Ny sti langs vandet udenom Nokkens baghaver?

Her tvinges cyklister og gående væk fra vandet, fordi syv private kolonihavelodder spærrer for den direkte passage langs bølgerne.

Københavns Kommune ejer arealet, men da man i 2014 underskrev en lejekontrakt, der er uopsigelig i 30 år, blev det juridisk ganske svært bare at rulle en vejhøvl gennem kolonisternes baghaver for at lave en sti.

Men nu er der måske fundet en løsning på problemet.

En frisk foranalyse fra Københavns Kommunes klima-, miljø- og teknikforvaltning viser i alt fire bud på, hvordan den manglende bid af Havneringen måske kan kobles på resten — uden at man skal vente til år 2044.

Naturen møder det kreative byggeri

Området ved Nokken indeholder i dag en ganske unik blanding af vild natur og kreative selvbyggere. Et sammenstrikket misk-mask for nogle. For andre et befriende åndehul midt i den moderne byudvikling. Og for atter andre måske lidt af begge dele.

Længere mod syd er kystlinjen præget af spredt bevoksning og selvsåede træer, men ved de syv famøse lodder skifter landskabet til private terrasser, hegn og bådebroer. Ved lod nummer 12 findes endda en lille slæbeplads, som vidner om, at vandet er en aktiv del af beboernes hverdag.

Det er netop dette puslespil af private interesser og offentlige ønsker, som forvaltningen nu forsøger at løse. Man har kigget på alt fra træfældning til bevarelse af slæbepladsen, så tusindvis af københavnere fremover kan passere ved vandet uden at forstyrre de syv beboere ved havnen alt for meget.

Fire veje til vandet

Foranalysen præsenterer fire modeller, der alle skåner selve kolonihavehusene, så man undgår dyre erstatninger og årtiers ventetid. I stedet kigger man mod vandet.

To af løsningerne satser på at bygge nye træbrygger. Den ene model placerer bryggen tæt på kysten, hvilket giver en varieret tur, men kræver at beboernes private bådebroer fjernes.

Den anden model foreslår at rykke træbryggen længere ud i havneløbet. Her vil man opleve vand på begge sider — lidt ligesom ved ”Bølgen” ved Kalvebod Brygge — og det vil give mere afstand til de private haver, så beboerne slipper for nysgerrige blikke direkte ind i stuen.

De to andre løsninger handler om at fylde jord i havnen. Ved at udvide landarealet kan man skabe en sti, der enten følger en ret linje eller danner en lille ”odde” ud i vandet.

Det giver en mere permanent følelse af en kyststi, og den kan indrettes, så det gavner det lokale dyreliv, lyder det.

Lokal modstand: "Lad vandkanten være"

Selvom de tekniske løsninger ligger klar, er det langt fra sikkert, at de nogensinde bliver til noget. Amager Vest Lokaludvalg har i et udkast til et høringssvar allerede meldt sig som modstandere.

Selvom udvalget støtter fri adgang til vandet, mener de, at en ny sti i vandet vil ødelægge Nokkens særlige maritime sjæl. Sammen med lokale foreninger som Bryggens Roklub påpeger de, at den nuværende rute gennem Strandengen og forbi daginstitutionen allerede giver en spændende oplevelse.

I stedet for nye konstruktioner, der vil skabe en barriere mellem huse og vand, foreslår de at gøre de eksisterende veje mere synlige og grønne.

Modstanden bakkes op af flere lokale beboere, der stiller spørgsmålstegn ved selve behovet for projektet.

"Det foreslåede projekt med en passage på 300 meter forekommer mig at være helt ude af proportioner med det 'problem', som skal løses. Det virker, som om projektet er sat i verden af rent principielle årsager," lyder det i et høringssvar fra en lokal beboer — som bakkes op af flere andre.

Den lokale beboer henviser der til, at der allerede i dag er fri adgang til det meste af området via et selvgroet, grønt areal, hvor man kan nå vandkanten blot 15 meter fra den nuværende sti.

Inden længe vil det være op til politikerne på rådhuset at vurdere, om Havneringens sammenhæng vejer tungere end de lokales ønske om bevarelse — og senere om man økonomisk vil prioritere projektet, når de kommunale skattekroner fordeles til ændringer i byen.