Flere krydser Øresundsbroen — men ingen planer om at gøre den billigere

I løbet af det første halvår var der i gennemsnit godt 20.400 passagerer om dagen — og trafikken var dermed steget 6,6% i forhold til samme periode året før.

Dét har skæppet godt i kassen, og broens såkaldte vejindtægter er derfor i samme periode fløjet i vejret med knap 7% — eller omsat til kroner og øre: 54 millioner kroner, så man omsastte for i alt 838 mio. kr. i perioden.

Med endnu flere biler, busser og varevogne, der tager vejen over sundet, kunne det måske se ud som om, at lånet til at bygge broen vil være tilbagebetalt hurtigere end før antaget — og at prisen på overfarten dermed måske kan sættes mærkbart ned.

ØresundsBroen, der sidste år kunne fejre 25-års jubilæum, er ikke skattefinansieret, men blev alene bygget ved hjælp af statsgaranterede lån for 14,8 milliarder kroner i 1990-priser.

Det vil sige, at broen bliver betalt tilbage, hver gang en bil kører over forbindelsen. Og fra 2015 til 2025 er antallet af årlige trafikanter sprunget fra 7 til 8 millioner, mens det er mere end fordoblet siden 2003.

Oprindeligt var forventningen, at broen ville være betalt tilbage i løbet af 50 år — altså i 2050.

Men selv om det kan være svært at kigge i krystalkuglen og forudse mængden af trafik i fremtiden, så indikerede et bud fra Trafikministeriet dog senere, at broen kunne være betalt af allerede i 2035.

På trods af den øgede trafikmængde er det dog ikke sådan, det ser ud, når man skal vurdere sagen i dag. Det oplyser presseansvarlig for Øresundsbroen, John Alexander Sahlin, til Magasinet KBH:

”Med det nuværende prisniveau og trafikmængde forventer vi stadig, at hele forbindelsen vil være tilbagebetalt inden 2050,” skriver John Alexander Sahlin.

Bliver den ikke gratis i 2050?

Måske man har skuttet sig, når man har set prisen på 470 kr. hver vej for en almindelig personbil, der vil over den 16 kilometer lange Øresundsforbindelse — heraf 8 kilometer bro, 4 kilometer tunnel og 4 kilometer kunstig ø.

Og det er faktisk også den dyreste i hele verden, viste en gennemgang af verdens broer og kombinerede brotunneler, som den svenske avis Sydsvenskan lavede sidste år.

På 2. pladsen skal man til Japan og køre over dobbeltbroerne mellem Kobe og Naruto, mens 3. pladsen går til Confederation Bridge i Canada. Danmark optræder igen på listen som nummer 4 med Storebæltsbroen mellem Fyn og Sjælland.

De høje priser har løbende rejst spørgsmålet om, hvorvidt man efter år 2050, kan forvente ikke at skulle bruge Dankort eller Brobizz for at tage turen over vandet.

I 2022 stillede en lille gruppe fra Rødovre et borgerforslag om at gøre broen gratis for bilister. Det fik dog ikke den helt store opbakning med blot 388 mennesker, der bakkede op.

Og da daværende transportminister Trine Bramsen (S) samme år forsøgte at foreslå, at Storebæltsbroen blev gjort gratis i 2035, var der heller ikke den store politiske opbakning.

Beslutning om broen kommer senere

Mens det for Storebæltsbroen vil være Folketinget og regeringen, der træffer en beslutning om — måske — at gøre broen gratis eller billigere, så kræver forbindelsen til Sverige også en beslutning fra den skandinaviske nabo.

”I dag er der ingen beslutning om, hvad der sker med broafgifterne, efter lånene er betalt. Det er op til vores ejere, de svenske og danske ejerselskaber via bestyrelsen, at beslutte,” skriver John Alexander Sahlin til Magasinet KBH.

Helt gratis bliver det formentlig aldrig at køre over hverken Storebælt eller Øresund.

Dét skyldes, at der er udgifter forbundet med at drive og vedligeholde broerne, som Øresundsbro Konsortiet har cirka 150 ansatte til at varetage.

”Ud over tilbagebetaling kræves der også løbende investeringer og vedligeholdelse for at holde forbindelsen åben og sikker døgnet rundt, men også for at sikre, at broen har en lang levetid,” skriver Sahlin.

Udgifter til driften fik også et nøk opad i det første halve år af 2025 og steg med 17 millioner kroner i forhold til samme periode året før. Det skyldes både det øgede antal trafikanter, prisstigninger og påvirkningen af den svenske krone.

Vejindtægterne steg dog altså som nævnt med 54 mio. kr. — eller godt tre gange så meget som udgifterne.

Men det vil — foreløbig i hvert fald — ikke have nogen betydning for prisen på en tur til Sverige.