Lysekronen på værket

Hvis du for nylig ved aftentide har haft et ærinde i Michelin-restauranten Kiin Kiin, eller bare hos tipskøbmanden tværs over for, så har du sikkert knebet øjnene sammen over, hvor lyst det er blevet i krydset mellem Guldbergsgade og Møllegade.

Kraftigt hvidt lys har erstattet det blidere orange, der er vanlig københavnsk gadelysstandard, og det kommer oppe fra hele fire lamper i en jerncirkel, der som en lysekrone er spændt ud midt ude i det nørrebroske vejmøde til erstatning for en enlig, rusten lampe-forgænger.

Lysekronen hænger også lavere, end byens gadelamper plejer, og det er alt sammen for at give en mere tryg oplevelse af Guldbergsgade, især om vinteren og især for skolebørnene. Det fortæller Henrik Lyng fra kommunens Center for Bydesign, da mKBH udbeder sig en forklaring.

Farvel til københavner-lampen

Der hænger flere af gadelysekronerne ned ad Guldbergsgade og ude på Sundholmsgade i Sundby, og de er sat sammen af fire af de nye såkaldte Icon-lamper, som over hele byen er i færd med at afløse den klassiske Københavner-lampe fra starten af 70'erne.

Icon har en lysende overflade og giver dermed et bedre lys i boligområder, mens de gamle lamper stadig bruges på mere trafikerede veje. Selv om de lyser mere op, så er Icon også med til at sænke Københavns strømforbrug og CO2-udledning.

Hyggelamper i Sundholmskvarteret

Inspirationen til de lysende kroner er hentet fra Hovedbanegården, hvor der hænger nogle lignende modeller, og både på Guldbergsgade og Sundholmsvej er de en del af den lokale områdefornyelse – som lysekroner på værket.

”Vi vil gerne have, man får lidt mere øje på Sundholmsvej, som kan være lidt hensygnet, i hvert fald om aftenen”, forklarer Henrik Lyng.

Som et pilotprojekt for Københavns Kommunes nye belysningsstrategi, hvor alle bydele med tiden skal have skræddersyet sit gadelys, er der i det hele taget arbejdet en del med lyset i Sundholmskvarteret. Blandt andet har nogle af lygtepælene fået farverige "stuelampeskærme" på, for at give området et mere hjemligt præg – ifølge Henrik Lyng med stor og hærværksfri succes.