Fremtidens grønne København prøves af

Hele Skt. Kjelds Kvarter forvandles til kæmpe eksperimentarium for skybruds-sikring og klimatilpasning af København.

skt kjelds plads klimakvarter tredje natur

Bed en københavner om at udpege Skt. Kjelds Kvarter og de fleste vil komme til kort på et kort. Men med udenlandske øjne er området langs Bryggervangen på Ydre Østerbro måske det mest spændende sted i København lige nu.

I december blev det nævnt på klimatopmødet i Paris, i november blev det fremhævet i den amerikanske publikation 'Cities100', som identificerer 100 byers politiske løsninger på klimaudfordringerne, og i september indgik miljøborgmesteren i New York en aftale med Københavns Kommune om at kopiere idéer derfra til den amerikanske metropol.

Skt. Kjelds Kvarter er nemlig også Klimakvarter Østerbro. Udset til at blive en foregangsbydel fuld af eksempler på, hvordan fremtidens klimasikrede byrum ser ud.

Det vil sige et kvarter, der sikrer beboerne mod skybrud, fremmer naturen i byen og i sidste ende er med til at bremse den globale opvarmning. Og det betyder grønne gader, gårdhaver, blomstrende tage, boliger med solceller, flere fugle og ikke mindst effektiv håndtering af regnvand.

Fakta

Klimakvarter Østerbro

Klimasikring og områdefornyelse af Skt. Kjelds Kvarter på Ydre Østerbro.

Området er udnævnt som udstillingssted for initiativer, metoder og løsninger for klimatilpasning i København.

Tæller en lang række delprojekter, der løbende rulles ud frem til 2018.

Udføres af Københavns Kommune i tæt samarbejde med HOFOR og en række offentlige, private og frivillige aktører.

Masterplanen er lagt af tegnestuen Tredje Natur.

Regnskoven på Tåsinge Plads

For et år siden stod den lille grønne kile Tåsinge Plads klar som den første færdige del af Klimakvarter Østerbro – og Danmarks allerførste klimatilpassede byrum.

På den 7.500 m2 store plads, omgivet af klimakvarterets karakteristiske lejeboligblokke, er 1.000 m2 ubenyttet asfalt blevet til "vild natur". Det kaldes Regnskoven og er en del af pladsens østlige areal, der er forsænket, så regnvandet kan samle sig i bassiner.

Vandet finder selv frem eller bliver samlet op af pladsens vandparasoller og regnbede. Her er blandt andet plantet træer fra moser, der kan suge ekstra vand.

Midt på Tåsinge Plads står de skulpturelle vandparasoller sammen med bænke og dråbeformede legeredskaber, og den vestlige del af pladsen kaldes Solskrænten. Den er i modsætning til Regnskoven hævet over jorden for at give plads til de eksisterende grønne dækningsgrave.

På den måde forenes byliv med natur, og kvarterets beboere har fået et nyt mødested, som samtidig sparer deres kloakker for store mængder regnvand, der nu forsinkes og opsuges. Og det virker, beviste Tåsinge Plads under sommerens intense regnskyl.

Vandveje forhindrer ødelæggelser

Efter Tåsinge Plads kommer klimasikringsturen drypvis til en lang række andre gader, gårde og byrum i området, med de største forandringer planlagt for gaderne der mødes på Sankt Kjelds Plads.

Klimakvarteret er en integreret del af områdefornyelsen i Skt. Kjelds Kvarter og finansieres af Københavns Kommune og forsyningsselskabet HOFOR. Masterplanen er lagt af tegnestuen Tredje Natur og udføres i samarbejde med en række offentlige, private og frivillige aktører.

En af de overordnede tanker er skybrudsveje, der samler vandet på gadens overflade og dermed skaber kanaler, når det regner. Langsomt skal det strømme ud mod Nordhavn, så kloakkerne ikke bliver fyldt op og kældrene oversvømmet med store ødelæggelser til følge.

Det er visionen for klimakvarteret at sende en tredjedel af regnvandet uden om kloakkerne. Det skal i stedet ledes ad Tåsingegade og Kildevældsgade ned til Østerbrogade, hvor det samles i en af Danmarks første regnvandstunneler, der leder vandet videre ud i havnen. Også Nygårdsvej og Landskronagade bliver skydbrudsveje.

I alt dækker vejarealet i Skt. Kjelds Kvarter 270.000 m2, og planen er, at 50.000 af dem skal frigives til grønne arealer med vejtræer, forhaver og regnbede. Det kan lade sig gøre, fordi vejene i gennemsnit bliver gjort 20 procent smallere.

Naturpladserne pipper

For nylig fulgte den mindre Haralds Plads efter Tåsinge Plads i rækken af fuldendte delprojekter. Her er fire gamle platantræer blevet omkranset af en rund bænk og et plantebed med en sti af trædesten, som bliver oplyst om aftenen. Pladsen har endvidere fået nye skateramper og cykelparkeringspladser.

I løbet af foråret vil også Kildevældsparken stå fornyet med et slynget aktivitetsbånd gennem den 8.000 m2 store park. Det er et stiforløb kaldet Frisporet, som bliver inddelt i fire områder: Plænen, Vildnisset, Bakkerne og Eventyrskoven – her kan man dyrke sport og gymnastik, tage på picnic eller gå på opdagelse mellem træer, buske og istidssten.

Mere dramatiske bliver forandringerne omkring rundkørslen Skt. Kjelds Plads, der er kvarterets centrum og skal være hele klimaprojektets hjerte. Lige nu er der gråt og asfalteret, men i 2018 vil snesevis af grønne flader med træer og småsøer udfordre det slidte byrum og fortsætte ned ad Bryggervangen og Tåsingegade.

Flere gamle træer på pladsen blev for nyligt fældet, men de ligger nu som træstrammer foran Kildevældskirken og udgør et naturværk, der fungerer som insekthotel. Stammerne er levested for svampe, billelarver og insekter, og det fremmer fuglelivet.

Fra baggårde til gårdhaver

Også bygninger og gårdrum skal klimasikres. Gårdene fylder cirka 30 procent af klimakvarteret, og en række af dem bliver løbende forvandlet fra baggårde til gårdhaver.

Regnvandet samles i regnbede og vandsøjler, så det kan bruges til at lege og vande med. Og der satses på stor variation i vegetation og terræn med buske af arter, der opsamler ekstra vand og skaber grobund for fugle, snegle, biller og andet småkravl. Græs er på vej på skurenes tage, og de store karréer får plantet deres nye træer, så de ikke skygger for sollyset i lejlighederne.

Udvalgte bygninger kan se frem til få solceller og bæredygtige forbedringer som udskiftning af varmeanlæg og vinduer, isolering af fundamenter, energibesparende vandrør og vandbesparende toiletter.

Få overblikket over alle delprojekterne på klimakvarterets interaktive klimakort

Tak fordi du læste artiklen til ende — vi håber, du kunne lide den.

 

Vi hopper lige til sagen: På Magasinet KBH følger vi tæt udviklingen af København. Intentionen er at give dig brugbare informationer, og gennem debat at bidrage til at skabe et bedre København.

Alle kan læse vores indhold, og sådan ser vi det helst fortsætte. Men vi er et lille foretagende, og der er mange omkostninger forbundet med at lave et digitalt magasin.

Vi kan kun overleve med støtte fra vores læsere.

Hvis du har glæde af Magasinet KBH, så håber vi meget, at du vil blive støttemedlem. Medlemskaber starter ved kun 20 kroner om måneden — mindre end prisen på en kop kaffe. Men de gør hele forskellen.

Bliv medlem

PS. Som medlem slipper du også for at se flere af de her opfordringer til medlemskab, og alle reklamer forsvinder, hvis du vælger et lidt større medlemskab.

Mest læste

kommentarer

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Opmærksomhed og debat giver bedre by

Støt Magasinet KBH – fra kun 20,-/md.