Hovedstadens Letbane nærmer sig første tur med passagerer

Hvor S-togene er gode til at føre passagerer ind og ud af København, og metroen forbinder byens indre bydele, så mangler der forbindelser, der binder hovedstadens ydre områder sammen.

Selv en relativt kort rejse mellem nabokommunerne Glostrup og Herlev kræver, at man tager S-toget til Valby og skifter toglinje — en stor omvej. Alternativt kan man tage en langsommere rute, der i fugleflugt er mere direkte, men som kræver skift mellem flere forskellige busser og et par gåture mellem stoppestederne.

I dag er dét virkeligheden for rigtig mange af dem, der skal på tværs af hovedstadsområdet — men kun lidt endnu.

For efter mere end et årti med planlægning, vejafspærringer og forsinkelser er Hovedstadens Letbane nu så tæt på målstregen, at de første passagerer kan stige ombord senere i år.

Dermed står et af de største infrastrukturprojekter i hovedstadens nyere historie over for sin jomfrurejse. På den 28 kilometer lange strækning vil 11 kommuner omkring København være langt bedre forbundet, end de er i dag — fra Ishøj i syd til Lyngby og Lundtofte i nord.

Lige nu foretager letbanen de sidste tests, og en officiel åbningsdato forventes meldt ud til sommer.

Todelt åbning

Letbanen åbner i to etaper.

Første del, der dækker de 12 stationer fra Ishøj til Rødovre Nord, kommer til at åbne i efteråret 2025, hvis alt går efter planen. Den resterende del af ruten til Lundtofte har først skinnerne klar i sommeren 2026.

Lige nu testkøres der på den sydlige del, hvor bilister i dag kan se tomme letbanetog rulle frem og tilbage på de nyanlagte skinner.

De mange tests omfatter alt fra døre, informationssystem, belysning og ventilation til signalsystemet langs skinnerne. Samtidig er det også en mulighed for, at de nye letbaneførere får mulighed for at øve sig i at køre i togene, inden der kommer rigtige passagerer i.

Letbanen adskiller sig nemlig fra både metro og S-tog ved at køre i gadeniveau og i eget spor langs Ring 3. I modsætning til tidligere tiders sporvogne deler letbaner ikke vejbanen med biltrafik — men har sit eget, afskærmede spor. Det skal gerne resultere i hutigere drift og høj punktlighed.

Togene er naturligvis eldrevne og får strøm via køreledninger, og dermed udleder letbanen ikke NOx-gasser som eksempelvis benzinbiler og ældre busser gør det.

Når første etape er åbnet, vil letbanen køre hvert 10. minut på strækningen mellem Ishøj og Rødovre Nord. Når hele strækningen er klar, bliver frekvensen sat op til hvert 5. minut i dagtimerne.

Det er dog stadig for tidligt at sætte en præcis dato på åbningen af første del — og vi skal vente lidt endnu på at få en afklaring, siger Christian Bjerregaard, som er teamchef for kommunikation i Hovedstadens Letbane til Magasinet KBH:

»Tilladelsen til at køre med passagerer er afhængig af, at tests og dokumentation er i orden og kan først udstedes (af Trafikstyrelsen, red.) kort tid før, at letbanen er klar til åbning. Af samme grund vil den konkrete åbningsdato for letbanen blive annonceret i løbet af sommeren 2025.«

Nemmere hverdagstransport

Letbanen får i alt 29 stationer, og flere af dem ligger ved større arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner og kulturtilbud.

I Lyngby får Danmarks Tekniske Universitet hele tre stop — herunder ét direkte ved hovedindgangen på Anker Engelunds Vej. Det vil forkorte rejsetiden fra Lyngby Station til campus til under ti minutter og samtidig gøre det langt lettere at komme til og fra universitetet uden bil.

Længere mod syd får Herlev Hospital også sin egen station.

I dag ligger nærmeste S-togsstation 1,7 kilometer væk, men med letbanen får både patienter og medarbejdere en ny mulighed for at komme til og fra hospitalet — også fra de mange omkringliggende kommuner.

Hospitalets buslinjer 300S og 30E bliver nedlagt og erstattet af letbanen, som får stop lige foran indgangen.

I den anden ende af strækningen vil letbanen få et stop tæt ved kunstmuseet ARKEN i Ishøj, hvor man i dag primært kommer til med bil eller skiftende busforbindelser. Letbanen vil give direkte adgang til kunstmuseet og den nærliggende strandpark fra resten af hovedstadsområdet.

I Glostrup, der bliver den største station, forventes op mod 6.000 daglige passagerer at stige af og på den nye letbane. Men også mindre stationer, som ved Vallensbæk eller Buddinge, får hyppige afgange og skaber hurtigere rejser på tværs end i dag — uden om de store skift og omveje via Hovedbanegården.

Det er altså særligt dem, der bor eller arbejder i nærheden af Ring 3, som virkelig vil få gavn af letbanen.

Men det skal også være attraktivt at tage letbanen, selvom man ikke bor lige op ad et stop. Cykler bliver nemlig gratis at tage med — i modsætning til i eksempelvis metroen, hvor en cykelbillet koster 14 kroner. Det skal gøre det lettere at kombinere flere transportformer og nå fra dør til dør.

De grønne tog af typen Avenio — samme som bruges i Haag og München — er også indrettet med flexområder til kørestole, barnevogne og cykler. I alt er der plads til 260 passagerer og otte cykler eller fire barnevogne i hvert letbanetog.

Togene er 37 meter lange og vil på Hovedstadens Letbane nå op på 70 km/t — selv om de rent teknisk kan køre 80. Gennemsnitsfarten vil være omkring 30 km/t.

Strømmen kommer fra luftledninger, og man kan ikke få stød ved at røre skinnerne.

Tidsplan og budget skredet

Da de første planer for Hovedstadens Letbane blev lagt i begyndelsen af 2010’erne, var håbet, at de første passagerer kunne hoppe ombord allerede i 2024. Men verdens uforudsigelighed har spændt ben for den oprindelige tidsplan ad flere omgange.

Først kom COVID-19 og skabte mangel på både materialer og arbejdskraft. Dernæst fulgte krigen i Ukraine, som pressede råvarepriserne i vejret og skabte yderligere forsinkelser. 

Samlet set fik det ikke kun tidsplanen til at skride — men også budgettet til at vokse med op mod 1,2 milliarder kroner. I dag nærmer den samlede anlægsudgift sig ti milliarder kroner. Metroens cityring, der åbnede i 2019, kostede til sammenligning omkring 25 milliarder kroner.

Åbningsdatoen blev derfor rykket til 2025 — hvor hele strækningen egentlig skulle tages i brug.

Men især anlægsarbejdet ved de nye broer over Hillerødmotorvejen i Gladsaxe har været vanskeligere end ventet, ifølge Hovedstadens Letbane. Derfor er åbningen altså nu blevet delt op i to etaper, hvor kun den sydlige del åbner senere i år. 

Af den årsag kommer den fulde effekt af den nye strækning også først næste år, hvor blandt andet Herlev Hospital og DTU bliver koblet på — og de forventede op mod 14 millioner passagerer om året vil kunne benytte de moderne 'sporvogne'.