På kant med naturen: Amager Fælled Kvarter

På den øde fælled foran Bella Center i Ørestad skal et moderne, bæredygtigt bynaturkvarter skyde op. Det vil forholde sig ydmygt til sine grønne omgivelser og bevare mest muligt af dem ved at smelte boliger og natur sammen på en ny og anderledes måde.

Eller sådan lyder i hvert fald salgstalen for Amager Fælled Kvarter, der efter et par årtiers tilløb nu har fundet sin udformning – og præsenteres tilsat en skoldhed proteststorm på de sociale medier og en underskriftsindsamling med over 28.000 signaturer for en bevarelse af Amager Fælled, som den er. Et usædvanligt højt antal underskrifter selv for ofte brokkelystne København.

For nogen vil ethvert indhug i byens natur være et for meget. Men netop den plet, som boligkvarteret skal ligge på og som derfor er friholdt for fredning, tilhører det hjørne af fælleden som Danmarks Naturfredningsforening i et debatindlæg her på Magasinet KBH kalder "Københavns naturhistoriske kronjuvel".

Arealet er nemlig Københavns sidste med oprindelig og (stort set) uberørt natur og kan dateres mindst 7.000 år tilbage, mens de fleste af de tilstødende naturområder er menneskeskabte – inddæmmet og opfyldt i tiden efter Anden Verdenskrig.

Så selvom Amager Fælled Kvarter kun inddrager sølle 18 af Amager Fælleds 318 ha, og af hele Naturpark Amagers 3.500 ha (det sammenhængende naturområde Amager Fælled, Kalvebod Fælled, Kongelunden og Dragør Sydstrand), så er det 18 uerstattelige ha med sjældne dyre- og plantearter, blandt andet padder og orkideer, der ikke findes andre steder i Hovedstaden.

Fotograf:  Vandkunsten, Marianne Levinsen Landskab, Dansk Energi Management & Esbensen og Norconsult-Wessberg

To årtier i dvale

Den geografiske betegnelse Amager Fælled Kvarter har eksisteret siden 1990'ernes helt overordnede plan for at nyopføre bydelen Ørestad og bygge Hovedstaden en metro, finansieret med byggegrundene på det vestlige Amager.

Men mens de tre andre kvarterer i Ørestad (Nord, City og Syd) siden årtusindeskiftet er blevet mellem halvt og næsten helt færdige, er det først nu, at den egentlige planlægning for Amager Fælled Kvarter er blevet konkret.

Ørestad udvikles af selskabet By & Havn, som har valgt en fremtidig masterplan for Amager Fælled Kvarter udtænkt af et team anført af arkitektfirmaet Vandkunsten og med titlen 'På kant med naturen'. Unægteligt dobbelttydigt – men overskriften henviser dog umiddelbart til det kommende boligkvarters tætte kontakt med fælleden.

Fotograf:  Vandkunsten, Marianne Levinsen Landskab, Dansk Energi Management & Esbensen og Norconsult-Wessberg

Bo på fælleden

De 260.000 etagemeters byggeri i Amager Fælled Kvarter placeres langs Ørestads Boulevard overfor Sundby Metrostation, der i sin tid blev lagt netop der af selv samme årsag. De 4-6 etagers bygninger skal primært indrettet til 2.500 boliger, men også lidt børneinstitutioner og et enkelt supermarked kan det blive til.

Vandkunsten opdeler bebyggelsen i fire fingre adskilt af brede landskabskiler, der så at sige skal trække fælledens natur helt ind mellem husene. Hver finger er underopdelt i forskellige størrelser karréer, der på række skyder sig ud mod fælleden med knæk og skæve vinkler. Dermed får hver eneste bolig direkte kontakt med det omgivende landskab, bundet sammen med et fintmasket grønt stisystem.

Mod boulevarden og metroen er urbaniteten udpræget med skarpe kanter og hårde belægninger, men udtrykket nedtrappes jo længere ud på fælleden, byggeriet kommer. På den måde bliver Amager Fælled Kvarter gradvist mere åbent og landskabeligt med mere individuelle og organisk formede karréer.

Vandkunsten vil ikke bygge helt ud til kanterne af de 18 tilgængelige ha, og blandt andet bliver et vådområde længst mod vest i kvarteret helt friholdt.

Fotograf:  Vandkunsten, Marianne Levinsen Landskab, Dansk Energi Management & Esbensen og Norconsult-Wessberg

Protesterne fortsætter

Vandkunstens masterplan skitserer blot de overordnede principper for Amager Fælled Kvarter og er altså ikke en færdiglagt manual at bygge efter. Inden gravemaskinerne sætter kurs mod fælledens uberørte muld, skal visionen viderebearbejdes til et egentligt lokalplansforslag, som skal i offentlige høringer og gennem en række afstemninger i Københavns Kommunes politiske udvalg inden den endelige vedtagelse i Borgerrepræsentationen.

Så selvom det aktuelle politiske flertal fastholder beslutningen fra 1990'erne om at bygge på den, ifølge biologerne, bevaringsværdige del af fælleden, så er der stadig et år eller to at protestere i. Og der skal ikke nødvendigvis et jordskredsvalg til for at skubbe balancen blandt dem med magten til at fortryde.

Enhedslistens siddende byggeborgmester Morten Kabell er allerede lodret imod at bygge på Amager Fælled. Borgerrepræsentanter fra SF har været involveret i underskriftsindsamlingen. Og den radikale gruppe på Rådhuset taler varmt for alternativet Kalvebodstriben, som er blevet foreslået i det aktuelle debatindlæg her på Magasinet KBH: "Giv Amager Fælled en krammer og Ørestad en opstrammer".