pixel

Lyd på lærredet!

Guide: KBH er faldet for ikke så få af filmene på byens nyeste festival ...

kbh magasin

Fakta

Film&Music
Danmarks første musikfilmfestival

Fra 7. - 10. oktober 2010
Cinemateket, Kbh K

Selv om Danmarks første festival for musikfilm, Film&Music, starter ganske beskedent ud med tre dages spilletid i én enkelt biograf, Cinemateket, er programmet pakket med yderst seværdige oplevelser, der spænder fra uforudsigelige behind-the-scenes-skildringer til stort anlagte fiktionsfilm og skæve og skarpe dokumentarer.

DEN USANDSYNLIGEbirdonwire.jpg

'Bird on a Wires' forhistorie er næsten lige så interessant som selve filmen. De optagelser, som man skød i 1972 under Leonard Cohens storhedstid som musiker, blev nemlig væk i 1974. I mange år troede man, at projektet var tabt for altid. Men i 2009 materialiserede de mistede bånd sig selv på et lager i Hollywood. Og miraklet fortsætter: Det viste sig nemlig, at det sarte lydspor ikke havde taget spor skade af 35 år i en fugtig hal. På festivalen kan du derfor opleve danmarkspremieren på Tony Palmers nyrestaurerede udgave af den halvfærdige film, som Palmer aldrig kom til at klippe i 1974.Instruktør: Tony PalmerÅr: 1974 (og 2010)Vises: lørdag 9. oktober kl. 16.45 og søndag 10. oktober kl. 19.15

DEN MED SJÆLstax.jpg

I denne dobbeltvisning hyldes 60’ernes sejeste soul-label, Stax, som gav verden stjerner som Otis Redding, Isaac Hayes, Sam & Dave og Mavis Staples. Stax, som havde pææne Motown som største konkurrent, var kendt for sin frække og funky lyd, der fik kroppen til at vibrere både under og over bæltestedet. Sådan står der ganske lovende i programmet, der altså byder på to film på én gang til denne visning. Først går 'Respect Yourself' helt tæt på Stax' rolle i musikindustrien, siden viser 'Wattstax' euforien blandt de 100.000 African-Americans, som festede under soulmusikkens svar på Woodstock i Los Angeles i 1972. Glæd dig til Isaac Hayes i fuldt guldkædeornat og lutter lækker lyd!Instruktører: Robert Gordon og Mel StuartÅr:: 1973 + 2007Vises: 'Respect Yourself' og 'Wattstax' vises sammen lørdag 9. oktober kl. 14.30

DEN VOLDSOMMEuntilthelighttakesus.jpg

'Until the Light Takes Us' er et råt, klamt, blodigt, voldsomt og uafrysteligt portræt af 90’ernes ekstreme Black Metal-scene i Norge. Uhyggeligt - men helt sikkert underholdende.Instruktør: Aaron AitesÅr: 2008Vises: Fredag 8. oktober kl. 21.30

DEN ELEKTRONISKEkraftwerk.jpg

'Kraftwerk and the Electronic Revolution' sætter fokus på den afgørende rolle, bandet Kraftwerk har haft for udviklingen af en verdensomspændende elektronisk scene. Som Beatles gjorde det for poppen, gik Kraftwerk forrest i den musikrevolution, som fik de elektroniske toner op fra undergrunden og ud på dansegulvene.Instruktør: Rob JohnstoneÅr: 2008Vises: Lørdag 9. oktober kl. 19

DEN REFLEKSIVEsearchingforthewrongeyedjesus.jpg

'Searching for the Wrong-eyed Jesus' er et refleksivt road trip gennem de amerikanske sydstater, hvor kirker, fængsler, kulminer, juke box-joints, sumpområder og stejle skråninger dominerer landskabet. Filmen er en kollage af betragtninger om død, hævn, himmel og helvede. Og gennem hele turen aner man den allestedsnærværende sydstatslige jesusfigur spøge i kulissen, mens countrysanger Jim White søger svaret på, hvorfor netop disse områder har inspireret så mange country-musikere.Instruktør: Andrew DouglasÅr: 2003Vises: Søndag 10. oktober kl. 17

DEN SKAMROSTEdig.jpg

Med syv års optagelser og mere end 1500 timers råmateriale i bagagen vandt 'Dig!' juryens store pris på Sundance Festival i 2004. Filmen følger de to venner og rivaler, Anton Newcombe fra syrede, psykedeliske The Brian Jonestown Massacre og Courtney Taylor fra The Dandy Warhols i deres professionelle roller som bandledere på godt - men særligt på ondt. Oplev vidunderet, som i New York Times blev kaldt "pensum for alle, der vil være rockstjerner".Instruktør: Ondi TimonerÅr: 2003Vises: Fredag 8. oktober kl. 19.15

DEN MED SEX PISTOLSthegreatrocknrollswindle.jpg

The Great Rock’n’Roll Swindle er ikke til at komme udenom, for alle der har drømt store drømme om sex, drugs and rock'n'roll, men bare ikke lige fik gjort noget ved det...Instruktør: Julien TempleÅr: 1980Vises: Fredag 8. oktober kl. 16.45

DEN DANSKEmagtenskorridorer.jpg

'Magtens Korridorer – Strikkeklub på alufælge' serverer et sælsomt portræt af et af årtiets mest usandsynlige danske rocksucceser. Magtens Korridorer, der som et midaldrende dansk rockband pludselig sprængte lydmuren, landede på Orange Scene og fik den karriere, de for længst havde opgivet.Instruktør: Andreas Haaning ChristiansenÅr: 2010Vises: Fredag 8. oktober kl. 21:45

DEN FORBUDTEobit__ahmet_ertegun_477340q.jpg

John Coons berygtede 'The Record Man' vises i fuld længde i Cinemateket, men vil formentlig være noget kortere, når den får biografpremiere i USA i det nye år. Af frygt for sagsanlæg - og det der er værre - fra nogle af de mange branchebosser, filmen går i kødet på, vil flere scener nemlig udgå fra den endelige version. Men københavnerne får altså lov til at opleve hele den brutale, mafiosoinficerede, amerikanske pladeindustri, som i Coons portræt har både afpresning, vold og mord på samvittigheden. Det er grumt men også meget underholdende. Og så står instruktøren sørme selv for introduktionen denne lørdag aften.Instruktør: John CoonÅr: 2010Vises: Lørdag 9. oktober kl. 21.45

OG HUSK LIGE DEN HER...

lp.jpg

Der afholdes også en mindre plademesse i Cinematekets Asta Bar, hvor københavnske vinylbutikker køber, bytter og sælger plader, mens baren serverer øller og kaffe. Efter plademessen kan du blive klogere på de små pladebutikkers kamp for at overleve på det mastodontiske, amerikanske musikmarked i dokumentaren 'I Need That Record'. Søndag den 10. oktober: Plademessen fra 12-16, film fra 16.30

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling