København og de 7 nye broer

Generelt er der ikke blevet bygget mange piller af jern og stål i den danske hovedstad, men efter en lang periode med så godt som intet brobyggeri, står der nu syv nye broer på spring.

Hvor går man hen når man vil finde ud af hvad broer betyder for en by som København? Jeg gik ud på Knippelsbro en sen onsdag aften.

Broen var ret affolket og virkede ikke særlig gæstfri, og jeg tænkte med det samme at det var en dårlig idé at forvilde mig derud da jeg fik øje på en skikkelse midt på broen.

Det var en kvinde omkring de tyve med kort lyst hår og en tynd skindjakke der stod og kiggede ned i vandet. Uden at være specielt pessimistisk anlagt fik jeg tanken at hun måske overvejede at tage det store spring.

Jeg tænkte at et simpelt spørgsmål ville afsløre om hun virkelig var midt i en mental nedsmeltning.

”Du ved vel ikke hvad klokken er?” spurgte jeg og stoppede op. Hun tog sin mobiltelefon op af jakkelommen. ”Den er halv elleve.” ”Tak,” sagde jeg og stak hovedet ud over det hvide metalgelænder. ”Der er egentlig ikke særlig langt ned.”

Hun kiggede på mig som om jeg havde sagt noget mærkeligt hvilket jeg vel egentlig også havde. Tror jeg prøvede at fortælle hende at det var et håbløst projekt.

”Nej, ikke specielt,” svarede hun tørt. Jeg hvilede albuerne på gelænderet og kiggede ned i det sorte vand. Gadebelysningen fik det til at ligne islandsk lava.

”Ved du, hvorfor den hedder Knippelsbro?” spurgte jeg og kom selv med svaret: ”Det er fordi Hans Knip blev bropasser i 1641.” ”Rimelig ærgerligt navn,” sagde hun.

”Hvilken af byens broer kan du bedst lide?” spurgte jeg. ”Den her. Langebro.” ”Det her er Knippelsbro. Langebro ligger derovre,” sagde jeg og pegede gammelklogt mod Islands Brygge.

Vi stod lidt og gloede på Langebro.

”Nå, jeg vil se at komme videre,” sagde hun og kiggede ud mod Christianshavn. ”Ja, også mig,” sagde jeg til hendes ryg.

Om jeg havde været en fjoget fremmed over for en der bare var ude at trække frisk luft, eller om jeg var dukket op på det helt rigtige tidspunkt, fandt jeg aldrig ud af.

Jeg fandt dog ud af at broer er gode at gå ud på når man skal tænke lidt over livet. En form for mentalt ingenmandsland hvor det er tilladt at stå og glane helt uden grund.

Og netop disse fristeder får vi københavnere en hel del flere af. Der er nemlig gang i brobyggeriet som aldrig før.

Byens nye broer

Tanken om at der skulle være flere broer i København er stort set lige så gammel som byen, men alligevel har det været ganske begrænset med byens brobyggeri.

Med sin eftertragtede placering ved kysten voksede København sig nemlig stor som en udpræget havneby hvor handelsskibe fragtede gods helt ind i hjertet af byen. Og store sejlskibe og ditto broer er som bekendt ikke det mest oplagte miks.

Igennem de sidste 20 år har Københavns havn dog ændret karakter fra industrielt slaraffenland til attraktivt beboelsesområde, og i takt med at mængden af sejlskibe er aftaget, er mulighederne for brobyggeri vokset.

Særdeles nærværende blev tankerne om en ny bro over inderhavnen da København pludselig skulle have såvel en opera som et nyt skuespilhus.

Både Realdania og A.P. Møller Fonden meldte sig på banen som glade sponsorer af en bro der kunne forbinde de to huse på hver side af havnen. Efter lang tids diskussion, og en arkitektkonkurrence udskrevet af Københavns Kommune, faldt valget på en britisk tegnet cykel- og gangbro hvor biler er forment adgang.

Efter planen vil broen, der skal forbinde Nyhavn med Christianshavn og fragte københavnerne tørskoet over Inderhavnen, få piller at stå på i sommeren 2012.

Lagt sammen med tre nye promenadebroer over Christianshavns Kanal og Proviantmagasingraven, vil de fire nye broer sammen danne en ny, let rute til Operaen på Holmen. En samlet bropakke der er betalt af A. P. Møller Fonden.

Men brobyggeriet stopper ikke der. I Sydhavnen skal en ny vejbro skabe et eftertragtet missing link mellem kanalkvartererne Sluseholmen og Teglholmen.

Ved Marmormolen skal en ny hængebro knytte Østerbro sammen med Langelinie. Og ved Christianshavns Kanals sydlige udløb ved Nordeas hovedkvarter skal der bygges bro mellem Christiansbro og Applebys Plads.

Hovedet mod vandet

Men hvad kommer broerne til at betyde for København? En hel del hvis man spørger Københavns stadsarkitekt, Jan Christiansen.

”Vi forventer at de vil ændre trafikstrømmen i byen fuldstændig. Hvis du ser på et kort, er det jo tydeligt at der simpelthen er nogle helt naturlige forbindelseslinjer der er cuttet over.”

Han fremhæver Bryggebroen, der kom til byen i 2006, som et eksempel på at piller af jern og stål kan skabe nogle helt andre bevægelsesmønstre i byen.

”Nu kan du komme fra Istedgade til DR’s Koncertsal på 10 minutter på cykel. Det skaber jo en helt anden dynamik og mobilitet. Pludselig er områder som før var perifere blevet meget centrale,” fortæller Jan Christiansen og lyder ret begejstret for alt det gode broer kan gøre ved en by.

Hos arkitektfirmaet 3XN, der fik en andenplads i konkurrencen om at tegne broen over Inderhavnen, kan partner Kim Herforth Nielsen heller ikke få armene ned over de planlagte broer:

”Ud over at de er med til at forbinde København bedre, vender de også byens ansigt mod vandet. Havnen har jo udviklet sig meget de sidste år, og broerne er med til at øge livet ved vandet. Havnebadet og alle de andre aktiviteter der er kommet i havnen vil kun blive styrket af de nye broer.”

Jens Kvorning, der er professor på Kunstakademiets Arkitektskole, tilføjer at de fremtidige broer vil gøre det muligt at spadsere uhindret fra Langebro til Refshaleøen med vandsiden som konstant følgesvend.

”De her broer vil trække mange flere folk ned mod havnen, og det vil give et gevaldigt tilskud til de måder københavnerne kan bruge byen på. Det er ret væsentligt med nogle strækninger hvor folk har lyst til at gå – ikke fordi der er butikker og caféer – men fordi der er en rar stemning. Mange af byens gader er jo omringet af larm og støj,” siger Jens Kvorning.

Rødmosset sejlerprotest

Alligevel har de planlagte broer langt fra kun vakt jubel blandt københavnerne. Især blandt byens sejlere har de nye broer vakt modstand da de med al sandsynlighed kun bliver lukket op på bestemte tidspunkter af døgnet.

Og kommer man rødmosset hjem efter at have krydset Øresund i strid modvind, er man måske ikke opsat på at vente til næste morgen med at blive lukket ind i havnen.

Derfor frygter sejlentusiaster og andre med kærlighed til træmaster i solskin at havnen langsomt bliver tømt for sejlbåde.

Mange sejlere mener derfor at det er helt essentielt at de selv kan lukke broerne op hvis det fortsat skal give mening at have en sejlbåd i Christianshavn.

Ifølge Jan Christiansen er man endnu ikke kommet frem til en endelig broåbningspolitik for byen.

”Det er muligt at de to broer ved Trangraven bliver til at betjene selv, men det er ikke afgjort endnu. Vi har kun to-tre store handelsskibe tilbage der jævnligt sejler gennem København. I 2012 er det helt slut. Så var planen faktisk at man ville svejse Langebro og Knippelsbro til. Det er man dog gået væk fra igen fordi vi fortsat gerne vil have liv og mastebåde helt ned til Sydhavnen,” fortæller stadsarkitekten og fortsætter:

”Broerne kommer selvfølgelig til at genere sejlerne lidt, men bådene er nu engang i mindretal sammenlignet med de 50.000 cyklister der vil bruge byens nye forbindelser. Men samtidig er vi meget interesserede i at beholde det liv bådene skaber i byen. Jeg tror ikke at der er nogen der er uenige i at de er en gevinst for byen. Det bedste vil derfor være hvis sejlerne selv kunne åbne og lukke broerne, men det skaber også nogle udfordringer for sikkerheden.”

Cykelsejr

Selv om København nu får syv nye broer, har byen markant færre end andre vandrige storbyer. Bare 19 broer over inderhavnen og kanalerne kan København indtegne på bykortet, mens Hamborg til sammenligning har 2.300 og besøgende i Paris kan tumle over Seinen via 37 forskellige broer.

Så hvad er egentlig den overordnede brofilosofi for København?

”Det er at byen fortsat skal være en kanalby hvor der er plads til masteskibe i den indre del af byen. Derfor vil alle nye broer også være oplukkelige. I modsætning til for eksempel Paris, har vi jo ikke en flod med pramme, men en kanal der stadig i et vist omfang bliver brugt til erhvervssejlads. I Amsterdam har man en færge der sejler frem og tilbage stort set konstant på tværs af kanalen. Det har vi også overvejet i København, og det kan stadig være at det bliver aktuelt som et supplement til broerne,” fortæller Jan Christiansen.

På Kunstakademiets Arkitektskole hæfter Jens Kvorning sig ved at alle de planlagte broer, på nær én, samt den nyligt ankomne Bryggebro er lavet udelukkende til cyklister og gående. Og derfor laver en klar opprioritering af byens bløde trafikanter.

”Det er rigtig fornuftigt at byens bropolitik gør det attraktivt at være cyklist eller fodgænger. De får jo nogle helt andre muligheder end bilisterne,” siger Jens Kvorning.

2 ekstra broer?

Selv om der ifølge Københavns Kommune ikke er yderligere broer på tegnebrættet, vurderer Jens Kvorning at der – set med byudviklingsbriller – kunne være god mening i at lade endnu et par broer krydse byens inderhavn.

”Der er to ting man skal afveje: Dels broens relevans, for den skal kunne trække et stort opland som det for eksempel er tilfældet med Bryggebroen der hiver hele Vesterbro til. Og dels skal man overveje hvordan broen vil passe ind i byrummet. Det ville eksempelvis være synd at bygge en bro efter Operaen hvor inderhavnen begynder at brede sig ud, for det ville tage kraften af havnen, og man ville fuldstændig miste den der fornemmelse af at man nu er ved det store hav. Og den er ret unik,” mener Jens Kvorning.

I stedet tror han at det kan blive aktuelt med en eller to broer der kan fragte byens nye kanalbeboere i Sydhavn over til de rekreative områder på Amager-siden.

Jens Kvorning tilføjer dog at der også kan være fornuft i at lade områder forblive mere utilgængelige.

”Der kan være en særlig kvalitet i at have nogle byområder som egentlig ligger geografisk centralt, men som er lidt afsondrede. Hvis et område er besværligt at komme til, får det en anden stemning og andre vilkår. Det giver de her lidt mystiske stille enklaver som Holmen har været et godt eksempel på. Og det kan være en ganske stor kvalitet i en storby.”

Her skal byens 7 nye broer ligge - læs nærmere om dem til højre. Den orange er BIG's drømmeplacering af deres drømme-boligbro