pixel

Københavnere: The Flæskestegs Minister

"Jeg gør det for, at gøre mennesker glade. Hver eneste, der kommer her, gør mig glad."

kbh magasin

Fakta

Mr. Lee

61 år. Har drevet Isted Grill på Istedgade 92 siden han overtog den fra sin storesøster i 1980.

Mr. Lee stammer fra Taiwan, og hans fulde navn er Lih Chie Lee.

Første gang, jeg satte mine tænder i en af Mr. Lee's flæskestegssandwichs, var tilbage i 2010, da jeg var på vej hjem fra Trailerpark Festival. En af mine kammerater sagde til mig, at der var noget, jeg lige skulle prøve, og at det lige var noget for mig!

Vi kom til Istedgade og den lille biks, hvis klinker engang havde været hvide, og hvis gamle sodavandsplakater sikkert var ældre end mig. Stedet var ret charmerende på sin egen slummede måde, så man følte, at man var trådt tilbage i tiden.

På den anden side af disken stod der denne lille asiatiske mand, som tydeligvis var en smule træt. Klokken var alligevel omkring 04 om morgen, og jeg kunne forestille mig, at han havde haft med meget at gøre på denne lørdag aften.

Vi bestilte begge en hjemmelavet cheeseburger og en flæskestegssandwich hver. Cheeseburgeren var ok, men flæskestegssandwichen... Sværen super sprød og saltet til med perfektionisme.

Men maden udgør kun halvdelen af Isted Grill, for uden Mr. Lee så ville den bare ikke være det, den er for os, som nu gang på gang dropper forbi i tide og utide.

I denne uge har Mr. Lee 60-års fødselsdag og for at vise ham vores taknemlighed, har nogle søde sjæle via Facebook arrangeret en kæmpe fødselsdagsfest på Isted Grill. Mere end 1.000 har tilmeldt sig.

Jeg kiggede forbi grillen dagen før, for at tage nogle billeder og lære Mr. Lee, The Flæskestegs Minister, lidt bedre at kende.

p1000267_0.jpg

Hvorfor kalder man dig for Mr. Lee? "Det er mit familienavn, mit efternavn. Mit navn er Lih Chie Lee."

Du bliver 60 i morgen... "Ja, mhm. Det er faktisk 61 jeg bliver i morgen, jeg er 60. Men folk tror jeg kun bliver 60, haha."

Hvornår kom du til Danmark? "I 1975. Min storesøster kom til Danmark i 1970, og så besøgte jeg hende. Så skulle jeg overveje, om jeg skulle blive her, eller tage tilbage til Taiwan. Jeg ville gerne være selvstændig, og syntes der var bedre muligheder for mig her."

Hvornår åbnede Istedgrillen? "I 1971. Jeg overtog den i 1980."

Hvorfor overtog du forretningen fra din søster? "Det var lettere end at starte selv, hehe. Jeg havde ikke så mange penge dengang."

p1000261_0.jpg

Er der en særlig grund til I åbnede på Vesterbro? "Her er tæt befolket, det giver muligheder for forretningen. I starten gjorde jeg det for, at tjene penge. Nu gør jeg det for at gøre mennesker glade. Hver eneste, der kommer her, gør mig glad."

Hvor længe regner du med at blive ved? "Jeg regner med et par år mere. Så må jeg finde en der er dygtig, der kan overtage."

Bliver det en fra din familie? "Det regner jeg ikke med. Det er ærgerligt, ikke? Men min søn arbejder i et IT-firma og min datter arbejder i en bank. Hun bor i udlandet. Vi er en lille familie, det er kun mig og min storesøster, der er her. Resten bor i Taiwan stadigvæk."

Hvor mange timer arbejder du om ugen? "Jeg arbejder meget, haha. I gamle dage var det ikke så mange timer om dagen, måske 9-10 timer, men der er kommet mere liv på Vesterbro, og der er mange folk."

p1000268_0.jpg

Hvordan har du det med alle de fulde folk, der kommer her? "Nogle gange skal man være lidt tålmodig, holde sig kold og lade være at blive påvirket."

Det klarer du også godt, synes jeg. "Det mener du? Godt, haha."

Hvem har lavet menukortet? "Det har mine børn lavet, det er lidt specielt med de kinesiske tegn."

Hvornår kom flæskestegssandwichen på menuen? "Jeg mener, det er 25 år siden. Vi startede med ribbenssteg."

Hvem har fundet på, at der skal bearnaise i flæskestegssandwichen? "Vi har prøvet meget forskelligt, kunderne vil jo have forskellige ting, remoulade eller bearnaise. Bearnaise og flæskesteg viste sig, at være en af de bedste kombinationer."

p1000272_0.jpgp1000274_0.jpg

Spiser du også selv noget af det, I har på menukortet? "Jeg spiser flæskesteg, men en lille portion. Nogen gange tager jeg en burger, eller en frikadellesandwich eller en lille håndfuld pommes frites."

Hvad er din yndlingsret, som I serverer? "Jeg kan godt li' chop suey."

Går du selv ud at spise i København og har du en yndlingsrestaurant? "Jeg spiser sommetider på buffet-restauranter. Nogle gange ude på Amager eller i Indre By. På Fisketorvet er der en god restaurant, der også har buffet. Jeg kan godt li' tyrkisk buffet som Ankara for eksempel."

Hvad gør dig glad? "Alle kunder gør mig glad, haha."

Hvad er din bedste oplevelse her på Isted Grillen? "Bedste oplevelse... I morgen bliver den bedste oplevelse. Den bedste i mit liv."

Har du set, hvor mange, der har tilmeldt sig på Facebook? "Det er fuldstændig vildt. Jeg skal virkelig købe ind."

p1000292_0.jpg

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling