pixel

Tag en gåtur i Utopia-København

Intet er som det plejer i Experimentariums virtuelle version af din by

kbh magasin

Fakta

My Ideal City er...

...en minisærudstilling i Experimentariums stueetage dette efterår.

...en utopisk, virtuel version af byerne København, Lissabon, Trento og Jerusalem.

...mulig at downloade, så du kan gå på 3D-opdagelse via din egen computer.

...et EU-støttet projekt som skal skabe interesse for og refleksioner over byudvikling, byliv og byrum blandt storbyborgere i hele Europa.

I det ideelle København er glasfacaderne overalt, gangbroerne i taghøjde og byrummene på hjul. I hvert fald i den utopiske bydel, du for tiden kan tage en virtuel gåtur i på Experimentarium.

Selv om det store videnscenter i Hellerup først og fremmest slår sig på klog leg med naturvidenskab og moderne teknik, er der dette efterår nemlig også blevet plads til interaktivitet med arkitekturen.

Med udgangspunkt i spørgsmålet: 'Hvad er en god by for dig?' skal installationen 'My Ideal City' få os til at overveje, hvad vi kræver af byens rum. Og hvad den perfekte bydel modsat kræver af os.

Det ideelle byrum Tages plads i en af de to liggestole i stueetagen, kan du, forsynet med et navigationsbræt, selv styre rundt i den utopiske udgave af København - du har din egen avatar som i et computerspil.

myidealcity3.jpg

Her er mange gennemsigtige glasfacader, så også det liv som leves indendørs bidrager til det offentlige rum. I den moderne metropol kan man nemlig være en del af byrummet på mange måder. Og når vejret ikke indbyder til udendørs færden, gør glasset at der alligevel ikke går helt hulemand i københavnerne.

Indtrykket af kulørte gangbroer står også stærkt. Broerne gør det muligt at spadsere fra gadeplan til tredje sal i fri luft, vandre over hustage og krydse trafikerede veje uden at skulle se sig for. På den måde udvides byrummet i højden, hvilket giver en mere tredimensionel fornemmelse af byen.

Men KBH er især vild med de mobile byrum. I 3D-modellen af København spadserede vi for eksempel forbi en kirke på hjul. Smart, hvis et lille (eller stort) skub kan afhjælpe de røde knopper, man får af bimlebamlende kirkeklokker søndag morgen.

myidealcity2.jpg

Tanken der tæller ’My Ideal City’ begyndte som en workshop, hvor tyve københavnere skulle klippeklistre sig frem til den ultimative udgave af en tilfældigt udvalgt bydel i København med udgangspunkt i nøgleordene ’diversitet’, ’relationer’ og ’iscenesættelse’.

De fine idéer blev først omsat til en papmodel af københavnerkvarteret, som så har fået et virtuelt liv af Webfirmaet Blom, der også digitaliserer kommunens lokalplaner.

experimentarium_film.jpg

Og har du 500 megabyte til overs på harddisken, kan du også selv downloade programmet og tage på opdagelse via din egen computer - billetten inkluderer også ideelle versioner af Lissabon, Jerusalem og norditalienske Trento.

Vækker besøget i 'My Ideal City' din lyst til at diskutere byrum og byliv med vennerne, er målet nået.

”Vi håber, at folk vil diskutere spørgsmålet ’hvad skal en bydel kunne?’ Det er nok for os”, fortæller projektleder på Morten Kisendal Fabricius.

myidealcity4.jpg

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling