Strid om Royal Arenas ”døde” facader spidser til

Det statslige Planklagenævn slog i april fast, at Royal Arenas lukkede facader var ulovlige.

Kontorer kunne ikke kategoriseres som ”udadvendte aktiviteter”, og Københavns Kommune fik klar besked på, at loven skulle overholdes.

Der skulle åbns op og skabes liv i stueetagerne — præcis som den politisk vedtagne lokalplan hele tiden havde krævet.

Men her i begyndelsen af 2026 er beboernes sejrsrus mildt sagt blevet lunken.

Nye aktindsigter og notater fra Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen viser nemlig, at den varslede ”fysiske lovliggørelse” i vid udstrækning er blevet erstattet af det, man i fagsprog kalder "retlig lovliggørelse".

Med andre ord: Man ændrer reelt ikke ret meget, men løser i stedet problemet med skrivebordsøvelser.

VIP-klub og lukkede toiletter

Stridens kerne er i øjeblikket den østlige facade, som Københavns Kommune her i september 2025 godkendte som lovlig.

Det gjorde de, efter Royal Arena omdannede et tidligere lager til VIP-klubben "Vinyl Room” — en ekslusiv lounge, hvor gæster der vil betale ekstra for adgang til arenaens koncerter også får adgang til "analoge vinyltoner, cocktails og en unik atmosfære", som Royal Arena skriver på sin hjemmeside.

Prisen er omkring 1.000 kroner oven i koncertbilletten — og Vinyl Room har kun åbent i forbindelse med koncerter i arenaen.

Det er altså ikke en bar, hvor almindelige naboer eller forbipasserende kan gå ind fra gaden og købe en kop kaffe — men i stedet et område forbeholdt folk med en specifik VIP-billet og kun i meget begrænsede tidsrum.

Ifølge forvaltningen betyder ændringen dog, at 52% af stueetagen nu indeholder "publikumsorienteret serviceerhverv" — og derfor er i overensstemmelse med lokalplanen, der bestemmer at mindst 50% skal kunne placeres i dén kategori.

Men i Ørestad Syd Borgerforening er man langt fra tilfreds med ændringen, og derfor har man netop indsendt en formel klage over afgørelsen — en klage som Magasinet KBH har set.

I foreningen mener man ikke, at den nye VIP lounge bidrager med noget som helst til bydelen og påpeger, at der reelt er tale om, at sminke noget gansake andet som ”udadvendt”.

Det gælder blandt andet loungens garderobe der vender ud mod gaden og ingen udadvendt funktion har, lyder det i klagen.

En personalekantine er af Københavns Kommune også godkendt som "publikumsorienteret serviceerhverv", selvom glasfacaderne permanent er blændet af gardiner. Og dermed er funktionen reelt intern, mener beboerne.

»En eksklusiv VIP-klub, en garderobe og en personalekantine er ikke byliv. Det er interne funktioner for arenaens egne gæster og ansatte,« siger forperson i Ørestad Syd Borgerforening, Majken Guldberg Gøtske, til Magasinet KBH. Og hun fortsætter:

»Når det kaldes ‘publikumsorienteret’, udhules hele lokalplanens idé. Vi vil have reelt åbne og tilgængelige funktioner i stueetagen, som naboer og forbipasserende kan bruge i hverdagen, og som skaber liv i bydelen. Det er jo netop dét, der hele tiden har været den politiske plan.«

Helt overordnet angiver man i klagen, at de ændrede funktioner fortsat ikke kan opfattes som 'publikumsorienterede' i lokalplanens forstand, da der ikke er tilgængelighed for "eksterne kunder, som selv vælger at benytte sig af den pågældende service".

Ændrer regler, ikke bygningen

Hvor den østlige facade altså er søgt lovliggjort via blandt andet interne ombygninger til VIP-brug, tegner der sig en endnu mere kreativ løsning for vestfacaden.

I et notat fra 4. februar 2026 bekræfter forvaltningen, at de arbejder på den føromtalte 'retlige' lovliggørelse gennem et nyt lokalplantillæg, der er undervejs under navnet ”Ørestad Syd tillæg 5”.

Det betyder kort sagt, at man vil ændre reglerne, så de passer til bygningen, fremfor at ændre bygningen, så den passer til reglerne.

Formålet med at lave ”tillæg 5” — som man gik i gang med tilbage i 2023 — var ellers netop at styrke bylivet i det noget bylivs-fattige og til tider vindblæste Ørestad Syd.

Nu kunne det se ud til, at tillæget — også — skal bruges som et værktøj, der lader arenaen beholde en af sine lukkede facader fremfor at skabe plads til det uddvendte byliv, som lokalplanen oprindeligt lagde op til.

Dét står i skærende kontrast til en udtalelse fra Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen i maj 2025, efter Planklagenævnet havde givet beboerne medhold i, at Royal Arenas facader var ulovligt tillukkede.

Dengang skrev man til sine politikere:

"En ny lokalplan [for Royal Arena], som mindsker kravene om [...] udadvendte virksomhedsfunktioner vil kunne opleves i modstrid med den kommende lokalplan for Ørestad Syd [tillæg 5, red] der skal understøtte publikumsorienteret serviceerhverv i stueetagerne, for at skabe mere byliv."

Nu er planen altså blot ikke at lave en helt ny separat lokalplan for Royal Arena, men i stedet at indskrive den som en del i af det kommende tillæg for hele området, der er lige på trapperne.

Planklagenævnet gjorde ellers klart i sin dom i april, at forvaltningen ikke blot kan give dispensation i denne sag, og skrev eksplicit, at:

"Udadvendte funktioner og åbne facader mod de vigtigste offentlige byrum skal medvirke til at skabe liv og oplevelse".

Og Ørestad Syd Borgerforening er bestemt heller ikke glade for kommunens spirende skrivebords-godkendelse. Majken Guldberg Gøtske siger:

»Vi vandt i Planklagenævnet, fordi reglerne var klare. Nu ændrer man i praksis reglerne i stedet for bygningen. Det rejser et alvorligt spørgsmål om, hvem forvaltningen egentlig arbejder for.”

Og hun tilføjer:

»Tilbage står nu politikerne, som her i foråret skal beslutte, om de vil være tro mod borgerne og lokalplanens visioner — eller acceptere, at embedsværket udhuler kravene til Royal Arena.«

Fløjter kommunen sin egen kamp af?

Spørgsmålet om Royal Arenas lovliggørelse er uundgåeligt tæt knyttet til ejendommens ejermæssige status.

Arenaen blev udbudt til salg i september 2024 og siden solgt her i december 2025, således at den nu ikke længere er ejet af Københavns Kommune og Realdania i fællesskab men af det private firma Live Nation.

Overtagelsesdatoen er dog først i 2. halvår af 2026, og det påhviler sælgerne at bringe ejendommen i en stand, der stemmer overens med gældende planlovgivning før overdragelsen.

Københavns Kommune optræder derfor her i en dobbeltrolle: Som planmyndighed, der skal håndhæve lokalplanens krav, og som kommerciel medejer, der har en økonomisk interesse i en hurtig afklaring.

Ved at vælge en retlig lovliggørelse fremfor at kræve fysiske ændringer, opnås en hurtigere administrativ godkendelse.

Det rejser ifølge beboerforeningen altså et principielt spørgsmål om, hvorvidt salget af arenaen indebærer en forringelse af de krav, der ellers skulle sikre livet omkring bygningen — og om hvis interesser den kommunale forvaltning egentlig varetager.

Sagen lander på lokalpolitikernes bord i marts 2026, når det nye lokalplanstilæg for Ørestad Syd skal behandles.

Her skal de tage stilling til, om de vil acceptere en delvis ”skrivebords-lovliggørelse”, eller om de vil holde fast i de oprindelige krav om liv og interaktion i byrummet.

Indtil videre er resultatet af beboernes klare sejr i Planklagenævnet til at overse: En lukket VIP-klub, bagsiden af en garderobe og udsigten til juridiske skrivebords-øvelser fremfor reelt byliv.

Magasinet KBH følger naturligvis sagen.