pixel

Københavnere: Parkbetjenten

"Udlændinge spørger altid hvor den rigtige havfrue er – altså den store. De tror at det er en lille model vi har på Langelinie"

kbh magasin

Fakta

Bruno Nielsen
54 år. Har været ansat i Københavns Kommune i 25 år – de sidste 14 år som parkbetjent.

Bor i Ishøj Landsby med sin kone.

Vi holder opsyn med alt hvad der er grønt i København. Parker, legepladser og havnebade hører alt sammen under os. To af vores kolleger gik på pension for nylig, så lige for tiden er vi kun fem arkbetjente i hele København.

Af præventive årsager går vi rundt i uniform. København er jo en stor by, og vi møder folk fra alle lag. Fru Hansen med sin hund er glad for at se os, mens narkomanerne nok har det anderledes. Er der nogle banditter der ikke opfører sig så smart, påtaler vi det selvfølgelig. Derfor arbejder vi også oftest sammen to og to – vi ved jo aldrig hvad der venter os.

Uniformen inviterer til de mest mærkelige spørgsmål. Folk kan komme hen og spørge os hvorfor der kun er en svane i søen i dag når der var to svaner i den dagen forinden. Og så har vi jo Den Lille Havfrue. Udlændinge spørger altid hvor den rigtige havfrue er – altså den store. De tror at det er en lille model vi har på Langelinie.

Vores arbejde er meget alsidigt. Det kan gå fra at følge lille Oda hjem fra legepladsen, hvor hendes forældre har glemt hende, til at få grønthandleren der fylder fortovet helt op med varer til at indskrænke sig lidt. Endelig beder vi også – venligt, men bestemt – byens miljøsyndere om at lade være med at proppe kommunens affaldsbøtter med deres husholdningsaffald.

Narkomanerne frekventerer ofte toiletterne i parkerne, og så er det vores opgave at få dem ud derfra. På Skydebaneparkens toilet smed jeg engang en narkoman ud, og han blev fuldstændig hysterisk. Han gik dog, men da jeg lukkede parken, stod han klar med en machete. Heldigvis var han så påvirket at han selv blev bange for macheten og løb baglæns ud af parken.

Jeg er født og opvokset på Vesterbro, men flyttede til Ishøj Landsby i et dejligt stråtækt hus for 22 år siden. Vi flyttede fordi vi fik børn. Vesterbro i 1980’erne og opdragelse af to små piger var ikke så smart.

Jeg føler det ikke som et arbejde. Det er dejligt at gå ude både sommer og vinter, og vi styrer selv vores arbejdsdag. Der er ikke nogen der fortæller os hvornår vi skal gå til højre, og hvornår vi skal gå til venstre.

Hver anden måned går vi alle 100 legepladser i København igennem fra start til slut hvor vi tjekker om det hele er i orden. Engang rendte jeg ind i en kæmpe rocker med en lille hund. Man må ikke have hund med på legepladserne, og det brugte jeg timer på at forklare ham. Jeg kom først ind på livet af ham da han fandt ud af at vi begge havde en halskæde med Thors hammer på. Så gik han.

Vi vil jo rigtig gerne have mange folk i parkerne, og de må benytte dem døgnet rundt. Kongens Have er foruden Skydebaneparken den eneste park i byen der bliver lukket om natten. Vi har dog lidt problemer med at hjemløse bor i buskadserne, og så må vi fortælle dem at det ikke er hensigtsmæssigt.

Det er ikke alle folk der kan klare jobbet som parkbetjent. Vi har en stadigt stigende udfordring med psykisk syge mennesker, og derfor har vores folk også været på et utal af kurser i kommunikation og konflikthåndtering. Og så støtter vi hinanden meget. Man bliver jo en hel lille familie når man har så vanskelige arbejdsopgaver som vi har.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling