Tre store projekter kan løfte cyklismen i København

Det gør broen til den mest trafikerede cykelforbindelse i hele København — og Søtorvet til Danmarks største cykelkryds.

I myldretiden mellem kl. 8 og 9 om morgenen er der ca. 2.500 cyklister, der hamrer i pedalerne for at krydse broen og suse mellem Nørrebro og Indre By. På den samme time kører "blot" ca. 1.000 bilister gennem krydset på Søtorvet.

Det er en opskrift på kaos, hvor cyklister, fodgængere og bilister skal holde koncentrationen for at undgå sammenstød.

Og det har fået Københavns Kommunes Klima-, Miljø- og Teknikforvaltning til at udpege området ved Dronning Louises bro som ét af tre steder i København, det for alvor er værd at investere i at forbedre.

Udvælgelsen sker i forbindelse med kommunens årlige ansøgning til den nationale cykelpulje. Her har landets kommuner mulighed for at søge tilskud til projekter, der skal fremme cyklismen.

Embedsværket har i den sammenhæng smøget ærmerne op og gjort forarbejdet med at undersøge mulige cykelprojekter og altså udpeget tre, heriblandt Dronning Louises Bro.

I alt vil de tre projekter koste knap 100 mio. kr. at anlægge — halvdelen af pengene ville komme fra den ansøgte cykelpulje, mens den anden halvdel skal findes i kommunens 2027-budget.

Magasinet KBH dykker ned i mulighederne, der skal gøre København til en bedre cykelby.

Færre vognbaner ved Dronning Louises Bro

For at løse trafikknuden og de ”kapacitetsproblemer”, som der opstår ved Dronning Louises Bro, foreslår forvaltningen at skabe mere plads til både fodgængere og cyklister.

Det kan man gøre ved at reducere antallet af vognbaner og svingbevægelser til biler i det store kryds ved Søtorvet.

Derudover kan man etablere mere plads til cykler, der kører ligeud fra Dronning Louises Bro mod Indre By ad Frederiksborgvej. Og man kan lave et større ”venteområde” for de cyklister, der vil svinge til venstre, da der her ofte opstår en ”opstuvning af cykler”.

Også på Nørre Søgade kan man indsnævre vejen for bilister og i stedet etablere et nyt fortov. Det skal resultere i, at der opstår færre konflikter mellem fodgængere og cyklister, når cyklisterne benytter sig af den såkaldte 'cykelshunt' henover fortovet for at komme til Vendersgade.

Kort sagt skal området omprioriteres, så bilisterne må træde lidt tilbage for at gøre tilværelsen lettere for fodgængere og cyklister.

Forvaltningen har lavet en simulering, der viser, at cyklister vil spare 30 sekunder i myldretiden — mens biler fra Nørre Søgade får en rejsetid der bliber 30 sekunder længere.

Hele projektet estimeres at ville koste 18 mio. kr. Selv om forvaltningen har udpeget krydset som en ”god mulighed at opnå støtte til”, så blev der også søgt penge til projektet i 2025, hvor det ikke lykkedes at opnå medfinansiering.

Ombygning af Dybbølsbro

Et andet stort trafikalt knudepunkt finder man ved Dybbølsbro, der har været i rivende udvikling de seneste år.

Nye boliger, kontorer, en skole, og en stor Ikea, er dukket op i området, hvor destinationer som Fisketorvet og Kødbyen også ligger. Og i 2024 blev det endnu lettere at komme derud med metroens M4, der fik et stop ved Havneholmen.

Stimen af mennesker i området ser ikke ud til at fortage sig. Tværtimod vil strækningen ved Dybbølsbro ifølge beregninger fra Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen blive lige så travl som Dronning Louises Bro. Hele 35-65% forventer man, at trafikken vil stige frem mod 2035.

Forventningen har tidligere fået forvaltningen til at anbefale, at man helt lukker Dybbølsbro for biler — og trods skepsis fra flere partier, gik et snævert politisk flertal med til dén plan i 2024, uden at der dog fra politisk side endnu er afsat finansiering til at gennemføre ændringen.

Nu foreslår forvaltningen, at man søger om midler til ombygningen, så den kan komme i gang.

Pengene fra den nationale cykelpulje skal bruges til at omlægge broen, så den kun bliver for cykler og gående. Og så skal krydset ved Fisketorvet ombygges.

Dermed vil man frigøre mere plads til bløde trafikanter og cyklister. I dag er det særligt cyklister, der kommer kørende fra Cykelslangen, og cyklister med retning mod ramperne til Kalvebod Brygge, der døjer med manglende plads.

Når man lukker af for biler og ombygger Dybbølsbro, forestiller forvaltningen sig også, at et større areal kan gå til cykelparkering — som københavnerne fortsat efterspørger — og at der vil opstå plads til flere opholdsarealer og byrum.

Der er dog den udfordring, at en stor ændring af området vil påvirke det privatejede område foran Fisketorvets indgang, og derfor kræver projektet en frivillig aftale med ejeren eller ekspropriation.

Projektet vurderes at koste 37 mio. kr., og det vil i så fald ikke være første gang, politikerne bruger store beløb på at ombygge området ved broen for cyklisternes skyld. I 2019 brugte man nemlig godt 100 mio. kr. på at gøre selve broen bredere, så cykelstierne og fortovene fik mere plads.

Ligesom projektet ved Dronning Louises Bro har kommunen i 2025 ansøgt om medfinansiering fra den nationale cykelpulje — uden at opnå den.

Ensretning på Randersgade

Det tredje sted i København, hvor forvaltningen vil forbedre forholdene for cyklisterne, er knap så trafikeret som i de to øvrige forslag.

Denne gang skal vi til Østerbro, nærmere bestemt Randersgade — en gade tæt på krydset mellem Strandboulevarden og Østerbrogade, der løber parallelt med sidstnævnte.

Det er særligt for at tage hensyn til børnene på Randersgade Skole, at forvaltningen foreslår at ensrette for biltrafikken mod nord.

Det vil gøre det muligt at erstatte de smalle, optegnede cykelbaner med cykelstier i hver side, der kunne blive 2-3 meter brede langs hele strækningen. For at få plads til det vil man nedlægge op mod 7 parkeringspladser på gaden.

Ensretningen vil give mere plads til de mange ladcykler og nedbringe mængden af biler.

På trods af, at det måske er det mest 'diskrete', er projektet på Randersgade faktisk det dyreste af de tre projekter. Det løber op i ca. 41 mio. kr. og koster dermed mere end dobbelt så meget som projektet ved Dronning Louises Bro.

Ønsker fra lokale

Det er dog ikke kun forvaltningen, der er kommet med anbefalinger til, hvordan knap 100 mio. kr. kunne bruges på at forbedre cyklisternes vilkår. Byens 12 lokaludvalg har også givet deres besyv med og indsendt i alt 19 forslag.

Der er stor variation i forslagene, og hvor stort de forskellige udvalg har turde drømme. I den lille skala ønsker Kgs. Enghave Lokaludvalg eksempelvis at anlægge en cykelsti af asfalt eller grus på 100 meter i Sydhavnen.

Et af de større projektforslag kommer fra Bispebjerg Lokaludvalg, der har en vision om at få etableret en knap 20 km lang cykelsti.

Ruten skal gå fra Frederiksberg hele vejen ud til Dyrehaven og dermed gå gennem fire kommuner: Frederiksberg, København, Gentofte og Lyngby-Taarbæk.

Det er en stor mundfuld af et projekt, og forvaltningen vurderer da også, at det vil kræve en screening af ruten, før der kan søges om midler fra den nationale cykelpulje til det projekt.

Projekter ligger "udenfor rammerne"

Forvaltningen har dog vendt tommelfingeren nedad ved mange af udvalgenes forslag med begrundelsen, at det vurderes at ligge ”uden for rammer af den nationale cykelpulje”.

Det gælder også et forslag fra Indre By Lokaludvalg, der gerne vil have cykelstier gjort bredere og opdelt i to spor — ét spor til elcykler og ét til ’almindelige’ cykler.

For at få del i cykelpuljen er der nogle bestemte kriterier, der skal være opfyldt, og her bliver det blandt andet prioriteret, at flest muligt cyklister får gavn af projektet, og at der skabes bedre cykelinfrastruktur på tværs af kommunegrænser.

Magasinet KBH følger op på sagen.