I London bliver gaden til gågade, når klokken ringer

Dét vil man meget gerne lave om på i London, hvor målinger har vist, at ikke mindre end hver fjerde bil i morgentrafikken indeholder forældre, der kører deres børn i skole. Og dét er selv om den gennemsnitlige afstand mellem hjem og skole er mindre end én kilometer. 

Den ekstra skoletrafik skaber ikke blot trafikpropper, men også forurening i skolenære områder. Omkring 10.000 mennesker dør hvert år i London af sygdomme relateret til byens luftforurening.

Løsningen? Luk skolegader for biltrafik i morgen- og eftermiddagstimerne.  

På de såkaldte school streets er gennemkørende biler forment adgang — både når det ringer ind om morgenen, og når det ringer ud igen omkring klokken 15. 

En school street bliver midlertidigt til en gå- og cykelgade, der for en stund er tom for biler, men til gengæld fyldes af børn og forældre på løbehjul, cykel eller gåben.

Tanken bag er en slags pisk og gulerod i samme pakke. Ved at gøre det umuligt at køre tæt på skolen med sin bil, gør man det også mere behageligt i stedet at tage turen i den friske luft. Uden udstødningsgasser — og uden gennemkørende biltrafik — bliver gaden et mere rart og sikkert rum for børnene at bevæge sig i.          

Forældre-nudging

Siden den første school street blev introduceret i 2017, er der afsat finansiering til ikke mindre end yderligere 400 i London. Og prisen er ikke høj. 

Kameraer der kan holde øje med biltrafikken ved at læse nummerplader er nu relativt billige at købe og drive for de lokale councils — eller byråd. Og mange steder håndhæves de midlertidige gadelukninger af forældrene selv, der stiller frivilligt op.

Den hurtige udrulning af konceptet hænger ikke mindst sammen med dets succes. Bortset fra færre biler og bedre luft omkring skolen, får børnene nu også bevæget sig lidt mere — noget der ellers kan være et problem i Storbritannien, der døjer med problemer med overvægtige børn.

Børnenes øgede aktivitet skal også bidrage til at nudge forældrene til at overveje, om alle turene i bil virkelig er et behov for dem — eller om der måske er bedre alternativer til den daglige transport. Dét fortæller Claire Holland til Bloomberg.

Holland sidder i byrådet i Lambeth — et distrikt i London med 330.000 beboere. Her har hun observeret, hvordan en ny school street med børn til fods eller på cykel kan ændre stemningen omkring en skole, og hun regner med, at de ændrede adfærdsmønstre ogsså påvirker de voksnes vaner, når de skal transportere sig selv rundt i byen.

Hvad er en gade?

Til Bloomberg forklarer en af forældrene, at initiativerne har bredt sig ud i hele nabolaget. Det havde længe været en indgroet vane, at veje var noget der kørte biler på. Men efter at have oplevet hvor roligt gaderummet kan være uden biler, er det blevet et lokalt samtalepunkt, hvad et gaderum egentlig er — og hvad det kan være. Nye idéer om nabolag med trafikbegrænsning og cykelstier er dukket op i en by, hvor cyklismen ellers fortsat har trange kår.

Trods anlæggelsen af mange kilometer cykelsti i London i de senere år, er der en helt anden — og meget mindre — cykelkultur i den britiske hovedstad, end der er i København.

En cykeltur ses af mange londoners fortsat som noget der kræver særlig sportspåklædning — ofte af den strammere slags. Mange bilister opfatter cykling som noget man gør af nød — hvis man ikke har råd til at køre bil. Og med jævne mellemrum bliver der protesteret mod anlæggelsen af de nye cykelstier, fordi de forstyrrer biltrafikken.   

Det er da heller ikke alle forældre i London, der er blevet overbevist af de nye school streets. Nogle vælger at sidde i bilen ved grænsen til det bilfrie område — med motoren i tomgang — mens de venter på at poderne forlader skolen om eftermiddagen.

Men opfattelsen af trafik og gaderum i områder med skolebørn er så småt ved at blive ændret.