pixel

Seks kirker til salg

Se her de københavnerkirker, der nu lukker, slukker og sælges til genbrug.

kbh magasin

Det var først 17, så 14, men endte med blot 6: Københavnske kirkebygninger, der nedlægges som kirker og får nye verdslige funktioner inden for murene.

Hovedstaden har for få kirkegængere til for mange folkekirker, og derfor nedlægges nu to på Nørrebro, to på Vesterbro, en i Nordvest og en i Sydhavnen. Til gengæld er alle de lukningstruede kirker fra Indre By, Østerbro, Frederiksberg og Valby gået fri – i denne omgang.

Afgørelsen om masselukningen er truffet af kulturminister Marianne Jelved, der måtte gribe den varme kirkekartoffel efter megen palaver. På sin endelige lukkeliste havde Københavns biskop indstillet 14 kirker, vurderet ud fra deres (manglende) aktivitetsniveau og bevaringsværdi. Men kulturministeren har valgt kun at svinge øksen over de seks, hvor det lokale menighedsråd er enige med biskoppen om at lukke og slukke – to af disse kirker har allerede været taget ud af sognekirkelig brug i en årrække.

Det betyder, at mange af de største og arkitektonisk mest markante af de udpegede kirker får lov at fortsætte, som det, de blev bygget til. Det gælder blandt andet Skt. Pauls midt i Nyboder fra 1877 og dens hypermoderne modsætning Tagensbo Kirke i Nordvest fra 1969 (klik her for at se hele den oprindelige lukkeliste).

Set med ejendomsmægler-øjne er der dog stadig nogle fund imellem, både når det gælder beliggenhed og udformning – som Blågårds Kirke midt på Blågårds Plads eller den lille, iøjnefaldende Bavnehøj Kirke. Hvad de fremover skal huse, afhænger af, hvem der køber dem. Men kirkernes nye ejere skal i sidste ende godkendes af enten biskoppen eller Kirkefondet, som i sin tid byggede flere af dem.

Samuels Kirke

Nedlægges 2. oktober 2013, hvorefter Kirkefondet tager stilling til, hvad der skal ske med bygningen.

_samuels_kirke_foto_bent_290412.jpg

Blågårds Kirke 

Taget ud af brug i 2008. Nedlægges senest 31. december 2013, hvorefter Kirkefondet tager stilling til, hvad der skal ske med bygningen.

_blaagaard_kirke_08_2012_bent_l_13.jpg

Utterslev Kirke

Er nedlagt 8. september og sættes til salg via ejendomsmægler.

_utterslev_kirke_foto_bent_290412.jpg

Gethsemane Kirke 

Taget ud af brug i 2011. Nedlægges senest 31. december 2014, hvorefter Kirkefondet tager stilling til, hvad der skal ske med bygningen.

_gethsemane_kirke_foto_bent_290412.jpg

Absalons Kirke

Nedlægges senest 1. juli 2014, hvorefter Kirkefondet tager stilling til, hvad der skal ske med bygningen.

_absalons_kirke_foto_bent_290412.jpg

Bavnehøj Kirke

Nedlægges senest 31. december 2013 og sættes til salg via ejendomsmægler.

_bavnehoej_kirke_foto_bent_290412.jpg

 

Tak fordi du læste artiklen til ende — vi håber, du kunne lide den.

 

På Magasinet KBH følger vi tæt udviklingen af København. Intentionen er at give dig brugbare informationer, og gennem debat at bidrage til at skabe et bedre København.

Men der er mange omkostninger forbundet med at lave et digitalt magasin, og derfor har kun medlemmer i dag adgang til langt størstedelen vores indhold.

Den artikel du lige har læst, var der gratis adgang til, men langt de fleste skal man være medlem for at læse.

Den gode nyhed er, at medlemskaber starter ved blot 29 kroner om måneden.

Bliv medlem

PS. Som medlem slipper du også for at se flere af de her opfordringer til medlemskab, og alle reklamer forsvinder, hvis du vælger et plus-medlemskab.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling