Planer for Refshaleøen kritiseres af flere

Men spørgsmålet har længe været, hvordan området kommer til at se ud, når det en dag skal indlemmes i det 'normale' København.

Det fik vi en smagsprøve på, da Refshaleøens Ejendsomsselskab sidst i maj præsenterede vinderen af konkurrencen om at tegne de store linjer for den kommende byudvikling.

Selskabet præsenterede samtidig hovedlinjerne på sin Instagram-profil. Og selvom arkitekterne hos Cobe og Vandkunsten på papiret vandt konkurrencen, har de at dømme ud fra kommentarsporet ikke også vundet hos ’folkedomstolen’.

Flere hundrede københavnere har sat sig til tasterne, og mange af kommentarerne er fyldt med undren, stærke følelser og verbale øretæver til projektet.

Blandt de korte og kontante finder man blandt andet:

”Nej nej nej og nej”, ”Lad vores frirum være i fred!!!!” og ”Kæmpe buuh og vrede tilråb!”.

I en længere kommentar kritiserer en Instagram-bruger den nye retning for at være en ”fiasko”, der betyder, at ”kulturen må rykke ud” til fordel for gentrificering.

Personen fortsætter: ”Bliver fandme aldrig fedt. Bliver bare grimt, fake og ensformigt ligesom Nordhavn, Sluseholmen, Carlsbergbyen, Ørestad. Bygget på 2,5, og fuldstændig fejler med at passe ind i byen. Burde være en demokratisk beslutning.”

Hvad skal der ske?

For at forstå reaktionen og de store følelsesudbrud må vi lige spole tiden lidt tilbage og se på områdets udvikling.

Refshaleøen har tidligere huset skibsværftet B&W, der gik konkurs 1996. De gamle skibshaller er dog stadig at finde, og det er flere andre industribygninger også.

Senere er også containere kommet til — og er i stedets ånd blevet indrettet som studieboliger. Refshaleøen er også blevet hjem for festivaler som Copenhell og Distortion, og aktiviteter som klatrevægge, kunstcentre og paintball.

Der er ligeledes fundet plads til både Michelin-restauranten Alchemist og det mere folkelige madmarked ’Reffen’. Sidstnævnte flyttede ind i 2018, som en videreførelse af det tidligere Copenhagen Street Food på Papirøen, der lukkede i 2017 — og er blevet en gedigen succes.

Men i fremtiden skal mange af Refshaleøens kvadratmeter gå til boliger, erhverv og mere 'almindelig' by.

Sammen med Kløverparken på Amager og den kommende halvø Lynetteholm skal Refshaleøen danne den nye bydel 'Østhavnen', hvor der skal bo knap 70.000 mennesker — og flere tusinde af dem på Refshaleøen.

Bygninger vil blive bevaret

Midt i dén transformation er københavnerne altså bekymrede for, at det bliver et farvel til det kulturelle liv, til områderne med 'kant' og til de små naturpletter midt på øen. I kommentarsporet kalder en Instagram-bruger omdannelsen for ”grotesk og sørgelig” og skriver:

”En trist nyhed for både det kulturelle liv og dem, som elsker livet til vands. Vi har Danmarks største foreningshavn på Refshaleøen, som står overfor at blive kvalt i kapitalismens navn. Et åndehul for københavnerne, hvor fællesskabet driver roen og nysgerrigheden. Et sted hvor træerne er er store og stærke, og biodiversiteten faktisk lever.”

Men Refshaleøens Ejendomsselskab vil arbejde for at bevare sjælen, og alle de eksisterende bygninger vil blive bevaret ”med mindre der er særlige forhold, der taler imod det,” har selskabets adm. direktør Jes Transbøl forsikret over for DR.

”Der vil jo være mange flere bygninger, hvor der bor mennesker, og hvor folk arbejder. Så selvfølgelig kommer bydelen til at forandre sig, men nerven og identiteten vil vi strække os langt for at fastholde,” siger direktøren til mediet.

Og nogle er tilsyneladende mere trygge ved selskabets præsentation af planerne for Refshaleøen. I hvert fald har samme opslag på Instagram, som har affødt kritikken, også fået omkring 4.500 'likes'.

Da meget populære Reffen blev etableret for nu otte år siden, var det som nævnt netop fordi, at et andet område skulle udvikles — Papirøen. Og også dengang var der beklagelser og bekymringer på sociale medier over, at det 'selvgroede' madmarked på Papirøen skulle vige pladsen.

Danmarks Naturfredningsforening sluttede sig dengang til koret med en kritik af høje huse, der vil overskygge de historiske bygninger i området og bebyggelse, der vil give ’adgangsbegrænsninger og privatiseringer i Københavns havn’.

Anno 2026 er bekymringerne for Refshaleøen ikke meget anderledes. Men kritikerne kommer til at vente lidt med at se, hvor 'galt' det vil gå.

Byggeriet kan ifølge Københavns gældende 'kommuneplan' fra 2024 tidligt starte i 2036 — men kommuneplaner kan ændres politisk.

Flere lokalpolitikere er dog bekymrede for at udbygge Refshaleøen, før der kommer bedre transportmuligheder til den. Og ifølge den gældende 2025-aftale mellem stat og kommune, vil metroens forlængelse til Refshaleøen først være klar i 2045.

Magasinet KBH følger naturligvis udviklingen — og kommer også til at gå kritisk til værks, når planerne er modnet lidt.