Nedlagte P-pladser virker — flere til fods i Middelalderbyen

Men på bordet er nu landet en konkret evaluering af den kommunale indsats, der sløjfede 525 parkeringspladser i Middelalderbyen over en periode på 1½ år.

Det svarer omtrent til halvdelen af de knap 1.100 parkeringspladser, som Middelalderbyen rummede i 2022.

Og der er — til dels — godt nyt til de politikere, der gerne vil køre bilerne ud af Københavns gamle centrum.

De nedlagte parkeringspladser har nemlig givet et lille fald i biltrafikken. Og samtidig er der kommet flere fodgængere i Middelalderbyen.

Det konkluder evalueringen, der er lavet af Københavns Kommune i samarbejde med COWI.

De mange flere fodgængere kan dog ikke mærke nogle "nævneværdige ændringer" af de nedlagte pladser. Ifølge evalueringen er forklaringen, at nye intiativer såsom brede fortove og nye gågader lader vente på sig. Dem kommer vi tilbage til.

Bilisterne er til gengæld mere utilfredse — hvilket ifølge Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen var "forventeligt", da ændringerne mest har påvirket dem negativt.

Særligt erhvervsbillisterne synes, at det er besværligt at køre ind i området, selvom der er kommet nye P-pladser reserveret til erhverv.

Bænkene i båsene

Debatten om parkeringspladserne tog særlig fart i sommer.

Her satte kommunen bænke op på nogle af de "gamle" parkeringspladser for at markere, at man ikke længere må holde ved kantstenen i Middelalderbyen. Man må nu kun parkere i de markerede båse.

På grund af de statslige vejregler var man dog nødt til at male båse rundt om bænkene, og dermed kunne det se ud som om, at kommunen demonstrativt havde blokeret eksisterende P-båse med bænke, som de færreste sad på. Og det fik mange til protestere.

De udskældte bænke gjorde dog deres arbejde.

Den 1. april 2025 begyndte håndhævelsen af den nye parkeringszone i Middelalderbyen, der altså gjorde parkering udenfor opmalede båse ulovlig. Og på én måned steg parkeringsbøderne med 282 procent.

I marts 2025 blev der uddelt færre end 2.000 parkeringsafgifter — som de officielt hedder. Men i april blev der sat mere end 7.500 af dem i forruder og sendt i e-Boks.

Måneden efter rundede antallet af P-afgifter 8.000, og kommunen lancerede her en oplysningskampagne, der også omfattede opstillingen af de famøse bænke.

Og fra juni til oktober faldt antallet af månedlige bøder igen til et stabilt niveau på 4.400.

Nu siger Klima-, Miljø-, og Teknikborgmester Line Barfod dog, at øvelsen med at opsætte bænke i båse ikke skal gentages:

»Vi har blandt andet lært, at vi skal være klar med de tiltag, der skal udfylde byrummet, samtidig med at parkeringspladser omlægges — og ikke på bagkant, som det har været tilfældet med Middelalderbyen,« siger hun i en pressemeddelelse i forbindelse med evalueringen.

25% flere fodgængere

Nedlæggelsen af P-pladserne har dog haft en lidt mere positiv effekt blandt dem, der bevæger sig til fods.

Evalueringen konkluderer, at "der ses en begyndende omfordeling i trafikken, hvor motortrafikken fylder mindre, mens fodgængerne fylder mere."

Ved manuelle tællinger er man nået frem til, at næsten halvdelen af alle trafikanter i Middelalderbyen i 2025 var fodgængere. I 2023 var tallet kun 42%.

Ændringen er et resultat af en vækst på 25% i antallet af fodgængere — mens antallet af biler og cykler dog er relativt uændret.

Trods nedlæggelsen af P-pladser er biltrafikken blot faldet med 4% i samme tidsperiode, og antallet af cyklister i området er vokset med meget beherskede 1%.

Visse steder er biltrafikken dog blevet mere påvirket end andre. Det gælder ikke mindst i Nørregade, som er ét af de steder man har målt. Her kører der nu 19% færre biler sammenlignet med 2023.

I Vognmagergade, hvor Cinameteket ligger, er der til gengæld er kommet hele 138 procent flere fodgængere.

Andre gader er tilsyneladende bare blevet mere stille. I Rosenborggade — der løber mellem Frederiksborggade og Gothersgade — er antallet af både fodgængere, cyklister og bilister dalet.

"Ved ikke"

Evalueringen har også ved interviews på gaden og via spørgeskemaundersøgelser forsøgt at pejle sig ind på, hvad reaktionen på ændringerne er.

Resultatet har dog været noget "fladt".

Hele 75% af deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen svarer f.eks. "ved ikke" til spørgsmålet om, hvordan forholdene for fodgængere er blevet ændret. Kort sagt har langt de fleste ikke oplevet en nævneværdig ændring.

Det samme gør sig gældende for gadeinterviews. Om dem siger evalueringen, at det har "været svært at få fodgængere til at tale om forbedringer, da de simpelthen ikke har lagt mærke til dem eller kan se dem."

Kun et enkelt sted — på Rådhusstræde — er der opstillet blomsterkummer og bænke, og her har fodgængerne svaret positivt.

Konklusionen lyder derfor, at det ganske enkelt er "svært at evaluere på, om forholdene generelt er blevet bedre for fodgængere, og om der er en oplevelse af, at det er attraktivt at opholde sig" i Middelalderbyen.

Intet klar i stedet for P-pladser

Billedet er lidt det samme for cyklisterne, der mener, det er positivt, at der nu er kommer mere cykelparkering, selv om den ikke er "pæn". Men ellers oplever de ikke generelt, at forholdene er blevet bedre.

Årsagen til de "flade" evalueringer peger man selv på:

"De konkrete forbedringer for fodgængernes flow og ophold [er] endnu ikke tydelige, da der f.eks. ikke er tilføjet fortovsudvidelser, gågader eller andre fysiske tiltag, som specifikt tilgodeser fodgængere."

Og at der endnu ikke er dét, skyldes en politisk prioritering.

De nedlagte P-pladser har ikke kun til formål at reducere biltrafikken i Middelalderbyen. De skal også skabe plads til nye projekter, der skal tilgodese fodgængere, cyklister og ophold på byens gader og pladser.

Tilbage i 2022 præsenterede Københavns Kommune den store 'Byrum- og Trafikplan' for den én kvadratkilometer store Middelalderby.

Den indeholder både ni såkaldte "flagskibsprojekter" og en række mindre tiltag, der tilsammen skal løfte oplevelsen af byens kerne.

Siden blev det politisk vedtaget at nedlægge de mange P-pladser, men der blev ikke samtidig afsat penge til permanent at indrette nye byrum i deres sted.

Det er ikke mindst derfor, man nu står i en situation, der får Line Barfod til at udtale, at man har lært, at man "skal være klar med de tiltag, der skal udfylde byrummet, samtidig med at parkeringspladser omlægges."

Først her i september 2025 blev der afsat penge til de første to flagskibsprojekter.

"Flagskibe" på vej

I Københavns Kommunes budget for 2026 blev der afsat 29,3 millioner kroner til at gøre "blindtarmen" Dyrkøb ved Vor Frue Kirke mere attraktiv.

Hvad der før var en parkeringsplads, skal bliver til en lille gågade med granitbelægning og ny beplantning og opholdsmuligheder.

Man valgte dog at spare i forhold til den oprindelige plan, og derfor er en ellers udpeget transformation af Nørregade blevet fravalgt — og det samme er et 'vandelement' på Dyrkøb.

Det formindskede Flagskibsprojekt A forventes at stå klar i 2031.

Strækningen Vestergade-Gammeltorv-Skindergade har også fået finansieret en make-over i Flagskibsprojekt B.

Det er dog usikkert, hvor stor den bliver. De smalle gader med meget smalle fortove rummer fortsat betydelig biltrafik i dag.

Ifølge planen skal fortovene dog udvides "mest muligt", og det er også en del af den at trække granitten på Gammeltorv henover Vestergade, så pladsen visuelt "hæfter sig" på bedre på husene.

Her forventer man "allerede" at være færdig i år 2030. Men Middelalderbyens mange fodgængere har altså — som det ser ud nu — ikke udsigt til "tydelige forbedringer" af forholdene i en årrække, selv om der altså blev gjort plads til dem med fjernelsen af P-pladser i 2024-2025.