pixel

Hvad skralderen gemmer

To udstillinger udstiller det, københavnerne smider ud.

kbh magasin

Fakta

SKRALD!
14. oktober - 31. juli 2012
Københavns Museum

SKROT OP
8. - 29. oktober
Workshop Copenhagen, Studiestræde 16

Affald er så meget en del af vores hverdag, at du sikkert ikke engang lægger mærke til cigaretskodderne og de halvspiste cheeseburgere, der ligger smidt på byens gader. Men one man’s trash is another man’s treasure, og københavnernes skrald og skrot er i vælten.

Københavns Museum har nemlig stået på hovedet i containerne til sin nye udstilling om byens affald gennem tiden, der har den dækkende titel 'Skrald!'. Og hos kollektivet i brugskunstbutikken Workshop Copenhagen får udtjent skrammel nyt liv med genbrugsprojektet 'Skrot op'.

Container-skattejagt og baggårdslokum

Københavns Museum udstiller blandt andet udviklingen fra den tid, hvor baggårdene var endestationen for affaldet og dermed hjem for rotterne, til nutidens æstetiserede grønne københavnerbaggårde.

De modige kan også opleve stanken af Københavns gader i 1930, hvor urin og hestepærer flød, se et ægte fullsize baggårdslokum, og dykke ned i en container og søge efter eventyrlige skatte med en lommelygte.

Bygget op af gammelt skrald og genbrugsmaterialer, er udstillingen også fortællingen om, hvordan storbyen hele tiden søger og udvikler nye kreative metoder til at genbruge affaldet. Naturligvis rent praktisk, men også kunstnerisk.

skrald_koebenhavns_museum.jpg

Istedgade i lammeskind

Et eksempel er installationen 'REthoughts - Copenhagen under water' af Vicki Zoé Ziska. På afstand ses et oversvømmet Istedgade, men når du kommer tæt på, kan du se, at værket er skabt af små udskårne stykker lammeskind.

Værket blev til, da Vicki Zoé Ziska, der er smykkedesigner, fandt sit lager med smukke italienske lammeskind oversvømmet efter skybruddet i sommers. I stedet for at græde over spildt mælk besluttede hun sig for at skabe noget af skindene, som de fleste ellers ville dømme ubrugelige – ja, lige til lossepladsen. Og efter en grundig vask og strygning af de mishandlede skind blev installationen skabt som genbrug i kunstens tjeneste.

Fra fiskeskind til fashion

Også Workshop Copenhagen, en butik drevet af 25 kunstnere og designere, er gået genbrugsvejen med 'Skrot op'.

”Tanken bag er, at der er så mange muligheder i alt det gamle, muligheder som man nemt kan overse. Og et ønske om, at gøre lidt op med brug og smid væk-kulturen,” fortæller Tina Kraft fra Workshoppen.

Hendes bidrag til projektet er et kaffestel der, for fint til dagligt brug, stod gemt væk i bedsteforældrenes hus i årevis. Hun fandt det frem og gav det et moderne tvist med tegninger af finurlige fugle, lavet med samme teknik som blomsterne, der i forvejen er på stellet.

Kunstnerne i Studiestræde har også forvandlet tøjrester, udtjent legetøj og meget andet til nye fashionable sager. Blandt andet hårbøjler med små legetøjsbiler på, armbånd af fiskeskind, og halskæder med farvede computertaster. Hver ting er unik og har sin egen tilblivelseshistorie, der tager udgangspunkt i genbrugstanken.

skrot_op_workshop_copenhagen.jpg

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling