65 mio. kr. skal gøre turen til Refshaleøen rarere
Turen til Refshaleøen er ubehagelig for både cyklister og fodgængere — Nyt vejprojekt skal give mere plads, og nu er pengene sat af.
Skal du en tur ud på Refshaleøen, er det svært at komme udenom Refshalevej, som i dag er den eneste offentlige vej derud.
Allerede nu flokkes københavnere og turister på den smalle vejstribe for at nå frem til nye attraktioner som Amager Bakke og madmarkedet Reffen.
Her er akkurat plads til en kørebane til biler i hver retning — men pladsen for cykler og gående er knap: Intet fortov og kun cykelsti i én side.
Og i fremtiden bliver presset bliver bestemt ikke mindre, når byudviklingen engang når Københavns nordøstlige del.
Den stigende trafik til og fra Refshaleøen — særligt af cyklister og fodgængere — har længe skabt behov for en forbedring af forholdene.
Nu er pengene fundet, for på Københavns Kommunes budget for 2026 blev der tidligere på måneden afsat hele 65 millioner kroner til en opgradering, der skal forbedre fremkommeligheden på Refshalevej.
Mere plads til de bløde trafikanter
Omdannelsen skal ske på hele det 600 meter lange stykke vej fra Vandflyverhangaren og nordpå mod det store parkeringsareal på starten af Refshaleøen.
Vejen fastholder sine to vejbaner til biler, men nye og adskilte cykelstier og fortove i begge retninger kommer til, hvilket vil gøre det noget sikrere at bevæge sig herude.
Refshalevej starter faktisk som en sidegade til Prinsessegade lige ved siden af Christiania. Derfra følger den Christianshavns Vold ud til Refshaleøen, hvor den slår et stort cirkelslag rundt om hele halvøen. Derfor er 'Refshalevej' faktisk adskillige kilometer lang, hvis man tæller det hele med.
Men det er altså særligt stykket der kobler Christianshavn på Refshaleøen, der volder trafikale hovedbrud. Her er simpelthen ikke plads nok, og det vil også komme til udtryk, når arbejdet står på.
Vejstykket passerer blandt andet bebyggelsen på Qvintus Bastion med kun få centimeter mellem vej og huse — og lige på den anden side af vejen flyder vandet i Minebådsgraven, der er en del af Københavns gamle fredede voldgrav. Så før projektet kan realiseres, er der behov for vedtagelse af en ny anlægslov.
Desuden bliver det nødvendigt at nedlægge 12-25 parkeringspladser, ekspropriere flere arealer langs den smalle trafikvej og fælde flere træer for at skabe plads til cykelstier og fortove.
Fredede volde og lovkrav forsinker start
Hvor mange træer, der skal fældes — og hvor omfattende en del af Minebådsgraven, der eventuelt må inddrages — bliver vi klogere på, når den 'miljøkonsekvensrapport', som det statslige Sund & Bælt lige nu arbejder på, er klar.
Både rapporten og den ny anlægslov, som ventes vedtaget i 2027, er nødvendige før projektet kan begynde.
På grund af de nødvendige lovprocesser og miljøvurderinger har den ellers relativt simple vejudvidelse en lang tidshorisont. Går alt efter planen, forventes den udvidede Refshalevej først at stå færdig i maj 2033.
På det tidspunkt er det ikke utænkeligt, at byudviklingen for alvor har slået rødder på Refshaleøen. Men en mindre udvidelse af Refshalevej er heldigvis ikke den eneste trafikale forbedring området får de næste mange år.
Byens næste metrolinje M5 får stop herude, og på årets budget blev de første midler til en kommende cykelbro hele vejen fra Kastellet over Inderhavnen til madmarkedet Reffen også fundet.
Få adgang som medlem eller abonnent
Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.
Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.
Allerede medlem? Log ind her!
MODTAG KBH’S UGENTLIGE NYHEDSBREV
kommentarer
Endnu et PS for procesnørder: Bemærk, hvordan ingen nævner Transportministeriets helt særlige rolle i forhold til en lille "trafiksikkerhedsforbedring" af en lille stump kommunal vej et sted i København.
Østlig Ringvej er et projekt for de store drenge med brede slips og gode netværk.Ordliste (artiklen er ikke helt præcis mht. navnene):
Quintus Bastion
er den halve bastion med en stor hvid bygning, du ser til højre på foto nr. 1. Den ligger der som forsvar for Nyholm og flådens leje. Der lå et søminedepot, der sprang i luften i 1953 var det vist. Vild historie.
Quinti Lynette
er den nævnte mindre V-formede vold yderst mod Øresund, som du ser nederst på på foto nr. 1. Og som kunne iscenesættes meget smukkere som del af et gennemtænkt rekreativt område med en lækker cykelsti. (Også set fra Margretheholm! Det ligner jo noget nogen har glemt ....)
Quintus
er developernes navn til et stort kontorbyggeri med lidt boliger længere mod øst, på de store åbne områder mellem lystbådehavnen og kraftværkerne. Det er endnu en grund til den vejføring, som både jeg og kommuneplanen anbefaler.NB. For procesnørder: Bemærk, hvordan forvaltningens proces er filtret sammen med den helt separate, helt uafhængige, kontraktdefinerede "miljøkonsekvensvurdering", der i praksis er et stadie i planlægningen. Bed evt. om budgetnotat TM215.
Spørg hvorfor forvaltningen og politikerne handler før Sund&Bælt har afleveret deres rapport. Spørg hvorfor man ignorerer kommuneplanens klare angivelse af en ny bilvej på østsiden.
(Både jeg og Christianshavns Lokaludvalg, og sikkert også andre, har peget på muligheder for midlertidige forbindelser for cyklister og fodgængere, som helt overflødiggør det her projekts ødelæggelser af både historie og naturværdier!)
En højst usædvanlig proces.Uanset Lynetteholms mulige kvaliteter: Processen må i sig selv blive et skrækeksempel i byplanlægger-litteraturen, også mht. trafikplanlægning.
De to forbindelser mod vest og syd er to forudsigelige katastrofer, som jeg har forsøgt at forhindre de seneste tre-fire år, uden særlig gennemslagskraft. De er meget forskellige, men alligevel er der påfaldende ligheder.
Mod vest er der et enkelt valg mellem en cykelfjendsk cykelbro – en dårlig løsning, et forkrampet kompromis, hvilket er dokumenteret gennem hele to solide forundersøgelser, med alvorlige konsekvenser for både havnen og Lynetteholm – og en enkel løsning, der helt undgår konflikter, men som politikerne har afvist blankt, uden at de nogensinde er blevet tvunget til at argumentere for det.
Ja, vi taler igen om en cykeltunnel, der kræver en lille smule nysgerrighed. Et af de gode forbilleder ligger ca. 100 km fra den tyske grænse. Det er for langt væk.
Mod syd er der virkelig mange dagsordener på spil samtidig: biltrafik til Østlig Ringvej (det er derfor, det er Sund&Bælt der står for MKV’en!), en metrolinje til Lynetteholm, en kæmpestor lystbådehavn der kommer i klemme, et ønske om en lille kanal til Inderhavnen for småbåde, et temmelig enestående gammelt fæstningsanlæg (hvor stat og kommune i marts aftalte at løbe fra deres forpligtigelse til at håndhæve fredningen!!), et forsømt lille område af voldgraven, afsnøret af en dæmning anlagt for biltrafik til B&W, men potentielt en lille perle for beboerne i Lynetteholms ”Manhattan” miljø og med ægte århundredgammel biodiversitet og rødlistede fugle, et markant ønske om mere sikre skoleveje (også over dæmningen), et stort turistpotentiale hvis man gør det rigtigt (Chr. IV’s mastekran er fx lige rundt om hjørnet) … og så er der lige Quintii Lynette, som du ser på luftfotografierne her: den grønne trekantvold med de to gamle gule huse, som du knap nok når at få et glimt af på vej mod Refshaleøen, fordi du er tvunget til at bruge en smal og farlig bilvej gennem et område, der burde blive behandlet omtrent som Nyholm og Kastellet.
Quintii Lynette? Hvad? Indtil hr. Burmeister og hr. Wain tog fat i 1870, var dette sted simpelthen spidsen af København. På et luftfoto fra 1954 står det stadig med spidsen ud i Øresund. På et træsnit af Slaget på Rheden (Reden) 1801 https://milhist.dk/slaget-pa-reden-og-viceadmiral-nelsons-handlinger/ kan du se det som et hjørne af en smal vold (i dag Krudtløbsvej) sammen med ”Little Crown Battery” (aka Lynetten aka Teaterøen) og Trekroner. De tre var fronten af Københavns forsvar den dag. Central Danmarkshistorie.
Der burde jo stå en infotavle som dem på Kastellet, ved den røde mur (en fæstningsmur af mursten med skydeskår). I dag står der en langtidsparkeret glasfiberjolle på en trailer. Et misligeholdt miljø, der næsten beder om at blive hærget af graffiti. Dette sted er orkanens øje. (Orkanen? Østlig Ringvej og Lynetteholm.)
Det er det smalleste sted på den eneste bilvej til Refshaleøen, og det er en af grundene til, at man gør så meget ud af den her MKV. Her var jeg nødt til at tage ud med en afstandsmåler, da Sund&Bælt holdt den første høring: de skrev, at der var 10 meters bredde her. Jeg tog et foto til mit høringssvar: afstandsmåleren sagde 7,5 meter. Sådan fusker man med fredningsværdier. (De har tænkt sig at vælte det gamle lort, fordi det står i vejen for biltrafikken. Og de vil ikke se på andre muligheder. De løser den opgave, de har fået.)
OK. Se på et kort, eller et luftfoto. Zoom ud. Se helheden af den gamle by, skibsværftshalvøen og Nordøstamager. Tegn en streg fra Trekroner til hjørnet af Kløvermarksvej, vest om de store B&W-haller, øst om Quinti og Margretheholm, langs Forlandet: Alt der er på venstre side af den streg er gammelt, værdifuldt, smukt og værd at bevare. Mens hele østsiden er fremtidens byudviklingspotentiale: historieløs opfyldt havbund, klar til biltrafik, metro og enorme byggerier.
Den forskel er værd at bevare. Men det kræver en overborgmester, der kan se den slags helikopterperspektiver. (Jeg er principielt ligeglad med hvem det bliver. Men hun skal kunne redde byen fra sig selv …. også her.)
Hvad er det, der er fælles for de to forbindelser, mod vest og mod syd? DER ER FAKTISK EN GOD LØSNING FOR ALLE PARTER! Som bare er umulig at opnå, fordi den kræver helhedstænkning. Og det er for svært for København.
I den seneste kommuneplan, KP24, står der faktisk, at bilvejen til Østlig Ringvej skal gå øst om Margretheholm. (Som er det katastrofalt fejlplacerede boligområde, der er en af grundene til, at det er så svært at finde gode løsninger her.) Her blev der afsat en trafikkorridor, som du faktisk kan se på et luftfoto. Den blev afsat til en vej, tiltænkt ”havnetunnelen” herfra til Nordhavn. Men den har Metroselskabet kapret til en højbanemetro. Det har du hørt om.
Helhedsløsningen? Metro under jorden, til fordel for alle parter også længere mod nord og syd. Bilvej mod nordøst jf. kommuneplanen (i retning af Lynetteholm) ovenpå metroen, evt. overdækket i området ved Margretheholm. Lystbådehavnen bevaret, men skubbet lidt mod øst. Og på vestsiden, som alternativ til den omtalte brutale vejudvidelse: en smukkeseret voldgrav med siddeplatforme osv., en bred og lækker ”Østlig Ringvej for cyklister” gennem det gamle skibsværft i retning af en cykeltunnel mod vest (Østerbro) og en mod nord (Nordhavn), lokalt ved Minebådsgraven med karakter af skolevej, turistpromenade, pendlerrute, rekreativt område med plads til siv og svaner og softice, tænk østsiden af Kastellet. Effektiv og smuk hverdagstransportkorridor for ”blød” trafik, i fuld harmoni med alle kommunens smukke ord i alle kapitler af kommuneplanen.
Hvorfor ikke? Fordi det kræver helhedstænkning. Det vil bevare mange af byens kvaliteter, det vil skabe plads til både bilisme og byudvikling, og det vil ikke koste mere. Men når man tager et problem ad gangen (evt. med omhyggeligt hensyn til flagermus) – så æder byen hele tiden sig selv. Igen og igen.
…
Hov, jeg glemte helt matrikelnr. 695: det eneste nr., der er nævnt i den store Lynetteholm-aftale mellem kommunen og staten, der skal føre frem til en anlægslov. Du kender den måske som en stor brakmark mellem lystbådehavnen og plankeværket, som du passerer på vej til Reffen: det sted kunne blive en fin del af den grønne korridor, jeg beskriver. Måske en lille park, med den nævnte kanal igennem. Optimistjolle-fritidsklub for Lynetteholms børn?
Nu bliver det til et højt boligkompleks med superlækker udsigt over alle byens kronjuveler. Prøv selv at lege med fx google maps. Det bliver milliarder værd, betalt af nogen få velbeslåede boligkøbere. Et perfekt eksempel: byen æder sig selv.
Christianshavns Lokaludvalg er opmærksom på sagen. Slots- og Kulturstyrelsen bider i gulvtæppet. Enkelte politikere har vist nok set problemet, og løsningen. Men de er oppe mod alt for stærke interesser.
Stop det her projekt. Der er en god løsning. For alle parter.