pixel

Tag et hvil i Odins Lomme

København har fået sin første grønne lommepark på Nørrebro

kbh magasin

Fakta

Lommepark
En lommepark er typisk mindre end 5.000 m² – det svarer til under halvdelen af en fodboldbane.  

Københavns Kommune har planer om at anlægge 14 lommeparker og plante 3.000 træer inden 2015.  

Målet er at 90 pct. af københavnerne kan gå til en park, en strand, et naturområde eller et havnebad på under 15 min.

Har du været i New York, kender du sikkert begrebet pocket parks: Små grønne oaser mellem de grå husmure hvor travle borgere kan tage en pause fra den hektiske storby.

Som KBH tidligere har beskrevet, har Københavns Kommune taget storbykonceptet til sig og planlægger at strø 14 små parker ud over byen inden 2015. Den første af slagsen er netop åbnet i Odinsgade på Nørrebro under navnet ’Odins Lomme’. Parken skal gerne være med til at give den lidt triste og golde gade en grøn opgradering.

Thing & Wainø Landskabsarkitekter står bag parken og er gået efter et udtryk hvor ”den grønne poesi møder den grå og rå by”: En flade af beton udgør bunden af parken som bliver brudt af frodige planter, træer og blomstrende buske der vokser op gennem sprækker og revner i et mønster der danner rum til ophold.

”På den måde bliver lommeparken et udtryk for den orden og vildskab som hersker på Nørrebro,” forklarer Signe Wester­gaard fra Thing & Wainø Landskabs­arkitekter. 

Afstresning og social kontakt

En cadeau er også blevet sendt til vej-navnet Odinsgade og den nordiske mytologi. Odins ottebenede hest Sleipner får nemlig lov at pryde nogle store støbejernsplader der skal holde sammen på revnerne i betonfladen.

Centerchef Jon Pape fra Københavns Kommunes Center for Park og Natur ser frem til en by fyldt med lommeparker, og han håber at københavnerne vil tage dem til sig.

”Jeg tror at lommeparkerne kommer til at betyde meget for københavnernes livskvalitet, velvære og sundhed. De kan give mulighed for afstresning, social kontakt, bevægelse og aktiviteter.”

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling