pixel

Stort nybyggeri i Middelalder­byen færdigt

Efter årtier er en trist, aflukket P-plads i byens hjerte blevet indlemmet i byens masse. Klassisk og moderne smelter sammen på centralt hjørne.

byggeri ny ostergade

Det er ikke en dagligdags begivenhed, at der bliver opført et nyt, stort byggeri i Middelalderbyen. 

Københavns gamle kerne er tæt bebygget — i overvejende grad med huse opført fra 16- til 18oo-tallet.

Men et par lange skridt fra Strøget — ikke langt fra Grønnegade — har der igennem mere end et halvt århundrede ligget en efterladt byggetomt.

Den triste grusplads var svær at overse i det ellers mere end halvdyre hjørne af København — her på hjørnet af Ny Østergade og Store Regnegade.

Gennem årene har den primært ageret privat parkeringsplads, men der er nok afleveret endnu flere arkitektskoleprojekter for grunden, end der har holdt biler på den.

For interesserede man sig bare en lille smule for byen, så har gruspladsen  i en menneskealder været et af byens største spørgsmålstegn:

"Hvorfor i alverden ligger der ikke noget andet her?"

Dét gør der nu.

Moderne og klassisk

En 5-etagers bygning er trådt ind i stedet for Middelalderbyens helt egen grus-parkeringsplads. Og formsproget er ikke helt, som man ser det mest på boligbyggerier i disse år.

Her er ingen brunlige teglsten på facaden. Ingen påsatte altaner. Og ingen monotone flader.

I stedet byder det nye byggeri på et konkavt, afrundet hjørne, små karnapper og fremspring og en hvidpudset facade. Og noget så altmodisch — og derfor samtidig avantgarde — som et facadeur med visere.

Det er ikke helt ny-klassicisme, men de færreste vil nok se byggeriet som et decideret fremmedelement i området — det passer sig ind i omgivelserne uden at mime dem. 

Vinduesfagenes størrelse skiller sig lidt ud fra de meget ældre naboer og vidner om, at det er et nyt byggeri vi har med at gøre. I dag vil vi have mere lys ind i boligerne. Flere steder er de også hjemsted for franske altaner — noget som ikke just har været en del af dansk bygningstradition op gennem århundrederne.

Med sin højde bliver byggeriet også en markant tilstedeværelse på hjørnet. Men alligevel tager det ikke hele scenen eller forsøger at dominere Grønnegadekvarteret.

Den pudsede, hvide facade gør bygningen mere lavmælt og efterlader visuel plads til de gule og røde naboer.      

Inde i bygningen finder man leje-lejligheder og en enkelt etage med kontorer.

Nederst, i stueetagen, viser bygningen også sit moderne ansigt. De nye butikslokaler finder man ikke tre trin ned i kælderen, men bag store, moderne vinduer der afslører den generøse loftshøjde inden døre.

Ganske små indikationer af søjler mellem vinduerne sender dog en hilsen tilbage til forgangne århundreder.

På taget får beboerne adgang til en fælles tagterrasse, som i kanten ud mod gaden har et bed, der er dybt nok til at gro træer i.

De første er allerede plantet, så går man en tur ned ad Ny Østergade vil man kunne ane den grønne fremtid, der altså også vil kunne opleves fra gadeplan.   

'An offer you can't refuse'

Men hvorfor skulle der gå så lang tid, at ingen københavnere vil huske andet end en parkeringsplads på denne centrale plet i byen?

Grunden har ligget tom siden starten af 60'erne, hvor den blev købt af arkitekten Otto Frankild, der dog kort tid efter udvandrede til Spanien og boede der resten af sit liv. Frankild er mest kendt for at have tegnet Imperial-biografen ved Vesterport Station.

Grunden blev senere arvet af datteren, Liselotte, der sammen med sin mand var fint tilfreds med at have en privat parkeringsplads til udlejning midt i byen — og selv parkerede der, når de kom på københavnerbesøg fra deres bolig på Strandvejen i Espergærde.

Udlejningen til parkering — ikke mindst til kontorer i området — genererede hvert år et pænt overskud til familien.

Manden, Carsten Juel-Christiansen, var dog selv arkitekt, og da ægtepareret blev ældre — begge nu i 70'erne — ændrede holdningen sig.

Juel-Christiansen allierede sig i 2017 med Praksis Arkitekter, lavede et forslag og kontaktede ejendomsudvikleren Morten Boll. Ville han måske købe grunden og opføre bygningen?

Det sagde Boll ja tak til. Gennem årene har adskillige udviklere banket på døren hos Juel-Christiansen for at købe grunden, så det var et tilbud, det var meget svært at sige nej til.    

Allerførst i 2018 blev planerne lagt frem, og i december 2020 kunne vi berette, at lejlighederne snart ville blive udbudt til leje.

Nu er byggeriet altså færdigt, og i skrivende stund er alle lejligheder på nær en enkelt udlejet. Kan man afsætte 23.400,- i budgettet, kan man leje sig ind på 110 bruttokvadratmeter fordelt over tre værelser. De mindre 2V'ere på 74 m2 til godt 16.000,- er alle optaget.    

Liselotte Frankild og Carsten Juel-Christansen nåede ikke at se byggeriet færdigt. Begge døde under opførslen, henholdsvis 73 og 75 år gamle. 

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling