Du lever længere i Indre By

Københavns Kommune har landets yngste befolkning, et hav af singler og studerende — og indbyggere, der i snit tjener mindre end den gennemsnitlige dansker. Men indkomstsniveauet er steget de seneste år.

Det er uligheden mellem indbyggerne i København dog også. Bor du på Nørrebro, har du hvert år 100.000 kr. mindre mellem hænderne end beboerne på den anden side af Dronnings Louises Bro, i Indre By. Samtidig kan beboerne på den indre side af Søerne i gennemsnit se frem til at leve mere end seks år længere end dem på den anden side. 

Det er noget af den viden, der gemmer sig i tallene om de mennesker, der bor i landets største by. Vi er dykket ned i statistikkerne for København og giver et overblik over københavnerne i tal.

Indbyggertallet stiger fortsat

I første kvartal 2020 boede der 736.645 mennesker i København — det vil sige i Københavns og Frederiksberg Kommune tilsammen. 

Siden 1995 er indbyggertallet steget med omkring 30 procent i Københavns Kommune, og kommunen forventer, at befolkningstilvæksten tager til i de kommende år. Og også på Frederiksberg skal man gøre plads til flere indbyggere.

Københavns Kommune regner med, at man i 2034 vil huse cirka 740.000 mennesker. Lægger vi Frederiksberg til, når vi op på et indbyggertal på omkring 847.000. Det lyder måske af mange, men det vil faktisk stadig være omkring 40.000 færre indbyggere end i 1950, hvor Københavns indbyggertal toppede.

Dengang boede københavnerne tæt. Lys og luft var ren luksus, og var man dårligere stillet, boede man måske i tredje baggård på Vesterbro med toilet i gården. I dag er de fleste baghuse revet ned, tomterne er forvandlet til små parker for beboerne, og bydelen er rasende populær.

Det er særligt Kongens Enghave og Vestamagers indbyggertal, der er vokset siden 90'erne — med henholdsvis 37 og 64 procent. Og dét flugter med de seneste 25 års byudvikling i Københavns Kommune.

Planlægningen af Ørestad på Amager Fælled tog fart fra midt-halvfemserne, mens boligområderne Sluseholmen og Islands Brygge Syd skød op på tidligere industriarealer i Københavns havn i løbet af nullerne.

Til trods for at Ørestad forventes at være færdigudbygget inden for de næste fem år, regner Københavns Kommune med, at indbyggertallet i Amager Vest stiger med mere end 23.000 københavnere over de næste 15 år.

Kigger vi helt frem til 2050, står Østerbro til at blive Københavns Kommunes folkerigeste bydel. Udviklingsselskabet By & Havn arbejder ihærdigt på at sælge grundene ud i Nordhavn, og Københavns Kommune regner med, at 40.000 københavnere vil bo i bydelen, når den står færdig. 

Derudover vil statens og Københavns Kommunes store plan om at anlægge Lynetteholmen mellem Refshaleøen og Nordhavn skabe nyt land til endnu flere københavnere. Når den kunstige ø forventeligt er fuldt udbygget i 2070, regner kommunen med, at 35.000 mennesker vil bo på den.

Børn, unge og singler 

Der bliver født flere børn i Københavns Kommune end tidligere, og mange unge fra hele Danmark og udlandet drager mod København for at studere og arbejde. Ikke mindst derfor forventer Københavns Kommune, at befolkningstallet vil stige.

Allerede i dag har Københavns Kommune landets yngste befolkning med en gennemsnitsalder på kun 36 år — det er 4 år lavere end gennemsnitsalderen i Frederiksberg Kommune, og 5 år lavere end landsgennemsnittet.

Over de sidste 15 år er en københavners middellevetid i snit steget med 4,3 år. Trods fremgangen er det stadig cirka 2 år under landsgennemsnittet, og der er stor forskel på beboernes fremtidsudsigter.

Beboerne i Indre By kan forvente at blive op til 83,1 år, mens beboerne i Københavns Kommunes tættest befolkede bydel Nørrebro har en middellevetid på kun 76,4 år. Det er mere end 6 års forskel på, hvor gamle beboerne i snit bliver i to bydele, der ligger på hver sin side af Søerne.

Selvom der er kommet flere børn i byen, bor rigtig mange københavnere alene. Der bor cirka lige mange mænd og kvinder i kommunen, men flere kvinder end mænd bor alene. 

I 2019 var knap 44 procent af husstandene i Københavns Kommune beboet af singler uden børn, og tæller man enlige forældre med, så udgør singlerne mere end halvdelen af hustandene i kommunen.

Og udviklingen fortsætter i dén retning. Boligøkonomisk Videncenter regner med, at to tredjedele af Københavns Kommunes indbyggere vil bo alene i 2040.

Boliger til fremtidens københavnere

Siden 2000 er der blevet bygget mere end 34.000 nye boliger i Københavns Kommune, og politikerne på Københavns Rådhus vil bygge 60.000 flere frem til 2030.

I 1990'erne var Københavns Kommune på fallittens rand. Siden har kommunen satset på at tiltrække børnefamilier, der kunne bo og arbejde i byen — og dermed lægge skillinger i kommunekassen. Derfor har politikerne på Københavns Rådhus krævet, at hovedparten af byens nye boliger i snit skulle være 95 m², men de mange singler og studerende, der bor i og flytter til kommunen har brug for mindre boliger. 

Nu har politikerne med vedtagelsen af Kommuneplan 2019 ændret strategi, så bygherrerne fremover kan bygge flere mindre boliger — og helt ned til 50 m². Principielt set giver det mulighed for at bygge dobbelt så mange mindre boliger end før. 

I Københavns Kommune ligger boligpriserne et godt stykke over gennemsnittet i resten af Danmark. Sammenligner man ejerboliger, kostede én gennemsnitlig kvadratmeter ejerlejlighed i Københavns Kommune 40.125 kr. i 2018 — det var godt 12.500 kr. over landsgennemsnittet.

Sammensætningen af boligtyper i Københavns Kommune adskiller sig også markant fra resten af landet. I 2017 var der i snit 4% andelsboliger og 55% ejerboliger på landsplan, mens andelsboliger udgør en stor del af boligerne i Københavns Kommune samtidig med, at kun hver femte bolig er en ejerbolig.

Uanset omfanget af ejerboliger er der mange, der ikke vil have råd til at investere i en ejerlejlighed indenfor kommunegrænsen. Derfor vil politikerne have, at 25 procent af de nye boliger bliver almene lejeboliger, og de vil samtidig have bygget 12.000 ungdomsboliger i løbet af de næste ti år.

Den demografiske sammensætning har også givet anledning til nytænkning. Københavns Kommuner vil supplere de tradtionelle boformer med bofællesskaber — eventuelt bygget af indbyggerne selv i byggefællesskaber. Det kan klemme flere mennesker sammen på mindre plads.

Indkomst og ulighed stiger

Mens boligpriserne ligger højere end landsgennemsnittet, har indbyggerne i Københavns Kommune færre penge mellem hænderne end en gennemsnitsdansker. 

I 2017 havde en indbygger i kommunen i snit 222.000 kr. om året til bolig, transport, mad og fornøjelser. Den gennemsnitlige disponible indkomst er godt nok vokset markant i de senere år, men på landsplan havde en dansker i snit 231.000 kr. samme år. En del af forklaringen er, at der er markant flere fattige i København end i resten af landet. Samtidig er en stor del studerende med lavere indkomster.

Omvendt havde indbyggerne i Frederiksberg Kommune i snit 267.000 kr. til rådighed i 2017 — og altså betydelig flere penge at rutte med end indbyggerne i nabokommunen og den gennemsnitlige dansker.

I dugfriske tal fra maj 2020 afslører Danmarks Statistik, at København er den af landets kommuner der har set sine beboere have den største indtægtsfremgang 2014-2019. Med 11,5% er det faktisk den eneste af Danmarks 98 kommuner der kan fremvise to-cifret vækst i dén afdeling. Årsagen er især, at færre er på overførselsindkomst og flere har lønindkomst.   

Går vi ned på bydelsniveau kan vi se, at den stigende indkomst ikke fordeler sig ligeligt i Københavns Kommunes bydele. Ligesom der er stor forskel på levealderen i Indre By og på Nørrebro, er der samme forskel, når det kommer til indbyggernes indtjening i de to bydele. 

Desuden kan der være stor forskel på, hvor meget beboere i bydelenes forskellige kvarterer tjener. Bor man i kanalbyen Sluseholmen, tjener man i snit væsentligt mere end beboerne lige ovre på den anden side af Sydhavnsgade i 'det gamle Sydhavn'.  

Den økonomiske ulighed slår også ud på køn. I 2017 havde en mandlig indbygger i snit små 33.000 kr. mere end en kvindelig indbygger i kommunen, og forskellen mellem mænd og kvinders indkomst er kun steget i de seneste år.