pixel

Over 100 almene boliger på vej til Nordhavn

Svanemølleholm får 104 nye almene boliger og bringer Københavns Kommune lidt tættere på sit mål for det nye område.

Svanemølleholm Øst

øbenhavnerne har længe levet med et presset boligmarked.

Udfordringen er både, at der mangler boliger  og at der mangler billigere boliger.

Men for nogle dage siden kom der lidt godt nyt på begge fronter med planen om i alt 104 nye almene boliger i området Svanemølleholm i Nordhavn.

Det kommunalt ejede selskab By & Havn har nemlig underskrevet en aftale med boligforeningen Vibo, der kommer til at stå for byggeriet.

Der er tale om et projekt til godt 315 millioner kroner — og boligerne forventes at kunne stå klar til de nye lejere i 2030.

De vil blive en del af Svanemølleholm Øst, der er et nyt, lille boligkvarter ikke langt fra både Århusgade-kvarteret og Svanemølleværket.

Når man 40%?

De seneste 10 år har kun 9% af Københavns nybyggede boliger været almene — selvom man fra kommunal side har mulighed for at sætte krav om mindst 25% almene boliger i nyt byggeri i byen.

Dén statistik forsøger man at rykke lidt på i den nye del af Nordhavn, så der kan komme flere af lejeboligerne med omkostningsbestemt leje.

I tilfældet Svanemølleholm har kommunen tidligere selv udtalt en forventning om, at By & Havn vil forsøge at nå op på 40%.

Det skyldes, at stat og kommune i 2022 blev enige om, at der generelt skal skabes flere almene boliger i København — og at netop 40% skal være målsætningen i By & Havns områder.

Det netop annoncerede projekt betyder, at i hvert fald 29% af af boligerne i på Svanemølleholm bliver almene. Om man senere kan få placeret yderligere 11%, melder historien endnu intet om.   

Kun til boliger

De nye almene boliger vil have fra ét til fem værelser og være mellem 56 og 114 kvadratmeter.

Boligerne skal opføres i træ med fokus på brug af biobaserede og genbrugte materialer, og man vil både integrere solceller og installere batterianlæg, der kan lagre overskudsstrøm til senere brug.

Også facaderne bliver beklædt med træ, og der vil blive lavet balkoner, verandaer og en 'skovinspireret' gårdhave.

Det er arkitekthuset Vandkunsten, der står bag designet, og her siger man, at målet er at lave et "lodret landsbymiljø" og at trække naturen helt ind i bebyggelsen.

Strukturplanen for hele Nordhavn indebærer, at den gamle industri-halvø bliver opdelt i en række mindre øer — adskilt af et system af kanaler.

Svanemølleholm ligger 'bagtil', lige ud til Svanemøllehavnen, og den østlige del skal alene bestå af boliger. Her er det planen i alt at opføre 38.000 kvadratmeter, der alle vil komme til at ligge tæt ved vandet.

Den vestlige del består derimod primært at store kontobyggerier, men også af den kommende 'Kranparken', der skal være hele kvarterets grønne samlingssted.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

læservision
Nordhavn
Kan et fiskemarked være med til at give Nordhavn lidt tiltrængt identitet og en stærkere kobling til det vand, der omgiver byens nye boligområde?
læservision
Nordhavn
Nordhavn skal have et nyt vartegn. En gigantisk figur i træ af en trind Bademester, der kan skubbes i vandet ved en fælles indsats.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling