pixel

Hvidovre? Brønshøj? Gentofte? Malmø? Byens næste metrolinje skal findes

Hvor skal Københavns næste metrolinje køre? Det spørgsmål skal nu undersøges, og der er rigtig mange bud.

metrostation, metro, tog

"Gentofte Hospital. Toget kører ikke videre. Forlad venligst toget og husk at medbringe alle ejendele"

Sådan kan det lyde i højtalerne, når du i fremtiden drøner under et mondænt villakvarter i et hvidt metrotog.

En mulig linje til Gentofte Hospital indgår nemlig sammen med en stor håndfuld andre linjer som bud på Københavns næste metrolinje efter M5.

Hele 16 udspil til byens næste metrolinjer optræder i en såkaldt pre-screening lavet af Metroselskabet, som Magasinet KBH har set.

Screeningen er første led i en proces, hvor byens næste metrolinjer skal udvælges — og prioriteres i rækkefølge.

16 forskellige linjer

Sidste år besluttede rådhusets forligspartier bag Lynetteholmen, at man med det samme ville undersøge muligheden for at bygge mere metro i København.

De kommende linjer skulle blandt andet binde byen lidt bedre sammen med de kvarterer, der hidtil er gået glip af de underjordiske skinner.

Både Bispebjerg, Brønshøj, Valby, Amager, Frederiksberg og Hvidovre blev nævnt som mulige destinationer. Sågar en Malmø-metro under Øresund var på tale.

Og de indgår alle i den pre-screening fra Metroselskabet, som nu er klar.

De 16 linjer — med fire mulige forlængelser — er udvalgt blandt i alt 27 på baggrund af tidligere screeninger, byens generelle trafikbehov samt ønsker fra lokaludvalg og omegnskommuner.

Her og nu er de alle groft optegnet og uden præcise stationsplaceringer, men planerne vil blive konkretiseret i det videre forløb.

I dette skridt af processen er intentionen, at seks til otte af de højest rangerede metrolinjer slipper igennem nåleøjet og går videre til næste led i undersøgelsen.

Hospitals-linjer scorer højt

Men hvordan rangerer man lige en metro-linje, når hvad der er mest vigtigt afhænger af, hvilket lokalområde i byen der spørges til råds?

I pre-screeningen vurderes de 16 linjer på otte parametre og får en karakter fra A til E i hver.

Parametrene dækker blandt andet pris for anlægget, forventet passagerantal, CO2-udledning, hvor mange knudepunkter linjen binder sammen og hvor mange passagerer, der kan hentes per anlægskrone.

På dén baggrund kan man læse, at linjerne mellem Tingbjerg-Vanløse, Vanløse-Glostrup, København Syd-Hvidovre Hospital samt Lynetteholm-Gentofte Hospital scorer mange A'er i forhold til den samlede anlægspris.

Omvendt vil de tre linjer Rigshospitalet-Herlev Hospital, Rigshospitalet-Tingbjerg og Stengade-Tingbjerg bedst kunne hægte flest nye passagerer på metroen.

Endelig kan de tre linjer Rigshospitalet-KBH Syd, Bispebjerg Hospital-Holmen og KBH Syd-Holmen sikre flest passagerer pr. krone brugt på at bygge metroen.

Man får altså forskellige gevinster ud af linjerne, alt efter hvilket parameter man dømmer ud fra.

Skal man komme med et forsigtigt bud på hvilke linjer, der går videre til næste led i analysen, vil det dog nok ikke være helt uhørt at pege på en håndfuld af disse ti linjer — eller en kombination af dem.

De 16 prescreenede metrolinjer bedømt på 8 parametre:

Malmø scorer lavest — for nu

Omvendt scorer Malmø-linjen betydeligt ringere på de fleste paramtere end de øvrige linjer. Men den er samtidig jokeren i spillet.

Som det hedder i analysen er Øresundsmetroen "vurderet på et andet grundlag" og "kan derfor kun tilnærmelsesvis" sammenlignes med de øvrige prescreenede linjer.

Hvor de andre linjer i høj grad vurderes ud fra lokale gevinster, kan Malmø-metroen således også ses i en international sammenhæng.

En Malmø-linje kan blandt andet aflaste togtrafiken på Øresundsbroen, og det vil formentlig blive nødvendigt, når betydeligt flere godstog fra syd forventeligt vil køre mod Sverige, når Femern-forbindelsen åbner i 2029.

Desuden vil en Malmø-metro delvist blive finansieret af Sverige og er også af den grund formentlig politisk interessant stadig at have med i overvejelserne for de københavnske politikere.

Og så vil en metro mellem to lande under havet nok også blive lidt af en kiosk-basker på den internationale scene for byudvikling. "Wow-effekten" vil kunne smitte af på Øresundsregionen — og måske inspirere andre byer til at gå endnu mere ambitiøst til værks i udviklingen af ny grøn transport.

Næste analyse klar om et år

Der er mange forhold at tage højde for, før det endelig bliver besluttet, hvilke linjer man skal investere de mange milliarder anlægskroner i.

En linje til det nordvestlige København — inklusive Brønshøj — har længe været efterspurgt og var også på tale, da politikerne på rådhuset tilbage i 2017 drømte om den næste metrolinje efter M4.

Året efter kom Lynetteholmen på banen og fik pludselig førsteprioritet — til ærgrelse for borgerne i det skinnefattige, nordvestlige København, der måtte se sig slået af en ikke-eksisterende ø i Øresund.

Også metrolinjer til Bispebjerg, Herlev, Hvidovre og dele af Frederiksberg er før blevet vendt på idéplan. For eksempel har det været diskuteret, om M4-linjen burde forlænges til Hvidovre Hospital — eller om M1 til Vanløse kunne køre videre til Rødovre.

I næste led af arbejdet vil man altså kigge nærmere på de 6-8 linjer, der nu snart vil blive upeget politisk.

Blandt andet skal linjeføring og stationsplaceringer undersøges mere præcist, passager- og trafikprognoser udarbejdes, klimaaftryk beregnes og den samfundsøkonomiske betydning klarlægges.

Endelig skal det undersøges, hvordan linjerne potentielt kan understøtte hinanden og fremtidens byudvikling og behov for transport rundt i byen.

Nye indtægter?

Alt imens Metroselskabet går videre med at regne på trafikken, vil Københavns Kommunes økonomiforvalting sidde med deres eget regnestykke.

Hidtil er metroen primært finansieret af ny byudvikling, passagerindtægter, bidrag direkte fra Københavns Kommune og i mindre grad fra staten.

Men med færre byggegrunde at sælge ud af via udviklingsselskabet By & Havn er det nødvendigt at undersøge alternative finansieringsmuligheder.

Dét gælder både for M5 og for de fremtidige metrolinjer — med mindre staten melder sig med en større pose penge, der kan hjælpe den kollektive trafik i hovedstadsområdet på vej.

Den endelige screening af de op til otte udvalgte linjer der alle kan blive byens næste metro-stræk, præsenteres efter planen mod sommeren næste år.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

kommentarer

Walter Arnkov

Det er også meget vigtigere end at sikre København mod stormflod.

Hidtil er metroen primært finansieret af ny byudvikling, dvs. affredninger på Amager fælled, Stejlepladsen mv. samt bebyggelse af andre grønne områder (borgernes og naturens åndehuller), passagerindtægter, bidrag direkte fra Københavns Kommune og i mindre grad fra staten.
emcool
Hvem har linket til hele pre-screening-dokumentet fra Metroselskabet?
Conrad Sejr emcool
Jeg deler samme spørgsmål.
søren lütken
Det er svært ikke at få det indtryk, at der ikke har været nogen overordnet plan for metroudbygningen fra begyndelsen, som fx med den gamle fem-finger plan. Snarere en linje ad gangen og derefter overveje, hvad vi nu skal finde på. Mange af de foreslåede linjeføringer er i sig selv vankelige at se ideen med, men det er jo dem, der så vurderes. Hvorfra har fx M5 fået sin nuværende besynderlige linjeføring, hvor M12s forlængelse til Lynetteholm ville være det naturlige valg? Fremtidige lynetteborgere har formentlig mere interesse i at komme til Kgs Nytorv end til Østerbro eller en lang omvej over Amager. Men de fleste andre linjer kan såmænd vække lige så stor undren - fx M14, hvor der allerede løber skinner hele vejen. Brug dog dem i stedet - eller læg et sæt ved siden af om nødvendigt. Og så videre. Bliver interessant at se, hvad der kommer ud til næste sommer.
Adam Diderichsen
Jeg håber, at man også inddrager S-togsnettet i den samlede analyse, herunder idéer til videreudvikling af nettet. Hvis man fx vælger at bygge en eksprestunnel, vil det have store konsekvenser for trafikmønstre og formodentligt gøre det ekstra interessant at konstruere nye metrolinjer, der knytter an til tunnelens stationer.
finn.breddam Adam Diderichsen
God pointe: det projekt bliver undersøgt i Trafikministeriet. Jeg har ikke læst Metroselskabets screening, så jeg ved ikke hvordan de tænker det sammen. Men den "tidligere undersøgte linje", tegnet med sort næsten nord/syd på det første kort her, er næsten identisk med en af de foreslåede S-togslinjer der blev kaldt "eksprestunnel". Og det er en del af en endnu mere kompleks jernbanehelhed, med S-tog til Helsingør og flere andre ting.
finn.breddam

Noget siger mig, at Amager bliver snydt for metro.

I den nye miljøkonsekvensvurdering for M5 indgår en "Nordlig løsning", en kort linje fra Østerport til to stationer på Lynetteholm. Plus 3 km højbane helt uden persontransport (!) tværs gennem Refshaleøen, Kraftværkshalvøen og Prøvestenen til tekniske formål (KVC). Et sært projekt: til fordel for Lynetteholm, men med negative konsekvenser mange andre steder. Hvor kom den ide fra?

Den bliver næsten ikke begrundet, eller sat ind i en plan om senere udvikling. Men den har en stor fordel: den er langt billigere end den sydlige løsning, der giver metro til det centrale Amager og til byudvikling på Nordøstamager og Refshaleøen.

Og i lyset af denne her lange ønskeliste tror jeg, at Amager taber. Der er næsten 20 mia. kr. til forskel på de to.

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling