pixel

Selv ikke pink flamingoer kan redde BIGs nye kontor-Palads

Nordisk Films udspil til et nyt Palads på Axeltorv indeholder tropiske dyrearter — men er generisk og kedsommeligt.

Kort
Palads

Nordisk Film vil rive Palads-biografen ned og bygge en ny, som de har fået Bjarke Ingels' tegnestue BIG til at tegne et forslag til.

Man må for byens skyld håbe, at filmselskabet genovervejer scenografien og arbejder videre med arkitekturen.

Nogle har det anderledes, men for overtegnede er der ikke ret meget bevaringsværdigt ved det eksisterende Palads-byggeri fra 1917. Det er ikke uden en hvis kaotisk charme, men mest af alt er arkitekturen en slags Disney-barok, der ligger endnu mere skævt i byen end H.C. Andersen Slottet gør på Rådhuspladsen.

Selv hvis 80'er-pastellerne blev malet over med hvid, vil Palads altid være en slags klondyke Amager Center der leger italiensk palazzo, og som derfor aldrig vil kunne blive helt fri for stanken af popcorn-fedt. Postmoderne arkitektur fra før der var noget der hed postmoderne.

Men hvis alternativet er det projekt, som BIG har tegnet, så bør Palads-bygningen fredes, indtil verden kommer på bedre arkitektoniske tanker.

For BIGs byggeri er en opsummering af, hvad der går galt med meget af den københavnske arkitektur i disse år: 

Det er generisk. Det giver ikke noget tilbage til den omkringliggende by. Det er klodset. Og det mangler rafinnement.

Kedeligt uden kontekst

BIGs projekt er et udtryk for det som af og til kaldes SketchUp-arkitektur.

SketchUp er et computer-program til at lave 3D modeller af alt fra æggebakker til møbler og huse.    

Det er så nemt at bruge, at det er fristende at gøre idéfasen meget kort og hoppe direkte over til at få tegnet nogle former på skærmen. Man kan lave et par kasser på ti sekunder — og bruger man yderligere tyve, kan man hive lidt i et par hjørner, så kasserne bliver lidt mere spændende. Eller man kan dreje og forskyde dem lidt, som BIG har gjort det.

Men det kommer der sjældent nogen god grundidé ud af. Og det er der ej heller kommet i dette tilfælde.

Højden af byggeriet kan man diskutere, men med Royal Hotel og Axel Towers som naboer stikker projektet ikke uproportionelt i vejret. Man kunne argumentere for, at små 70 meter på dette sted faktisk kan skabe en fin tre-enighed med Axeltorv imellem sig.

Men det nye byggeris former signalerer et arkitektonisk armod, som placeringen i det indre København ikke må tillade.

Hvor Axel Towers på den anden side af Axeltorv danner en skulpturel integritet, samtidig med at delkomponenterne hele tiden giver beskuerens blik noget at hægte sig på, så er BIGs stablede klodser uden både helstøbthed og forfinelse.

Axel Towers er et 'voksent' byggeri, mens BIGs virker studentikost og slet og ret er kedeligt og uden forståelse for konteksten. 

Axel Towers fortsætter rotundens form fra Cirkusbygningen på den anden side af Jernbanegade. På trods af højden, og en ret stor volumen, lægger det sig elegant ind i miljøet og har slået en identitet an her i Københavns gamle forlystelseskvarter. Axeltorvs ene flanke er nu skabt af cirkelslag og har et organisk udtryk. 

BIG aflæser slet ikke denne spirende personlighed på stedet, men lader i stedet en firkantet kontorblok fra Ørestad lande midt i byen. 

Er det ... flamingoer?

BIGs visualiseringer giver den — som ofte set før — fuld gas og forsøger at tegne et billede af en bygning der er ved at sprænges af frodig natur og utæmmet livsglæde.

Store grønne træer vokser på terrasserne, som er fulde af glade mennesker. Her krammes og snakkes animeret. Foran bygningen er der modeshows og endnu flere træer. Og så er der ... er det virkelig ... ja, pink flamingoer! Overtegnede har set mange arkitektur-visualiseringer gennem årene, men det er første gang, jeg ser flamingoer på gaden i indre København. 

