pixel

Hvad skal vi bygge, hvor skal vi bo?

Hele to skamroste udstillinger i (og nær) byen sætter fokus på byen.

kbh magasin

Fakta

Hvad gør en by værd at leve i_
Dansk Arkitektur Center indtil 23. oktober

Living - Arkitekturens grænser III-IV
Louisiana indtil 2. oktober

Hvad enten du bor i toppen af et ikon-byggeri ved Amager Fælled eller i en stalinistisk bomaskine udenfor Moskva, så har du et sted, du kalder hjem.

Og det, "at bo", handler to aktuelle arkitektur-udstillinger om, på hver deres måde og med hver deres fokus - men begge badende i en regulær stjerneregn fra henrykte avis-anmeldere.

Hele København for din finger

På Dansk Arkitektur Center fortæller 'Hvad gør en by værd at leve i_' historien om den massive fysiske forandring, som København har gennemgået det seneste tiår. Og vender blikket fremad. Fra storskala i Ørestad og lommeparker på brokvartererne til de helt forskelligartede forudsætninger i de næste udviklingsområder Carlsberg og Nordhavn.

hvadgoerenbyvaerdatlevei_joergentrue.jpg

'Hvad gør en by værd at leve i_' byder på en række muligheder for selv at gå på opdagelse i byen, både virtuelt og i virkeligheden. Det er en opdateret og udbygget version af det officielle danske bidrag til den 12. Internationale Arkitekturbiennale i Venedig i 2010, og i følge Berlingskes fem-stjernede anmeldelse "en dybt interessant udstilling, der diskuterer hovedstadens mulige kvaliteter og mulige fremtid".

Hele verden i din kikkert

På Louisiana i Humlebæk zoomes der ud fra det lokale til det globale med udstillingen 'Living', der undersøger begrebet hjemlighed, hvad arkitektur er, og hvor dens grænser går.

Det inkluderer drømmende konstruktioner, udforskende installationer, og masser af autentiske eksempler fra hele kloden. For eksempel fra de spontane byer, der hvert år bygges op og rives ned igen under Burning Man-festivalen i Nevada-ørkenen. Eller om mass housing i Rusland, og arkitektur-eklektiske klan-palæer i romaernes Rumænien.

living_louisiana.jpg

Antropologisk tilsmagte 'Living' er det sidste Louisiana-indslag i en arkitektur-serie, og Politikens (også fem-stjernede) anmeldelse lover "en udstilling, der tilfredsstiller på flere niveauer, man bliver sågar taget ved næsen af en duftinstallation".

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling