Ulovlige facade­reklamer vil nu blive anmeldt til politiet

Men sidste år trådte nye regler for stilladsreklamer i kraft — regler som skulle give byen lidt pænere, og lidt mindre kommercialiserede, facader at se på.

Med de nye regler må kun 40 procent af stilladsets beskyttelsesdug bruges til reklamer, mens de øvrige 60 procent skal bestå af en fotostat med en 1:1 afbildning af facaden bag stilladset — eller som den ville se ud, når byggeriet er færdigt.

Det er en praksis, der er benyttet i andre europæiske storbyer, men som her i København efter blot 14 måneder har ført til en lang række konflikter mellem kommunen og byens reklamebureauer — og situationen er nu yderligere spidset til.

Forvaltningen agter nu at politianmelde gentagne overtrædelser.

Vil anmelde til politiet

Går man en tur rundt i særligt byens mere central dele, vil man mange steder kunne se enorme facadereklamler, der ikke overholder de nye regler.

Næsten alt er som tidligere, hvor årelangt renoveringsarbejde dækkes af skiftende, farvestrålende fotostater, der optager tæt på 100% af stilladsernes areal ud mod byen.

Én der undrer sig over, at intet tilsyneladende er sket, siden politikerne vedtog de nye regler, er Astrid Aller der sidder i Borgerrepræsentationen for SF.

Det er embedsværket i Teknik- og Miljøforvaltningen der administrerer de nye regler, og i et spørgsmål til dem ønsker Aller svar på, om kommunen vurderer, at fire konkrete eksempler på opsatte facadereklamer overholder de nye regler.

Mere præcist undrer Aller sig over to stilladsreklamer ved Nørreport fra 365 discount og Oddset — og yderligere to ved Rådhuspladsen fra Icelandair og Harald Nyborg.

At dømme ud fra billederne dækker reklamedelen her minimum 50 procent af stilladset — hvis ikke mere. Og der er ikke opsat noget der bare ligner fotostater med afbildninger af byggeriet bagved.

I alle fire tilfælde må forvaltningen da også svare 'nej'. Ingen af de nævnte stilladsreklamer er blevet opsat med forvaltningens godkendelse — og dermed er de alle ulovlige.

Noget tyder endda på, at de gentagende brud på reglerne forløber helt systematisk. Om Oddset-reklamen på Nørreport kan forvaltningen i hvert fald oplyse, at man på samme stillads havde udstedt varsel om nedtagning af en anden reklame så sent som den 23. januar 2024.

Reklamen blev herefter taget ned af reklamebureauet — men altså blot for at blive erstattet af den nye Oddset-reklame, der heller ikke lever op til kravene, og som der slet ikke er ansøgt om tilladelse til.

Senest har reklamebureaet indsendt en ansøgning om ophængning af endnu en stilladsreklame på samme adresse, men den forventer forvaltningen at afvise, da denne reklame heller ikke lever op til kravene.

Forvaltningen oplyser, at de nu agter at indgive politianmeldelse, hvis bureauet fortsætter med at hænge stilladsreklamer op uden forudgående tilladelse.

Juraen er knap på plads

Også ved Harald Nyborgs stilladsreklame på Rådhuspladsen truer forvaltningen med en politianmeldelse af reklamebureauet, hvis der igen hænges en ny stilladsreklame op på adressen uden forudgående tilladelse.

Hele to gange i løbet i januar måtte forvaltningen her skride til handling og med såkaldte 'påbudsvarsler' kræve ulovligt opsatte reklamer nedtaget.

I andre tilfælde er de ulovlige reklamer allerede taget ned, før embedsfolkene har nået at sagsbehandle, lovliggøre eller udstede varslerne, skriver forvaltningen.

I hvert enkelt tilfælde skal forvaltningen foretage en konkret vurdering af, om en stilladsreklame "kan indgå i det eksisterende bybillede, uden at områdets byrumsmæssige, arkitektoniske og kulturelle værdier påvirkes i væsentlig grad". Og derfor kan der i visse tilfælde godt afviges fra reglen om maksimalt 40% reklameareal, oplyser forvaltningen.

Man kan også slippe for at opsætte en afbildning af bygningen bagved, hvis der ikke sættes en beskyttelsesdug på stilladset. Kun hvis der sættes en dug op, træder kravet om at beklæde stilladset med en arkitektonisk afbildning i kraft.

Forvaltningen oplever dog altså, at reklamebranchen i høj grad udfordrer retningslinjerne ved altså at opsætte stilladsreklamer uden tilladelse — eller nægte at følge anvisninger.

Ofte ansøger og ophænger bureauerne samme dag, så forvaltningen slet ikke kan nå at behandle, afvise og udstede påbud, inden reklamebureauet har nedtaget reklamen, og den er erstattet af en ny.

Og sådan kunne møllen i praksis køre for evigt.

Forvaltningen oplyser dog til Astrid Aller, at de på grund af de tiltagende kaotiske forhold har indført den nye praksis, hvor reklamebureauer, der ikke følger påbud — eller flere gange hænger stilladsreklamer op uden tilladelse — vil blive politianmeldt.

Tidligere har en vurdering fra politiet dog lydt, at overtrædelserne formentlig først kan udløse en bøde efter en prøvesag ved domstolene, da der endnu ikke findes en retspraksis for området.

Nye regler på vej — igen

Det er altså ikke en helt nem situation, Københavns Kommune står i.

Men beslutningen om nu at starte politianmeldelser er alt andet end taget ud af det blå, for konflikten mellem kommunen og bureauerne har stået på lige så længe, de nye regler har eksisteret.

I september sidste år blev kommunen endda stævnet af et reklamebureau, der ikke mente, at forvaltningens afgørelse var gyldig — og at kommunen i øvrigt ikke havde hjemmel til at tage den slags beslutninger.

I forvejen har Københavns Kommune allerede "vundet" to klagesager i Vejdirektoratet, hvor forvaltningen havde afvist reklamer, der fyldte henholdsvis 100%, 60% og 50% af stilladsarealet.

Og selv om forvaltningen tog en samlet dialog med branchen sidste forår, har det altså langt fra fået bureauerne til at rette ind.

Alt i alt viste reklame-reglerne sig allerede dengang så svære at håndhæve, at det lød, at de snart skulle laves om igen.

Forvaltningen forventer at fremlægge et bud på nye — og formentlig lidt tydeligere — regler her i starten af 2024.