Kedeligt kontorhus bliver til familieboliger på Frederiksberg

Men som man nærmer sig Flintholm-området bliver udtrykket mere patchworkagtigt med erhverv, fitnesscenter, byggemarked og boligbyggeri fra 1980’erne.

Nu er der imidlertid planer om at omdanne en allerede eksisterende kontorbygning til familiebolig og erhverv — og at tilføje en helt ny bygning.

Og skal man tro visualiseringerne betyder det, at området får en mere sammenhængende karakter.

Fra 80'er-kontor til Frederiksbergbolig

Den eksisterende bygning, der ligger ca. 300 meter fra Flintholm Station er et typisk kontorbyggeri fra 1980’erne i beton og røde tegl, der domineres af at huse en fitnessworld og være nabo til byggemarkedet Stark.

Hvis man ser på nabobygningen til venstre vil man imidlertid få en fornemmelse af, hvad der måske er i vente. Den har nemlig for ganske nylig undergået en lignende forvandling fra kontorbyggeri til moderne studenter- og familieboliger, og står nu med et opdateret look og lyse facader.

Facader, der samler

Det er et lignende udseende, man bestræber sig på at give bygningen her.

Tanken er, at både den — og en ny bygning, der skal bygges fra bunden på pladsen overfor — skal bygges tæt sammen med det eksisterende byggeri og dermed komme til at fremstå som en samlet karré.

De nye bygninger skal i stil og identitet tilpasses de omgivende bebyggelser, der har størst arkitektonisk værdi.

Væk skal de 60'er-inspirerede, lange bånd af vinduer og den lidt tunge facade der er tillukket i gadeplan. I stedet ankommer lysere sten og en markant åbning af stueplanet. 

Både den renoverede og den nye bygning får de lyse nuancer og mørke tage, der er karakteristisk for det funktionalistiske1930’er byggeri Ringparken på den anden side af vejen, og de sandfarvede, klassicistiske karreer, der er de næste naboer.

Når kontorbygningen bliver omdannet til boliger, vil den nuværende betonkonstruktion blive genbrugt. Den får dog en ekstra tagetage ovenpå og bliver dermed på 6 etager.

Underetagen skal stadig huse fitnesscenter, erhverv og et lag af kontorer, inden familieboligerne kommer på øverst.

32 nye familieboliger

Der bliver plads til 12 familieboliger i den ombyggede bygning og 20 i den nye. I henhold til Frederiksbergs Kommunes målsætning bliver 25 % af dem almene boliger, mens resten bliver private.

Familieboligerne bliver i gennemsnit på 100 m², og de mindste er på 65 m². Alle boliger får egen altan eller direkte adgang til egen forhave, og der anlægges et grønt, fælles gårdrum udover det, man allerede har lige udenfor døren i form af Grøndalsparken.

I alt vil ombygningen og tilbygningen give 32 nye boliger på Frederiksberg, og projektet viser, at man må tænke kreativt, når man vil bygge til i en kommune, hvor der begrænset plads at gøre det på.

Det viser også, at det med omtanke og lidt kærlighed kan lade sig gøre at ombygge en funktionel bygning, der hverken er fugl eller fisk til noget, som de fleste nok vil mene er en forbedring af byrummet.

Det er ikke så længe siden, at magasinets kommentarspor flød over af glæde over, at et modernistisk byggeri på H.C. Ørstedsvej markant ændrede karakter.

Lige nu er ejendommen på C.F. Richsvej udlagt til erhverv, så det kræver en ny lokalplan at lave dens formål om til beboelse — ligesom der også skal gives grønt lys til at øge bebyggelsesprocenten på matriklen fra 150 til 210.

Planen er i offentlig høring frem til 1. april.