pixel

Uldent urværk

Tjek tiden på prisbelønnet og strikkende (!) ur på københavnsk visit

kbh magasin

Fakta

Developing Time - Time Developing...

...er ur og strikkemaskine i ét.

... er designet af nordmanden Siren Elise Wilhelmsen.

...vandt Time to Design-prisen 2010.

...udstilles hos Normann Copenhagen, Østerbrogade 70, indtil 9. december.

Et ur, der ikke har visere til at måle tiden, men i stedet strikker én maske hver halve time.

Lyder det for langt ude, så kig selv forbi den city-chic'e designbutik Normann Copenhagen, hvor de strikkede ure udstilles frem til 9. december.

Bag de lodne tidskapsler står en ung, norsk designerinde, Siren Elise Wilhelmsen, som i august vandt den internationale designpris Time to Design med strikketøjsprojektet, som hun kalder 'Developing Time - Time Developing'. Prisen indebar foruden 50.000 kroner i kolde kontanter også to ugers eksponering i butikken på Østerbro.

(Garn)nøglen til større forståelse Mennesket har gjort sig meget afhængigt af tidsbegrebet uden nogensinde at have forstået det rigtigt. Sådan forklarer Siren sine tanker bag projektet. Og mens tal som tidsindikatorer er ganske meningsløse, illustrerer strikkemaskinerne på simpel vis, at ting forandrer sig, når tiden går.

Helt konkret monteres en garnnøgle i det strik-strik-strikkende ur, og så vokser et tørklæde for enden af nøglen sig længere og længere gennem året, og minder os om, at tid forandrer ting.

Efter et år skulle tørklædet gerne måle 2,19 meter og være klar til brug. (Hvis uret da ikke er gået i stå undervejs og med sin stilstand har forårsaget kronisk forvirring eller choktilstand hos menneskene).

Ekstra garnnøgler følger med, med påskriften "More Time".

knittingclock_normann.jpg

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling