Tillukkede butiksvinduer på vej ud

Forlader vi 80'er-poppen, finder vi faktisk en lignende problematik på mange københavnske butiksfacader her i 2025.

Nogle steder mødes man af rude-kig til varer og mennesker, der kan give åbenhed og bidrage til bylivet.

Men andre steder støder man ind i vinduer skærmet med plastikfolie og reklamer, navnet på et supermarked eller bare en masse grafitti. 

Nu kan mere åbne butiksruder være på vej.

Mindre folie, flere æbler og bananer?

Før sommeren besluttede Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune nemlig, at embedsværket fremover skal sige 'nej' til, at glasfacader dækker sig helt ind.

Og det kan — måske — få betydning for, hvordan særligt supermarkeder indretter sig mod gaden fremover.

I København er folie på vinduer tilladt, når det er af mindre omfang eller når der er en særlig årsag — og det blandt andet for dagligvarebutikker, hvor visse typer varer ikke tåler for meget solskin.

I de fleste nye lokalplaner lyder det dog direkte, at butiksvinduer i stueplan ikke må tildækkes uden en dispensation.

I den vedtagede 'Skilteretningslinje' fra 2024 lyder det desuden, at "butiksvinduer skal fremstå som udstillingsvinduer og må ikke klæbes til, da det giver et tillukket og afvisende udtryk i gadebilledet."

Derfor er det som regel kun mindre foliedækning — eller folie der tjener et praktisk formål — der gives tilladelse til.

Alligevel er det i dag almindeligt at se vinduesfolie i gadebilledet i store dele af byen, og Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer, at folie flere steder sættes op, uden der først er søgt om tilladelse.

Går man i dag forbi et gennemsnitligt københavnsk supermarked, vil det ofte være alle vinduerne, der er skærmet af med farvestrålende foliereklamer — og ikke blot steder der tjener et praktisk formål.

Men med den nye såkaldte 'skærpede praksis' vil der blive givet afslag på ansøgninger om tilladelse til at gøre netop dette. 

Royal Arenas måtte fjerne folie

Royal Arena i Ørestad er et eksempel på et nybyggeri, som i første omgang slap afsted med at omgå lokalplanen ved at tillukke store dele af deres stueetage.

Derudover var etagen primært indrettet med kontorer og administration — og ikke med det lovede udadvendte erhverv, som skulle skabe lidt liv i den ret livløse bydel.

Ifølge lokalplanen skulle Royal Arena nemlig tiltrække og skabe nyt liv med f.eks. nye restauranter både indeni og udenfor bygningen.

Hele tre år skulle der gå fra den første klage til kommunen rullede ind, før Royal Arena fik påbud om enten at fjerne tillukningen igen eller ansøge om dispensation fra lokalplanen.

Det førte til yderligere et par års tovtrækkeri mellem arenaen, kommunen og en lokal borgergruppe, før det statslige 'Planklagenævn' dette forår konkluderede, at Royal Arena var forpligtiget til at følge lokalplanens retningslinjer.

Det blev af nævnet sågar indskærpet, at forvaltningen på Københavns Rådhus ikke måtte give dispensation. Og de københavnske politikere har altså nu gjort noget lidt tilsvarende ved at instruere forvaltningen i at indføre den skærpede praksis for folie på vinduer.  

Selvom sagen indtil videre er endt dér, peger forløbet på, at det ikke altid er let for kommunen at håndhæve gældende regler for vinduestildækning, hvis grundejeren får en anden idé.

Om de nye, skrappere krav snart giver byens gader flere gennemsigtige ruder at glo igennem afhænger derfor af, at butikkerne nu makker ret — og af om forvaltningen magter at håndhæve reglerne.