Poddenhavn #2: Styrer gælden By & Havn?
Socialdemokrat kalder det "vrøvl og floskler", at By & Havns gæld styrer udviklingen af København. Men er det?
På Borgerrepræsentationens talerstol den 1. juni kaldte Jonas Bjørn Jensen (S) det for "vrøvl og floskler", da Emil Sloth Andersen fra Alternativet kritiserede By & Havn.
By & Havn sidder ifølge Alternativet i et "gældsinferno", der har alvorlige konsekvenser for kvaliteten af Københavns udvikling.
Men Jonas Bjørn Jensen — der sad i By & Havns bestyrelse fra 2018-22 — svarer, at det hele er styret af demokratiske beslutninger, og at det derfor er noget vås, at By & Havns gæld og store underskud i 2022 begrænser By & Havns muligheder for at lave god by.
Hvem har ret? Hvordan hænger By & Havn i virkeligheden sammen med Københavns Kommune? Og hvad betyder det hele egentlig?
Dét kigger Anders Ojgaard på her i 2. udgave af Poddenhavn.
Det kan måske lyde mindre interessant end sidste måneds snak om aprilsnar, røde ører til Berlingske og enorme biltunneler boret under byen.
Men vil man forstå, hvorfor det nye København ser ud, som det gør, er det afgørende først at forstå By & Havn — både over og under overfladen.
Du finder Poddenhavn hos Apple Podcasts, Spotify, Podimo og mange andre steder, man normalt finder sine podcasts.
Men du kan også lytte til månedens episode lige herunder — og alle episoder samles på en ny side helliget vores podcasts.
God fornøjelse.

Tak fordi du læste artiklen til ende — vi håber, du kunne lide den.
På Magasinet KBH følger vi tæt udviklingen af København. Intentionen er at give dig brugbare informationer, og gennem debat at bidrage til at skabe et bedre København.
Men der er mange omkostninger forbundet med at lave et digitalt magasin, og derfor har kun medlemmer i dag adgang til langt størstedelen vores indhold.
Den artikel du lige har læst, var der gratis adgang til, men langt de fleste skal man være medlem for at læse.
Den gode nyhed er, at medlemskaber starter ved blot 29 kroner om måneden.
PS. Som medlem slipper du også for at se flere af de her opfordringer til medlemskab, og alle reklamer forsvinder, hvis du vælger et plus-medlemskab.
kommentarer