Ja, Øster Søgade kan få mere plads til grønt og cyklister

Den vestlige mod brokvartererne.

Den er tæt på helt bilfri med træer, buske og en cykelsti, der er — næsten — ubrudt hele vejen fra Østerbro til Frederiksberg/Vesterbro.

Samtidig byder Søernes ‘stille’ side på masser af caféer med udeservering, der skaber liv langs vandet.

På den modsatte side af søerne — mod Indre By — er historien en anden.

Her dominerer biltrafikken, mens cykelstien i retning mod Østerbro er placeret væk fra Søerne, så kørebanen afskærer cyklisterne fra at køre langs vandet.

Samtidig er fortovet ved bygningerne ud mod Søerne smalt og uden meget liv i stueetagen.

Men sådan behøver det ikke at være.

Det seneste år har Københavns Kommune undersøgt muligheden for at begrænse biltrafikken og skabe bedre forhold for cyklister og gående på den nordlige del af Øster Søgade, der løber langs Sortedams Sø.

Helt konkret overvejer man at ensrette trafikken på strækningen mellem Fredensbro og Østerbrogade i nordgående retning.

Med andre ord: på de 750 meter langs Kartoffelrækkerne op til Lille Triangel vil biler kun kunne køre mod Østerbro.

Det skal få strækningen til at minde mere om Vester Søgade ved Planetariet, som i årevis har været ensrettet — og som er en betydeligt mere fredelig gade.

Foranalysen er nu færdig, og den kaster lys på to konkrete forslag til, hvordan ensretningen kan føres ud i livet og skabe et nyt byrum langs den nordlige del af Øster Søgade.

Udeservering eller flere træer

De to forslag til ensretningen af Øster Søgade er relativt ens.

Fælles for dem er, at kørebanen tættest på Søerne inddrages, så den samlede kørebane går fra 6,5 meter til 3,5 meter.

Det giver mulighed for at udvide cykelstien langs bygningerne på den østlige side med næsten en tredjedel.

Begge forslag forsøger også at øge sikkerheden for bløde trafikanter ved Bordings Friskole ved at lave en hævet flade og etablere flere cykelparkeringspladser tæt på skolen.

Men herfra adskiller forslagene sig.

I det første forslag er hovedformålet at skabe bedre forhold for cyklister og hestekastanjetræerne langs Søerne.

Det vil man gøre ved at udvide græsarealet omkring træerne med to meter — og også flytte cykelstien tættest på søen to meter længere væk fra vandet.

Mellem parkeringspladserne foran byggerierne på den anden side af gaden, vil man anlægge små grønne bede, der kan beplantes med lave planter som stauder og urtemåtter.

For enden af søen afsluttes Øster Søgade på Lille Triangel i dag med en lille parkeringsplads. 

"Pladsen kunne forvandles till et aktivt og imødekommende byrum, [der] markerer en værdig afslutning på Øster Søgade," hedder det i analysen, der lægger op til, at P-pladserne rykkes ud på Øster Søgade, så den lille plads i stedet kan belægges med chaussésten og f.eks. bruges til udeservering.

I det andet forslag er fokus i højere grad på at skabe et grønt, frodigt udtryk i hele området.

Det skal især ske ved at etablere flere grønne heller på det 420 meter lange stykke langs Kartoffelrækkerne. Samtidig vil man her lave bede og plante nye træer mellem parkeringspladserne på beboelsessiden.

Til gengæld forbliver Lille Triangel, som den er i dag — og der bliver ikke gjort noget særligt for at forbedre udelivet dér.

Søens skråning kan ikke udvides

Da foranalysen blev igangsat sidste år, var formålet også at undersøge, om skråningen langs søen kunne rykkes længere ind mod land og skabe en bredere promenade for gående og cyklister.

Men det er nærmest en umulig opgave, konkluderer analysen.

Søerne har nemlig været fredet siden 1966. Og fredningen omfatter både skråningen og hestekastanjetræerne langs vandet.

Vurderingen er, at der ikke vil blive givet dispensation til at flytte dem — ikke mindst fordi kastanjetræerne sandsynligvis vil dø inden for få år, hvis man forsøger at flytte dem.

Ingen af forslagene gør generelt meget ud af at ændre på den del af vejen, der løber tættest på Søerne.

Det skyldes — ud over fredningen –— at der i området ligger fjernvarmeledninger under jorden, hvilket besværliggør f.eks. plantning af nye træer.

Hvad med trafikken?

Når man vil ensrette en gade som Øster Søgade, der ligger i hjertet af København og forbinder flere trafikale hovedårer, overvejer man også konsekvenserne for hovedstadens bilister.

Allerede inden foranalysen blev lavet, vurderede Teknik- og Miljøforvaltningen dog, at omlægningen ikke vil skabe store trafikpropper andre steder i byen.

Øster Søgade er klassificeret som en 'bydelsgade' — hvilket betyder, at man forsøger at holde den gennemkørende trafik nede.

Der kører dagligt omkring 5.000 biler på den del af gaden, som skal ensrettes. Det er markant færre end på strækningen mellem Dronning Louises Bro og Fredensbro, hvor hele 24.000 biler passerer dagligt. 

Den oprindelige tanke var også at inddrage den del af strækningen, så ensretningen ville gå hele vejen fra Dronning Louises Bro til Østerbrogade — men idéen blev droppet af politikerne, inden foranalysen overhovedet gik i gang.

Men selvom projektet altså er blevet nedskaleret, lever det endnu.

Det hang ellers i en tynd tråd, da transportminister Thomas Danielsen (V) i januar fremsatte et lovforslag om, at kommuner fremover — blandt andet — ikke måtte ensrette gader med flere end 1.000 daglige bilister.

Loven ville umuliggøre omkring 20 projekter med grønne gader, byparker og hastighedsnedsættelser i København — heriblandt ensretningen af Øster Søgade.

Så muligheden for at skabe en roligere Øster Søgade med plads til mere grønt og/eller udeservering langs Søerne lever indtil videre stadig.

Næste skridt bliver dog at finde pengene til at føre projektet ud i livet.

Det første løsningsforslag vil koste 19,8 millioner kroner, mens det andet er en snært billige — 17,5 millioner kroner.

Efter planen vil projektet blive behandlet politisk til september, når byen lægger sit budget for 2026.

Til den tid vil vi vide mere om, hvorvidt Øster Søgade går en roligere og grønnere fremtid i møde.