Fra kirkerum til hjerterum

Dunsten af frisk maling hænger svagt ved de farvestrålende vægge, når man træder ind fra Sønder Boulevard. Bag glasdøren overtager den liflige lasagne, som er på menuen denne aften i Absalon, Vesterbros nye selvudnævnte folkehus i den tidligere Absalons Kirke. Folkehus er et nyopfundet ord, der alligevel er ligetil og viser sig at passe præcist.

Her er aktiviteter, men det er lige så meget et sted, man kan komme for at være sammen. Familier og venner sidder bænket ved langbordene og spiser. Børn leger, spiller spil og hygger. En tumling stavrer glædesstrålende rundt, forældrene venter på et ledigt bordtennisbord inden aftenens turnering går rigtigt i gang.

Lennart Lajboschitz, den 56-årige ildsjæl, passionerede ping pong-spiller og Tiger-milliardær, der har købt og ombygget kirken, ligner en glad mand, som han går rundt og noterer aftenens spillere på en blok.

Hvad skal vi med kirkerne?

Menighedsråd byen over istemte klagesange, da Købehavns Stift i 2013 satte 17 kirker i spil til lukning. Daværende kirkeminister Marianne Jelved pegede på seks, og fem er nu solgt fra – Bavnehøj Kirke og Utterslev Kirke til andre kristne trossamfund, Blågårds Kirke til spillestedet Koncertkirken, Samuels Kirke til ungdomsboliger, og så altså Absalons Kirke til folkehus. Prisen for Lajboschitz var små 10 mio. kroner, samt et ukendt beløb i ombygning og istandsættelse.

Absalons Kirke er som de fleste af kirkerne på lukkelisten bygget i første halvdel af 1900-tallet, hvor København oplevede et massivt rykind og for alvor kom udenfor voldene. Siden 1990 er folkekirkens medlemsprocent i Hovedstaden dalet fra 80 til 60 procent, mens brokvartererne har fornyet sig og byen er vokset videre. For at revitalisere byens øvrige kirker og give plads til nytænkning er det blevet tid til at kirkebygninger må inddrages, bygges om og bruges til noget, der er mere brug for.

For eksempel kan der være brug for steder at mødes uformelt, der ikke er præget af udendørssport eller er en café. Et sted i midten. Det har været en kongstanke bag Absalon.

Tal R og den sidste nadver

Der er dog ikke mere aftensmad til salg i det nybyggede køkken i sideskibet, de andre gæster har købt det hele. Men der er kaffe og hjemmebagte kanelsnegle, folk snakker og spiller.

Det er kunstneren Tal R, der har svunget med den store palet, og møblerne i krogene har en antydning af mormor med deres mørkegrønne velour og broderede puder. Alligevel er der en ophøjet stemning af borger- og virkelyst.

Altertavlen er skiftet ud med en enorm reol med spil, men foran står et langbord med så mange omkring det, at tanken automatisk falder på Leonardo da Vincis 'Den Sidste Nadver'. Der er endda en hipsterfar med skæg, langt hår og et mildt ansigt.

Liv efter gud

Det kan nærmest mærkes i luften, at folk både har taget stedet til sig, men også ønsker at bidrage og deltage. Det hele føles meget inkluderende. Højt til loftet på alle måder.

Når man ser på Absalons Facebook-side, blæses man omkuld af alle de aktiviteter, der bliver stablet på benene af folk med gode ideer. Der er spil, dans, fællesspisning, film, plademesse... og der kommer nyt hele tiden. Der er et liv i kirken, når Gud går ud. Så har folk måske nemmere ved at komme deres næste ved?

Lennart Lajboschitz kommer over og spørger venligt, om Magasinet KBH stiller op til bordtennis. Vi skulle være så velkomne, i hvert fald. Det er svært at gå fra Absalon, uden at være lidt fornøjet.