pixel

Hermods mønstermur

En husgavl i Haraldsgadekvarteret byder ind med et pift islamisk inspireret geometri.

kbh magasin

Fakta

Gavlmaleri af Birgitte Søvsø på Hermodsgade 28, Kbh N

Støttet af Haraldsgade Områdeløft og Københavns Billedkunstudvalg.

På det ydre Nørrebro har de fleste gader navne fra nordisk mytologi, mens op mod hver tredje, der bor i dem, har navne, der stammer fra langt sydligere himmelstrøg. I Hermodsgade, opkaldt efter Odins søn, kan det multietniske blandingsforhold nu også opleves uden på murene.

Her står kunstneren Birgitte Søvsø nemlig bag et kæmpe mønstermaleri på gavlen af nummer 28, der huser den muslimske privatskole Iqra. Både skolens elever og naboer har været med til at skabe murmønsteret, der er inspireret af islamisk kunst. Den er ofte nonfigurativ, og især til inspiration har været den del, som er baseret på geometriske mønstre med regler om gentagelse og abstraktion.

soevsoe_hermodsgade2.jpg

”Stramhed og præcision i mønstret danner grund for den brede palet af farver fra hele verden,” fortæller Birgitte Søvsø om gavlmaleriet, som dermed skal fortælle en historie om det miljø og den verden, det skal fungere i. Gavlen er en del af skolegården, der kan prale med børn af hele 22 forskellige nationaliteter, og vender samtidig ud mod Hermodsgade, til mulig glæde for alle forbipasserende.

Mønstermanisk metrohegn

Birgitte Søvsø har selv atelier og kunstskole i Hermodsgade, Søvsøs Kunstlab, og at hun kan lide at arbejde med mønstre, er der yderligere bevis for nogle få hundrede meter væk.

På hegnet til metrobyggepladsen i Nørrebroparken er hun nemlig skyldig i værket 'Mønstermani', der er del af Metroselskabets projekt Byens Hegn. Også her inspireret af islamisk kunsttradition, men med mere frit sammensatte mønstre – dels i stor skala af kunstneren selv, dels i mindre skala af børn fra Grøndalsvængets Skole.

soevsoe_byenshegn_3.jpgsoevsoe_byenshegn_2.jpg

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling