Kampen om at få M5 i tunnel rykker ind på rådhuset

Nu forsøger lokaludvalget at tvinge politikerne til at tage stilling til prisen for i stedet at få en tunnel-løsning for M5 til Refshaleøen, før det er for sent.

De har netop anmodet Københavns Kommune om at udarbejde et såkaldt budgetnotat, der skal ligge klar til efterårets politiske forhandlinger om, hvordan byen skatteindtægter skal fordeles i 2027.

Frygten for en støjende betonviadukt

Lokaludvalgets bekymring bunder i de aktuelle planer for metrolinjen M5.

Som aftalen mellem staten og kommunen ser ud nu, skal stationen ved Prags Boulevard bygges over jorden, hvorefter togene skal køre til Refshaløen på en højbane hen over Margretheholm og den maritime atmosfære i Margretheholms Havn.

Lokaludvalget argumenterer for, at en højbane vil være en evig støjmæssig og visuel gene, der vil skære byen over og forringe udviklingen af den kommende bydel på Refshaleøen.

Ved at bede om et budgetnotat nu, ønsker de at presse på for at få en politisk behandling af, hvordan kommunen kan finansiere et "tilkøb" af en tunnel.

Et budgetnotat er i korte træk et prisskilt og en kortfattet teknisk beskrivelse af et muligt projekt et sted i byen lavet af kommunens embedsmænd. 

Notatet er det nødvendige papirarbejde, der skal ligge på bordet, før de politiske partier overhovedet kan forhandle om at afsætte penge til et projekt i det kommende års budget.

Når politikerne fordeler penge ved budgetforhandlinger, "plukker" de budgetnotater fra en bunke, der er for stor til, at de alle kan blive finansieret.

En juridisk dør på klem – til en høj pris

Muligheden for at vælge tunnelen frem for den — i øjeblikket — vedtagede højbane er for nylig blevet juridisk formaliseret.

Et lovforslag fra Transportministeriet fra januar i år indeholder nemlig en option, der giver Københavns Kommune retten til at ændre projektet, som det ellers er aftalt mellem stat og kommune.

Men friheden kommer med en tung økonomisk slagside.

Da staten betragter tunnelen som et luksuriøst tilkøb, vil de ikke medfinansiere løsningen.

Hvis kommunen ønsker metroen under jorden, skal den derfor selv dække de ekstra anlægsudgifter samt de dertilhørende driftsomkostninger.

En økonomisk opgave i sværvægtsklassen

Partier som Radikale Venstre og Liberal Alliance er på de lokales side og taler for, at højbanen veksles til en tunnel for at bevare områdets sammenhængskraft og natur — og så man ikke også ender med et Refshaløen, der er skåret over i to af en højbane.

Men det er ofte nemmere at fremsætte politiske ønsker, end det er at finansiere dem. Og det kan vise sig at blive afgørende i sagen om M5.

Alene ekstraregningen for at grave strækningen fra Prags Boulevard ned i en tunnel til næste stop på Refshaleøen vurderes nemlig til at være 1,5 milliarder kroner — ud over de mange milliarder projektet i forvejen koster.

Hele budgettet for M5's første etape inkl. stationer lyder på ca. 22 mia. kr. — og det er altså vel at mærke kun for første etape fra Hovedbanegården til Prags Boulevard.

En ekstraregning på 1,5 mia. kroner er usædvanlig stor i forhold til de summer, der normalt uddeles til anlægsprojekter ved de årlige budgetforhandlinger på rådhuset.

Og fordi hele regningen altså skal dækkes af Københavns Rådhus, er det langt fra sikkert, at lokaludvalget får deres vilje til september.

Alligevel kan budgetnotatet være et vigtigt skridt for de lokale modstandere, da det vil holde debatten i live og kan tvinge politikerne til at bekende kulør.

Det kan også ende med at åbne en politisk dør for at se nærmere på mulighederne — f.eks. om beløbet kan finansieres via yderligere byudvikling eller ved at gældsaviklingen i f.eks. By & Havn eller Metroselskabet justeres.

Uanset hvad, vil de lokale have handling nu:

"Der er behov for en afklaring nu af, om kommunen vil skaffe finansiering til en tunnelløsning, "skriver de i deres brev og fortsætter: "Beboerne på Margretheholm, brugerne af Margretheholm Havn og andre berørte interessenter skal ikke leve i uvished."

Den færdige anlægslov for byggeriet af M5-linjens første etape forventes vedtaget af Folketinget her i første halvår af 2026.

M5 bygges i to etaper med åbning i henholdsvis 2036 og 2045. Da Lynetteholm stadig mangler at blive fyldt op med jord, er det fysisk umuligt at anlægge hele strækningen på én gang — og potentielle passagerer dertil må derfor væbne sig med tålmodighed i næsten to årtier.