Teknik- og Miljøforvaltningen kunne med fordel tilføje sine nye retningslinjer for visualiseringer af nybyggerier, at tropiske dyrearter i gadebilledet er et no-no. 

BIG er ej heller for fine til at lave computer-visualiseringens version af den glidende tackling med knopperne forrest: De transparente vinduer.

På de flotte billeder fremstår det nye byggeri let, luftigt og tilnærmeligt, fordi vi alle kan kigge med indenfor. Vi kan se mennesker, farver og lamper inde i byggeriet — vi kan sågar se hele vejen igennem byggeriet et par steder, ud til den blå himmel på den anden side.

Men glas er ganske enkelt ikke transparent i dagslys. Glas er reflekterende. Derfor vil et realiseret byggeri se helt anderledes ud end på visualiseringerne.

Det er uærligt, og det gør det meget sværere for både befolkning, bygherrer og politikere at vurdere byggerier, inden de bliver bygget.

Hvis vi hiver en af BIGs visualiseringer 10 minutter igennem Photoshop, kan vi lave et lidt mere realistisk billede af det nye Palads på en typisk dag i København. I fair-playens ånd lader vi flamingoerne og de smilende, vindrikkende forretningsfolk blive:   

Uden noget af staffagen viser byggeriet mere ærligt, hvad det er: en temmelig uraffineret stabling af tillukkede kasser.   

Man aner i formsproget, at Bjarke Ingels tilbragte sin praktiktid hos OMA, den hollandske tegnestue bag BLOX. 

Halvleg med te

Nordisk Film har behov for en halvleg med en kop te. Med det nye forslag piller de i en hvepserede og risikerer at blive stukket af de københavnere, der hellere beholder Palads' rodede pseudo-barok end ser et livløst konceptbyggeri rejse sig i midten af byen. 

Udfordringen bliver ikke mindre af, at Nordisk Films projekt mest af alt er et kontorbyggeri. Biografen ligger under jorden, og det man ser over den, er næsten udelukkende kontorer. Sådan en 'gave' til byen på dette sted vil kræve en særlig nænsom indpakning, hvis der skal samles folkelig og politisk velvilje.    

Nordisk Film var i hvert fald indtil for nylig også del af et konsortium, der vil gøre et nyt Palads til blot én del af et meget større projekt, der også overdækker Vesterport banegrav

København har formentlig aldrig været tættere på at få dette åbne sår — der engang var Aborreparken — lukket til og omdannet til noget mere brugbart. Byen har brug for, at Københavns Kommune nu får afsluttet sine trafik-analyser og lidt mindre fodslæbende nærmer sig en politisk udmelding om holdningen til dette store projekt. 

Nordisk Films og BIGs mindre projekt — der altså alene er for et nyt Palads — er efter alt at dømme et resultat af, at kommunens stillingtagen nu har været flere år undervejs. Man har for svært ved at drive biograf i det eksisterende Palads, og nu skal der til at ske noget. 

Men måske er projektet i virkeligheden en slags arkitektonisk skinmanøvre? Man fremlægger noget, der er så nedslående, at man håber, det kan sætte skub i de politiske processer?

I zoologiske haver flyver ellers flyvefærdige flamingoer ikke væk, fordi de har alt hvad de skal bruge, hvor de er: masser af mad, mager og ingen rovdyr der vil spise dem.

Men BIGs nye kontor-Palads er en flamingo-spiser. En undertrykker af liv og kolorit. Paul Gernes' pastelfarver på nutidens Palads er hos BIG komprimeret til tre virtuelle flamingoer, som vil strække vinger og flyve langt, langt væk sydpå, så snart omridset af den første, tillukkede glaskasse tegner sig ved siden af banegraven.      

Hvis Nordisk Film Biografer vil samle folkelig og politisk opbakning til en udskiftning af Palads-bygningen, så må selskabet fremlægge et projekt, der på helt anden vis giver noget til København. 

Læs projektbeskrivelsen af Nordisk Films og BIGs nye Palads.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling