Skal den samme gade virkelig graves op igen og igen?

Du er ikke alene.

Københavns Kommune er selv blevet så frustreret over både egne og andres gentagende opgravninger, at de nu lancerer en ambitiøs plan.

Målet er færre trafikpropper, bedre asfalt og et smart, digitalt våben mod byens konstante rod.

Rod i outlook og excel-ark

Selvfølgelig betyder både almindeligt vedligehold og udvikling af byen vejarbejde.

Men når den ellers nylagte vej skal graves op ugen efter, fordi en ny cykelsti eller udskiftingen af et vandrør ikke var blevet koordineret, er der et alvorligt problem.

Det evige arbejde er dyrt, ineffektivt og slider unødvendigt på infrastrukturen.

Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning har altså erkendt problemet og gennemført en analyse som et tydeligt tegn på, at man nu vil skifte mangelfuld kommunikation og koordinering ud med et nyt, effektivt system — som skal være på plads inden 2027.

Projektet har blandt andet undersøgt, hvorfor koordineringen i kommunen er så svær.

Analysen peger på, at problemet især ligger i kommunens komplekse struktur. Hver afdeling har udviklet sin egen måde at koordinere på. 

Der mangler et centralt overblik, som i dag i stedet er spredt tyndt ud i systemer som Sharepoint, Outlook og diverse Excel-ark. Koordineringen bliver dermed afhængig af enkeltpersoner — og data ender med at være fragmenterede og forældede.

Når afdelinger samtidig kæmper for, at netop deres projekt er det vigtigste, ofte med argumentet "det er politisk besluttet" — noget alle projekter i en kommune som regel er — går det galt.

Konklusionen er, at koordinering er nøgleordet, hvis der skal skabes overblik og situationen blive bedre. 

Hvad gør andre byer for at skabe overblik?

Projektgruppen har kigget på, hvordan andre storbyer løser "grave-puslespillet."

For det er ikke altid nemt at koordinere, hvis kommunen selv har gang i flere projekter det samme sted — og der derudover er helt andre aktører, der står for at sikre, at elkabler, kloakker og vandrør fungerer som de skal.   

De udenlandske erfaringer viser, at succes kræver en helhedsorienteret tilgang og gode digitale værktøjer.

I Oslo er alle større projekter tvunget igennem en digital koordinationsfase. Her kan andre aktører melde sig til 'samgravning' og sikre, at mest muligt arbejde udføres på én gang.

I London bruger man også digitale værktøjer og har taget skridtet videre med sin Dig Once-politik og Lane Rental Schemes.

Flere steder betaler forsyningsselskabr et gebyr for at optage vejareal i myldretiden. Og det økonomiske incitament til at koordinere har markant reduceret gentagne opgravninger og trafikbelastningen.

Den digitale frelser lander i 2027

Håbet i Københavns Kommune er, at man også her kan skabe en model, som andre kan lade sig inspirere af. Det næste skridt fokuserer på tre konkrete løsninger.

Først skal et digitalt koordineringsværktøj designes og udvikles. Dét skal være den centrale, digitale frelser, der forbinder alle de eksisterende Excel-ark og Sharepoint-noter og skaber et overblik på tværs af alle aktiviteterne.

Derefter skal klare roller og ansvar fordeles, så man ved, hvem der har beslutningskompetence, når der både skal arbejdes på kloakker og cykelstier.

Endelig skal der skabes en ny, fælles beskrivelse af arbejdsgangene og nye rammeaftaler med de eksterne graveaktører, så alle ved præcis, hvad der skal ske, når man har et behov for at lave vejarbejde. 

Planen er, at alle løsninger skal være i drift senest 1. januar 2027.

Næste gang man ser et vejarbejde gå i jorden, kan man altså håbe på, at det bliver det sidste på stedet i meget lang tid.