Warszawa

Berlin, London og Paris har længe været populære mål for en lang weekend med sightseeing, shopping, mad og fadøl, men Europa gemmer på storbyer der glimrer ved færre turister og flere overraskelser.

En af dem er den polske hovedstad Warszawa der fik en af de mest brutale behandlinger under 2. verdenskrig.

Da russerne stod uden for byen på vej mod Berlin i 1944, startede Warszawa-oprøret hvor omkring 45.000 polakker greb til våben og forsøgte at smide tysken på porten.

I 63 dage kæmpede de, mens de ventede på en hjælp fra russerne der aldrig kom.

Den 2. oktober overgav de sig, og som straf for deres ulydighed beordrede Hitler byen jævnet med jorden og samtlige indbyggere deporteret.

Da russerne endelig krydsede Vistula floden i januar 1945, ankom de til en by der stort set ikke eksisterede længere. En spøgelsesby hvor cirka 90% af bygningerne var forvandlet til bjerge af murbrokker.

Ultra-urbant

Det er kun 62 år siden, og sådan en historie ryster en by ikke af sig lige med det samme.

Godt nok genopførte polakkerne en del af centrum efter krigen, så det igen så ud mere eller mindre som i 1700-tallet, men ellers er Warszawa en ny by.

Grå betonblokke fra sovjettiden blandet med moderne skyskrabere bygget efter 1989 hvor Polen afholdt de første frie valg.

Det lyder måske ikke så charmerende for romantikeren der holder mest af Trastevere i Rom eller Latinerkvarteret i Paris. Og det er det nok heller ikke.

Men for de mange københavnere der de seneste år har forelsket sig i Berlin, er der også noget at komme efter i Warszawa. Ligesom den tyske hovedstad har Warzawa noget ultra-urbant over sig.

Der er masser af mennesker på gaden. Gamle sporvogne bumler fremad i midterrabatterne med et velvoksent antal Toyotaer, Porscher og gamle Polonezer på hver side.

Under jorden løber et helt gadenet der forbinder metrostationer, fungerer som fodgængerundergange og har et solidt udbud af små butikker med pierogi (dej fyldt med kød), tonstunge kager, aviser, cigaretter og polsk modetøj med et øst-twist.

Tilbage over jorden sker der noget igen.

Er det weekend, er man ved at falde over bryllupper,og rundt om hjørnet er der sikkert en festival for motorcykler eller champignoner.

Og bliver det hele for meget, kan man gå ind i den gamle bydel der godt nok ikke er så stor, men til gengæld noget så malerisk og hyggelig. Så der er altså også noget for romantikeren.

Warszawa vs. København

Når vi ser på verdens storbyer, ser vi dem gennem de briller vi har fået på hjemmefra. Og som københavner er Warszawa en sjov størrelse. Måske ikke køn, men i hvert fald med en variation som vores egen hovedstad ikke har endnu.

Der er ikke langt fra middelaldergaderne i den gamle by til det store åbne område omkring banegården der er flankeret af højhuse i 200 meter-klassen.

Derfra skyder mega-boulevarder ud i alle retninger, og for at passere dem skal man altså ned i det ret forgrenede vejsystem under jorden.

Tager man et par sporvognsstop mod øst havner man i bydelen Praga der er rå og blottet for pladser hvor man får lyst til at stoppe op.

Skal man lære noget af Warsawa, så er det at modpolerne ‘lav neo-klassicisme’ og ‘høj modernisme’ godt kan fungere sammen i en by der er stor nok til at rumme begge dele.

Det giver ikke homogen by, men det giver en by der hele tiden overrasker.