pixel

TOP+FLOP Morten Kabell

»Det bedste sted langs havnen er inde i Ingeniørernes Hus – der kan man nemlig ikke se Ingeniørernes Hus.«

kbh magasin

Fakta

Morten Kabell

Teknik- og Miljøborgmester i Københavns Kommune. Fik 3.774 personlige stemmer som Enhedslistens spidskandidat ved kommunalvalget 2013.

Meldte sig ind i Enhedslisten i 1996 og blev året efter valgt til sin første periode i Borgerrepræsentationen (1998-2001). Valgt ind igen fra 2006.

Født 1970 og vokset op i Vanløse. Bor nu på Christianshavn.

Arbejdede inden udnævnelsen til borgmester som organisationssekretær i Enhedslisten-København.

Medstifter af foreningen BLUS – Copenhagen LGTBQ Students og aktiv i foreningen fra 1997-2004.

Fakta

TOP+FLOP

Vælg 6 steder eller fænomener i København
3 der topper
3 der flopper

Fakta

Byggeborgmestre i København

Fra 2014: Morten Kabell, Enhedslisten

2011-2013: Ayfer Baykal, SF

2010-2011: Bo Asmus Kjeldgaard, SF

2006-2009: Klaus Bondam, Radikale

1998-2005: Søren Pind, Venstre

Posten som bygge- og teknikborgmester blev oprettet i 1998 og tog i 2006 navneforandring til teknik- og miljøborgmester.

Det nye år er skudt i gang, og inde i Teknik- og Miljøforvaltningen har 43-årige Morten Kabell fra Enhedslisten sat sig til rette som Københavns nye teknik- og miljøborgmester. Han efterfølger SF’s Ayfer Baykal på den tunge post som øverste chef for byens byggeri, trafik og vedligehold, og er dermed pennefører, når der de næste fire år tegnes nye streger på kortet over København og dit kvarter.

Under kommunalvalgkampen var han den eneste af partiernes spidskandidater, som kunne kalde sig indfødt københavner. Som dreng gik han i skole i Vanløse, hvorefter han flyttede til Vesterbro og boede i mange år. Nu er han blevet christianshavner og forelsket i bydelen med kanalerne.

Inden han for alvor kan begynde at sætte sit præg på byen, har magKBH bedt borgmesteren udvælge tre ting, der topper, og tre ting, der flopper i København.

TOP: Havnebadet

havnebad.jpg

Det oprindelige Bryggen er lavet af beboerne selv. Det var folk fra Bryggen som indtog området i den oprindelige Havnepark og lavede den til en park. Først senere kom kommunen til og tillod, at det blev en park. Havnen blev ren, så man kunne bade i den, og den gamle erhvervshavn blev forvandlet til én stor badeanstalt.

Havnebadet er et godt eksempel på, hvordan københavnerne indtager et område, fordi de tænker: ”Jamen det her kan vi bruge – det bliver fedt!”

Det er fantastisk, at vi er begyndt at bruge havnen mere. Jeg er christianshavner, så jeg har selv kanalen i stedet for en gård eller en altan. Dér holder jeg meget af at sidde.

TOP: Dronning Louises Bro

dsc_0545_taetpaa.jpg

Omlægningen af Nørrebrogade har trafikalt set betydet, at der er kommet mange flere cykler og busser i stedet for biler. Vi er nået op på omkring 40.000 som dagligt cykler på Nørrebrogade. Det er suverænt den strækning i Europa med flest cykler.

For første gang siden 1905 kører bus 5A hurtigere igennem Nørrebrogade. Hundrede år efter man lavede linje 5 som en hestetrukket drosche, havde dieselbusserne den samme gennemsnitshastighed, når de kørte gennem Nørrebrogade – nu kommer 5A endelig hurtigere frem! Det har også betydet, at passagerantallet er steget med 10%.

Der er også sket noget, som overhovedet ikke var en del af planen, dengang et flertal vedtog omstillingen. De brede fortove og cykelstier på Dronning Louises Bro har gjort, at alle københavnerne i dén grad har indtaget broen og gjort den til opholdsbro og til dér, hvor man hænger ud hele sommeren. Den bivirkning var der ingen i det daværende teknik- og miljøudvalg, som havde tænkt over. Der var ingen som havde regnet med, at broen ville ende med at blive én stor plads.

Dronning Louises Bro er et godt eksempel på, at hvis man laver by for dem som cykler og dem som går, så følger der lige pludselig rigtig meget byliv med.

TOP: SEB Bank

sebbank_loebehjul.jpg

SEB’s hovedkvarter har et grønt område, hvor man kan gå og cykle. Her har man taget nye løsninger med afvanding til sig, så vandet ikke bare løber direkte ned i kloakkerne, men bliver oppe på taget og er med til at gøre byen grøn.

Derudover åbner bygningen sig ud mod gaden. Selv i et område som jo virkelig er udfordret af at være midt i Kalvebod Brygge, er det lykkedes at lave noget, som åbner sig mod gaden og åbner sig mod byen. Det kan godt lade sig gøre at lave virksomhedshovedkvarterer på en måde, som er inviterende og åben.

FLOP: Kalvebod Brygge

ingenioerernes_hus.jpg

Kalvebod Brygge er en byplanmæssig katastrofe. Der er alt for mange bygninger, som fuldstændig lukker sig af. Det betyder, at promenaden er helt død. Man har forsøgt lidt, for eksempel med Kalvebod Bølge. Kalvebod Brygge er modstykket til, hvor godt man ellers har gjort det på Islands Brygge.

Det bedste sted at sidde langs Kalvebod Brygge er inde i Ingeniørernes Hus. Det er nemlig det eneste sted i havnen, hvor man ikke kan se Ingeniørernes Hus.

FLOP: Bispeengbuen

bispeengbuen.jpg

Bispebuen er den største trafikkatastrofe i København. Man lægger noget, der reel set er en motorvej i tredjesals højde tværs igennem Nørrebro og Nordvest-kvarteret. Det østlige Frederiksberg er også ramt. Jeg vil af med trafik i tredjesals højde og grave den ned. Bispebuen er noget af det mest døde og kedelige i den her by og har været det i snart 40 år. Det er et åbent sår gennem byen.

I år har kommunen vedtaget at sætte en million af til at undersøge strækningen fra Hillerødgade til Søerne, så man kan lave et grønt byrum i stedet.

FLOP: Udenrigsministeriet og Ørkenfortet

udenrigsministeriet.jpg

Når man ankommer til Christianshavn inde fra centrum, bliver man mødt af Udenrigsministeriet på den ene side og Nordea – det gamle Ørkenfortet – på den anden side af Torvegade. Det er nok to af de mest kedelige bygninger i byen og et rigtig godt eksempel på, hvordan man ikke skal lave arkitektur.

Udenrigsministeriet lukker sig helt af ud mod gaden. Bygningen er trukket fem meter tilbage fra fortovet, hele facaden ud mod Torvegade har kun én dør, og så er der skilte som tydeligt fortæller, at man ikke skal føle sig velkommen. Det er menneskefjendsk arkitektur.

På den anden side er der så Nordea som har deres hovedkvarter oppe i flere meters højde med en stor betonmur ud mod Torvegade. Det siger ikke ligefrem: Velkommen til byen.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling