pixel

Her skal byens pandaer bo

Bjarke Ingels tegner anlægget til Københavns kinesiske kæmpepandaer, der bliver det nye omdrejningspunkt for en tur i Zoologisk Have.

panda zoo big schønherr

Der må en superstjerne til, når en superstjerne skal føle sig hjemme. Pandabjørnen er det største navn, en zoologisk have kan præsentere, så dens kommende hjem i København kunne vel næsten kun blive overladt til det største navn, dansk arkitektur kan præsentere.

Og således er det da Bjarke Ingels og BIG, der sammen med Schønherr Landskabsarkitekter udformer det pandaanlæg, som skal stå klar i slutningen af 2018, hvor to pandaer fra Chengdu i Kina forventes at komme til byen.

Det runde anlæg erstatter det gamle elefanthus, der har stået tomt i ti år. Her får hanbjørnen og hunbjørnen hver sin halvdel, som sammen danner yin- og yang-tegnet.

Kort
Pandaanlæg i Zoo

Fremtidens mødested

De nuttede bambus-grovædere bliver så tætte naboer til Norman Fosters nye elefanthus, at man selv kan sidde og spise madpakken med elefanterne på den ene side og pandaerne på den anden.

Området mellem de to stjernearkitekttegnede anlæg omdannes nemlig samtidig til fremtidens naturlige omdrejningspunkt for en tur i Zoo, et centralt mødested med restaurant og plads til picnic.

Det hele skal koste 125-150 millioner kroner, men de penge har Zoologisk Have faktisk ikke endnu, selvom byggeriet gerne skulle gå i gang i november for at være panda-klar et år senere.

Den sjældne, sort-hvide bjørn er dog så stort et scoop for Zoo – og København som turistmål i det hele taget – at det næppe bliver et problem at finde gavmilde fonde og investorer inden længe.

En eksklusiv panda-klub

Når de to kinesiske kæmpepandaer endelig flytter ind, bliver det kulminationen på næsten fem års forberedelse. De har allerede fået etableret deres eget særlige spisekammer på Sydsjælland – for pandaer spiser kun helt frisk bambus og masser af den. En mark lidt uden for Vordingborg er derfor i gang med at træne sig op til at levere 120 nyhøstede kilo tre gange om ugen.

Klimaet i Danmark minder forholdsvis meget om klimaet i hjemstavnen Chengdu, og derfor forventes både pandaerne og deres foretrukne bambussorter at trives fint på disse længdegrader.

Der lever for tiden kun pandaer fem andre steder i Europa: I Wien, Madrid, Edinburgh samt i to dyreparker nogle timers kørsel udenfor henholdsvis Paris og Bruxelles.

Emner

Zoo

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling