Taskforce skal bane vejen for flere billige boliger

Fremover kan kommunerne kræve, at hver fjerde bolig i nye byområder skal være en ejerbolig.

Regeringens udspil kom frem tilbage i november, men for nogle dage siden kunne man fortælle fra Christiansborg, at en bred forligskreds nu støtter op om ændringen.  

Visionen er klar: Det skal være slut med, at en millionløn er adgangskravet til en bolig i hovedstaden, og derfor lægges der samtidig op til et opgør med noget af det kommunale bureaukrati for at speede de ofte tunge byggeprocesser op.

Det skal åbne op for, at der kommer mere gang i byggeriet, end der allerede er.

Klima, Miljø- og teknikborgmester Line Barfod har allerede meldt sig klar til at aktivere værktøjet for at dæmme op for de private — og ofte meget dyre — udlejningsboliger, der længe har domineret nybyggeriet i København. 

Hun vil samtidig fortsætte presset på Christiansborg for at få lovhjemmel til også at kræve andelsboliger i lokalplanerne.

En københavnsk taskforce skal knække koden

Mens Christiansborg rækker en hjælpende hånd til kommunerne, er Københavns nye overborgmester, Sisse Marie Welling (SF), også i fuld gang med at rulle sin egen plan ud.

SF har foreslået, at der blev nedsat boligpolitisk arbejdsgruppe — en taskforce — som her i 2026 skal undersøge alle tænkelige veje til at få flere billigere kvadratmeter til hovedstaden.

Og for et par dage siden var det bred politisk opbakning til den idé i Københavns Kommunes Økonomiudvalg.

Arbejdsgruppen skal finkæmme byen for urealiseret potentiale, herunder mulighederne for at bygge tættere langs indfaldsveje og fortætte eksisterende almene boligområder med nye andelsboliger.

Der skal kigges specifikt på adgangen til både andelsboliger, almene boliger og særlige boligformer som seniorboliger og gangkollegier.

Slutproduktet skal blive et omfattende ”indsatskatalog” med helt konkrete anbefalinger til, hvad kommunen selv kan gøre, og hvor der kræves landspolitisk handling.

Opgør med skyggehoteller

En anden barriere for et sundt boligmarked har de senere år været de mange boliger, der forsvinder ind i det lukrative marked for korttidsudlejning.

Det bliver adresseret i en anden ny plan fra Folketinget, der skal gøre op med de såkaldte skyggehoteller.

Fremover skal platforme som Airbnb og Booking.com udlevere data om udlejningsdage direkte til myndighederne. Det vil gøre det muligt at håndhæve loftet på 70 dage om året — et tilsyn, der hidtil har været tæt på umuligt at føre.

Myndighederne kan samtidig tvinge platforme til at slette ulovlige udlejnings-annoncer, og hvis de nægter at samarbejde, venter der markante bøder på op til 100.000 kr. eller skærpede straffe ved domstolene.

Skatteregler kan spænde ben for drømmen

Trods gode intentioner møder planerne om flere ejerboliger modstand fra byggebranchen, hvor frygten for utilsigtede konsekvenser ulmer.

Til Aarhus Stifttidende advarer Carsten Raundahl — direktør for totalentreprenøren Raundahl og Moesby A/S — om, at nye regler for udtagningsmoms kan gøre det for risikabelt at bygge ejerboliger.

Problemet opstår, hvis en bygherre ikke får solgt boligerne som planlagt og i stedet tvinges til at leje dem ud.

Dette statusskifte vil udløse en større skatteregning, som kan vælte hele projektets økonomi.

Kritikken lyder derfor, at de nye krav om ejerboliger risikerer at blive virkningsløse, hvis ikke de økonomiske rammevilkår og skattelovgivningen følger med virkeligheden på byggepladserne.

Flere almene boliger til middelklassen

Initiativerne er en central del af regeringens boligudspil, der også sigter mod at sætte skub i det almene byggeri.

For at gøre det muligt at bygge i dyre områder som København, er loftet for byggeomkostninger — det såkaldte rammebeløb — blevet hævet med 20 procent.

Ændringen forventes at skabe omkring 1.400 ekstra almene boliger årligt i de største byer. Den øgede byggepris betyder dog en huslejestigning; en typisk almen familiebolig vil stige fra cirka 12.000 kr. til lidt over 13.000 kr. om måneden.

Tiltaget er målrettet middelklassen, som i dag er presset ud af byerne, fordi de hverken har råd til ejerboliger eller de dyre private lejeboliger.

Selvom kommunerne nu kan kræve både 25 procent almene boliger og 25 procent ejerboliger, vil de private udlejningsboliger dog stadig kunne udgøre halvdelen af alt nybyggeri.

Hele lovpakken støttes af et bredt flertal bestående af regeringen samt Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti.