Laveste befolknings­tilvækst siden 2007

Den kunstige halvø Lynetteholmen, der skal være hjem for 35.000 mennesker, forventes eksempelvis først at være fuldt udbygget i 2070.

Siden midten af 90'erne har det været givet, at befolkningstallet i hovedstaden stiger. Hvert år er der flere nye, der slutter sig til Københavns Kommune, end folk der flytter væk. I de seneste år har det især været antallet af nyfødte københavnere og tilflyttere fra andre lande, der har trukket statistikken op.

Men sidste år så befolkningsudviklingen pludselig anderledes ud.

Der er stadig vækst, bevares. Men Covid-19 har rykket rundt på folk, og ikke siden 2007 har befolkningstilvæksten i København været så lav som i 2020.

Negativ nettotilflytning

Det er Københavns Kommunes Økonomiforvaltning, der i et notat til politikerne i Økonomiudvalget skriver, at det ikke blev til så mange nye københavnere i 2020, som kommunens prognoser var nået frem til.

Forvaltningen havde spået, at København i 2020 ville vokse med 9.242 borgere. Realiteten blev i stedet næsten det halve med en vækst på 5.777.

Forklaringen skal man finde i det, der i grafikken herunder hedder nettotilflytningen: Resultatet af regnestykket antallet af nytilflyttede fratrukket antallet, der er flyttet væk fra kommunen. I 2020 gav det regnestykke minus 3.412 borgere.

Sparede kroner går til fast bolig

At corona-hjemsendelse har fået folk til at indse, at mere plads kunne være rart, har en del med sagen at gøre, hvis man spørger Ismir Mulalic, som forsker i dansk by- og transportøkonomi på CBS.

Det har Berlingske gjort.

Ifølge Mulalic er boligpriser den helt overordnede årsag til, at folk vælger at flytte fra Københavns Kommune. For det tager tid at få bygget nok nye boliger, og så går der klassisk udbud-efterspørgsel i den.

»Derfor stiger boligpriserne. Og så er der to muligheder. Enten må man acceptere, at bo i nogle mindre boliger, eller også må man flytte længere væk fra centrum,« siger han til Berlingske.

Det er ikke unormalt, at en del vælger at flytte fra byen. Men tendensen er blevet forstærket af coronakrisen:

Samtidig med en erkendelse af at have brug for mere plads, så har lockdown-perioder og rejserestriktioner også betydet, at mange har sparet penge på rejser og forbrug. Penge de i stedet har investeret i fast bolig og mere plads uden for hovedstaden.

Og der er mange, der køber bolig for tiden.

Antallet af bolighandler i Danmark lå i januar måned ifølge Boligsiden.dk 44 procent over niveauet i samme måned sidste år. Det er det højeste niveau for en januar måned siden 2011, hvor Boligsiden begyndte at føre statistik over det.

Selvom nettoflytningen for Københavns Kommune er på et markant lavt niveau, har en del dog også valgt at investere pengene i mursten i København.

I januar måned var salget af boliger i hovedstaden 19 procent højere end samme måned i 2020. I Aalborg og Aarhus lød stigningen på 36 og 35 procent, mens den i 11 kommuner var over 100 procent.

Prognose: 2021 bliver en gentagelse

Det er ifølge Økonomiforvaltningen især børnefamilier, der i højere grad end tidligere har valgt at flytte.

"Det resulterede dels i en høj nettofraflytning til andre kommuner, dels i et lavere fødselstal," skriver forvaltningen ifølge Berlingske i notatet, hvor man også kan læse, at det nok ikke bliver i år, at befolkningsudviklingen vender tilbage til normalen.

Forvaltningen forudser, at fortsat nedlukning, muterede virusvarianter og skred i tidsplanen for vaccineudrulning vil gøre, at i år bliver en gentagelse af 2020.

Helt konkret spår forvaltningen, at der i begyndelsen af i år vil være 638.147 københavnere, mens der ved indgangen til 2022 vil være 644.733.

Og de foreløbige tal for flyttemønstrene i 2021 understøtter dette. Dels er fraflytningen til andre kommuner fortsat høj, dels er indvandringen fra udlandet relativt lav.

Overborgmester: Fortsat pres på boligmarkedet

Det betyder dog ikke nødvendigvis, at det københavnske byggeboom køler af.

Berlingske har interviewet overborgmester Lars Weiss (S) om udviklingen, og han mener, at der stadig er behov for at bygge flere boliger som eksempelvis Lynetteholm.

Han siger til avisen, at det ikke er en selvstændig ambition, at København skal blive så stor som overhovedet muligt. Men:

»Presset på det københavnske boligmarked ser ikke ud til at aftage. Der vil stadig komme væsentligt flere københavnere i de kommende år, og derfor skal boligudbuddet også følge med.«

Kommunen forventer da heller ikke, at der er tale om et vedvarende fænomen. Men alligevel har covid-19 også på længere sigt formået at banke befolkningsprognosen lidt ned.

Lige nu lyder den, at der i 2050 vil være lige knap 766.000 indbyggere i Københavns Kommune. Det er en nedjustering med cirka 13.000 personer i forhold til den prognose, der blev lavet i 2020.