'Palæstinas Plads' på vej trods udskydelse af navngivning
Et lille byrum på Nørrebro har stadig ikke noget navn, da nævn ikke kunne blive enige om at døbe det ‘Palæstinas Plads’ — men beslutning er på vej.
På sin vis er det bare en beskeden skaterbane. Men under overfladen er en lille, asfalteret plads tæt ved Nørrebroparken på det Ydre Nørrebro blevet centrum for en — noget mere fredsommelig — udløber af krigen mellem Israel og Hamas.
Spørgsmålet er kort sagt, om den lille, upåagtede og unavngivne plads skal døbes ‘Palæstinas Plads’ eller ej.
Dén beslutning er nu for anden gang blevet skudt til hjørne, efter at medlemmerne i Københavns Kommunes vejnavnenævn ikke kunne nå til enighed på deres møde i starten af ugen.
Af de fire af nævnets medlemmer stemte to — begge fra Enhedslisten — for navngivningen, mens de to medlemmer fra henholdsvis Socialdemokratiet og De Konservative stemte imod.
Dermed bliver det op til de 11 politikere i Teknik- og Miljøudvalget at tage den endelige beslutning om navngivningen på et møde efter sommerferien.
Udsat efter angreb
Forslaget om at navngive den lille plads Palæstinas Plads blev oprindelig stillet for et års tid siden af Enhedslisten, SF, Radikale og Alternativet. Der var dengang et snævert politisk flertal i Teknik- og Miljøudvalget for at godkende navnet og sende det videre til Vejnavnenævnet for det endelige stempel.
Men to dage før nævnets møde i oktober blev Mellemøsten rystet af Hamas’ blodige angreb på Israel, og nævnet besluttede derfor at udsætte beslutningen.
Siden er situationen i Mellemøsten kun blevet endnu mere betændt med Israels langvarige angreb på Gaza, der har kostet tusinder af civile livet og drevet hundredetusinder på flugt — og konflikten har også givet genlyd i de københavnske gader med store propalæstinensiske demonstrationer, teltlejre og andre protestaktioner.
Spørgsmålet om navngivningen af den beskedne plads på Nørrebro kan dermed i nogles øjne også ses som et spørgsmål om for eller imod Israel eller palæstinenserne. Ikke mindst fordi Danmark er et af de knap 50 lande, der endnu ikke har anerkendt Palæstina som en suveræn stat — hvilket 144 lande har gjort.
Nej til opdeling af Israels Plads
Partierne bag forslaget regner dog med, at navngivningen i sidste ende vil falde på plads. De fire partier der oprindeligt stillede forslaget har nemlig fortsat en 6-5 majoritet i Teknik- og Miljøudvalget, der efter stemmeligheden i Vejnavnenævnet nu skal tage den endelige beslutning.
Det er tidligere flere gange blevet foreslået at lave en 'to-statsløsning' ved at omdøbe en del af Israels Plads til Palæstinas Plads og dermed både praktisk og symbolsk lade de to navne deles om arealet.
Forslaget blev første gang stillet af Enhedslisten helt tilbage i 2000, hvor det dog blev kategorisk nedstemt, og senest i 2021, hvor afstemningen endte 26-26 i den samlede Borgerrepræsentation, og derfor ikke blev vedtaget. Uafgjort i Borgerrepræsentationen betyder afvisning af et forslag.
Israels Plads hed oprindeligt Linnés Torv, men blev omdøbt i 1968 for at markere 25-års dagen for redningen af de danske jøder fra nazisterne.
Ved samme lejlighed navngav Israel en plads i en forstad til Jerusalem 'Danmark Plads'.
Få adgang som medlem eller abonnent
Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.
Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.
Allerede medlem? Log ind her!