pixel

Bryggervangens kæmpe rundkørsel er blevet til et naturområde

Asfalt, trafik og oversvømmelser er byttet ud med bynatur på Ydre Østerbro.

klimakvarter østerbro

Man kan ikke undgå at høre bilerne på den regnvåde asfalt. Men lyden blander sig med fuglekvidder, og vi er omringet af træer og grønt buskads.

Det er svært at genkende Skt. Kjelds Plads midt på Bryggervangen. Det plejede bare at være en gigantisk rundkørsel som lagde vej til Ydre Østerbros cyklister og den tunge trafik til områdets erhverv som bilforhandleren, trælasten og det store supermarked.

Nu er det centrum i Københavns hidtil største og grønneste enkeltstående skybrudsprojekt, der har forvandlet næsten 35.000 kvadratmeter af byen med blandt andet 586 nyplantede træer.

Som kvarterer er flest, har Skt. Kjelds Kvarter sit at kæmpe med. Men det største problem var førhen den øgede mængde af regnvand, der oversvømmede kældrene i kvarteret, fortæller Bjørn Ginman.

Han er projektchef hos landskabsarkitekterne SLA, der har forvandlet rundkørslen for Københavns Kommune, efter at have vundet en klimasikringskonkurrence i 2015.

»Konkurrencen handlede om, hvordan man fik fjernet regnvandet. Der har været så meget vejbelægning, at vandet ikke har kunnet gøre andet end at løbe ind i folks kældre, når kloakken var fuld. Det var den overordnede problemstilling,« forklarer han.

Fortidens synder

Klimasikringen af Bryggervangen og Skt. Kjelds Plads bliver kaldt et LAR-projekt, en forkortelse for lokal afledning af regnvand. Og dem har landskabsarkitekter fået mange af, for vi har nemlig i sin tid indrettet vores byer uden tanke på naturen, og det betaler vi tilbage for nu.

»Vi har bygget vores byer, så de er dårlige til at håndtere de naturlige elementer. Vi er nødt til at søge tilbage,« siger Bjørn Ginman.

Der er tre måder at arbejde med regnvand: Man kan føre det direkte til en kloak, man kan lade det nedsive eller man kan forsinke det og lade det løbe langsommere.

Løsningen blev her at lave grønne flader på overfladen, hvor vandet kan bremses, foruden at gøre rundkørslen betydeligt mindre.

Det skal både skabe værdi for beboerne og brugere af området samt løse regnvandsproblemet.

Et forsinkelsesprojekt

Den grønne klimatilpasning strækker sig 700 meter ned af Bryggervangen og er præget af, at terrænet falder, hvilket har givet området de store problemer ved skybrud:

»Humlen er, at hvis der kommer et skybrud, så kommer der mere vand, end jorden kan nå at optage. Projektet har kapacitet til at holde rigtig meget vand, som bliver liggende som søer i stedet for at løbe ned i kældrene. Det er et stort forsinkelsesprojekt,« siger Bjørn Ginman.

»Når der kommer store mængder vand som ved et skybrud, så har vi lavet små fordybninger, som kan optage det. Det løber helt automatisk den ene vej. Udover det regnvand, der lander på vejen og fortovene, så tager vi også regnvand fra tagene, så vi får mere vand ind i projektet.«

Idéen er, at vandet dermed bliver en integreret del af byrummet:

»Vandet kommer til at sive ned i jorden eller løbe langsomt videre. Med alt det vand kan man lave nogle nye byrum. Det bliver en oplevelse at se vandet, når der er skybrud, så vi håndterer regnvandet og det giver samtidig merværdi i form af søer og vandløb,« uddyber han.

Mere natur end park

Dermed er der også blevet betydelig mere grønt på det ydre Østerbro. Ikke bare med flade græsplæner men med vildere natur, end københavnerne ellers er vant til at se i byen. De mange træer og beplantningen er valgt efter, hvordan det passer med vandmængden:

»Nogle planter som rød elg kan tåle at stå under vand hele tiden. Så er der dem, der delvist kan tåle det. Det er pil, poppel og birk. Og så er der dem, der elsker vand, men ikke kan tåle at stå i det som for eksempel vingevalnød.«

Derudover har kvarteret fået eng-lignende områder, hvor naturen vokser mere eller mindre vildt.

»Som menneske får man en følelse af tryghed, når man går ind i vild natur, der har sin egen cyklus. Man bliver renset og rolig. Man har brugt det i lang tid i forhold til stressbehandling og terapihaver,« fortæller Bjørn Ginman.

Det er en ny måde at arbejde med naturen i byen, og det er i høj grad en proces:

»Det er naturpleje frem for parkpleje. I stedet for at beskære og gøde og slå, så vil vi gå mere artsmæssigt til værks. Gråbynke og tidsler skal fjernes. Men kommer der arter til, så tager vi stilling, som de kommer,« forklarer projektchefen.

Dyrelivet kommer af sig selv

Bjørn Ginman oplever, at vi er blevet bange for at miste naturen, fordi vi alle kan se klimaet forandre sig:

»Insekter og fuglene forsvinder. Der er en dyb angst i os for at miste naturen. Samtidig har nogle svært ved at forstå, at græsset ikke skal slås, og at vi ikke gøder. Vi skal være med at til at facilitere den forandring; man behøver ikke at slå en grøn plæne.«

Derfor forventer SLA også, at området vil opleve en tilvækst af nye dyr som frøer og padder.

»Hvis ikke de allerede er her, så kommer de. Vores biolog moniterer det. Ingen kan helt forklare, hvor de kommer fra, men vi laver en spredningskoridor.«

Små rundkørsler er sikrere

Beboerne virker til at have taget forvandlingen i Skt. Kjelds Kvarter til sig. I sommer lå folk og solede sig på steder, der engang var en rundkørsel, for der er kommet betydelig mindre asfalt i området:

»Det er kommet bag på alle, hvilken muligheder der ligger i det her sted. Der har været så meget asfalt, så man tror, det er løgn. Kantstenene gik nærmest til hoveddørene. Vi har lukket Bryggervangen for gennemkørende trafik, og ved Landskronagade har vi har lavet en plads, i stedet for det, der virkede som Københavns største stykke sammenhængende asfalt,« fortæller Bjørn Ginman.

I første omgang var mange beboere bekymret over, at rundkørslen blev mindre og at der ikke blev lavet en cykelsti. Men al nyere trafikforskning viser, at det er en fordel, at cyklisterne er på vejen fremfor på en sti, der krydser udkørslerne, fordi bilisterne glemmer dem.

Og som vi går rundt i rundkørslen kommer en bil, der skal passere en cyklist:

»Se der, bilen sænker farten helt, fordi han ikke ved, om hun skal videre,« peger Bjørn Ginman.

Skybrudssikringen af Bryggervangen og Skt. Kjelds Plads er en del af forvandlingen af hele Skt. Kjelds Kvarter til Klimakvarter Østerbro - læs mere her.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

kommentarer

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling