Inderhavnsbroen udsat igen-igen
Til overraskelse for de færreste bliver Inderhavnsbroen alligevel ikke færdig som lovet til årsskiftet – åbningen er nu udsat til foråret 2015.
Skurken i det seneste kapitel i den uendelige historie om de små 200 meter mellem Nyhavn og Christianshavn er en polsk stålleverandør, som bringer den samlede forsinkelse op på to et kvart år.
Inderhavnsbroen bliver med sin særlige skydemekanisme, der skal slippe skibene igennem, kaldt den kyssende bro. Men the kissing bridge er blevet til the missing bridge efterhånden som byggeriet midt i havnen er blevet forladt i flere perioder på grund af konkurser, skybrudsskader og konstruktionsfejl.
Den seneste udsættelse får ikke yderligere betydning for prisen, der er vokset med 50% undervejs, ligesom resten af Opera-forbindelsen stadig forventes at stå klar til nytår – det er de såkaldte kanalbroer, Trangravsbroen og Proviantbroen, der skal føre genvejen videre over Christianshavn til Holmen.
Læs en detaljeret gennemgang af de mange problemer og forsinkelser hos Ingeniøren

Tak fordi du læste artiklen til ende — vi håber, du kunne lide den.
På Magasinet KBH følger vi tæt udviklingen af København. Intentionen er at give dig brugbare informationer, og gennem debat at bidrage til at skabe et bedre København.
Men der er mange omkostninger forbundet med at lave et digitalt magasin, og derfor har kun medlemmer i dag adgang til langt størstedelen vores indhold.
Den artikel du lige har læst, var der gratis adgang til, men langt de fleste skal man være medlem for at læse.
Den gode nyhed er, at medlemskaber starter ved blot 29 kroner om måneden.
PS. Som medlem slipper du også for at se flere af de her opfordringer til medlemskab, og alle reklamer forsvinder, hvis du vælger et plus-medlemskab.