pixel

Langelinie total­renoveres for 157 mio. kr.

Den over 100 år gamle Langeliniekaj er mærket af sin status som udflugtsmål. Til efteråret bliver den totalrenoveret.

langelinie, kaj, osterbro

På mange københavneres liste over planlagte udflugter i løbet af sommeren står Langelinie blandt de øverste: En promenadetur med førsteret til at glo på sværmen af turister, der myldrer ud fra de kæmpe krydstogtskibe, der har lagt til kaj — og så en vaffelis fra iskiosken på den yderste del af molen til dessert.

Sådan har det været igennem generationer. Men skal traditionen fortsat holdes i hævd i fremtiden, skal omfattende dele af kajens konstruktioner udskiftes. Langeliniekajens status som yndet udflugtsmål og anløbsbro for oceangående krydstogtskibe har efterhånden sat sine spor.  

Sidste år kunne vi fortælle, at Langelinies 350 meter lange bygning, med blandt souvenirbutikker, skal restaureres for at skabe mere liv på kajen. Bygningen går også under navnet 'promenadebygningen'.

Nu er turen kommet til den ikoniske kaj selv, der over de næste par år skal totalrenoveres. Det 95% kommunalt-ejede udviklingsselskab By & Havn har skrevet kontrakt med entreprenørvirksomheden NCC, der fra efteråret vil påbegynde arbejdet med at istandsætte den 128 år gamle kaj. Pris: 157 millioner kroner.

Blandt andet vil man fjerne den eksisterende betonbundssikring, der strækker sig langs 650 meter af kajstrækningen. I stedet vil der blive etableret en ny spunsvæg  — pælelignende elementer af jernbeton — langs hele den godt én kilometer lange kaj.

Når alle 790 spuns er hamret ned foran den eksisterende kaj, skal væggen fastgøres til den københavnske kalkbund med mere end 500 jordankre på op til 42 meters længde, der bores ned i bunden. 

De gamle granitsten bliver til sidst fjernet fra den gamle kaj og genbrugt på toppen af den nye spunsvæg.

Det er en større omgang, men der er nødvendigt for at få kajen til at holde i de næste 100 år. Når arbejdet er færdigt, vil der også blive lagt en ny belægning, så kajen ikke blot er robust, men også rar at se på og gå på — og sejle fra.

Når renoveringen af Langeliniekajen er afsluttet, vil næste nye stop på havnebussens rute også være at finde på kajen, og det vil derfor også være muligt at ankomme fra vandsiden når lysten til Langelinieis melder sig. 

Om ikke så længe vil man altså kunne tage på tur til et Langelinie der er både nyrenoveret, byder på istandsatte butikker og caféer — og en nem mulighed for at komme dertil og derfra over vandet.  

Ny grøn strøm

Moderne krydstogtskibe skaber store mængder affald. Ikke mindst menneskeligt affald, der skal behandles korrekt, så skidt og møg ikke bliver hældt direkte ud i havnebassinet. Derfor bliver et spildevandssystem for krydstogtskibe færdiggjort i forbindelse med totalrenoveringen.

Det underjordiske spildevandsanlæg i kajen vil gøre det muligt for de store skibe at lede deres spildevand fra toiletter, bad og andet direkte over i anlægget. Herfra pumpes det igennem det offentlige spildevandssystem til det nærliggende renseanlæg på Lynetten.

Selvom et krydstogtskib kræver store rør, når spildevandstanken skal tømmes, er der ingen grund til at frygte, at afløbet stopper til. Med en kapacitet på 6.000 kubikmeter spildevand, vil anlægget kunne modtage op til to døgns skidt og møg fra op til tre krydstogtskibe på samme tid.

I forbindelse med renoveringen vil der også bliver etableret et landstrømsanlæg for krydstogtskibene. Fordi de store skibe i dag ikke kan trække strøm fra land, må de i stedet lade deres dieselmotorer køre for at generere elektricitet. 

Et krydstogtskib, der ligger til kaj, brænder i løbet af et døgn lige så meget diesel af som 2.000-3.000 personbiler bare for at sikre, at der er strøm til skibets basale funktioner og lys i lamperne. Et nyt strømanlæg vil kunne dække skibenes elektricitetsbehov — på en langt mindre miljøbelastende måde.

Ny drejebro ved Langelinie?

For at komme til Langelinie i dag kan man enten vælge at gå eller cykle langs Kastellet eller — hvis man kommer fra Nordhavn — dreje til venstre fra den stærkt trafikerede Kalkbrænderihavnsgade og ned ad Indiakaj før man ankommer til en rundkørsel lige ved Langelinies lille lystbådehavn.

I slutningen af 2027 — når duften af gløgg og æbleskiver har lagt sig over hovedstaden — vil havneløbets nordligste bro efter planen åbne netop her. Den skal forbinde Refshaleøen med Østerbro, Nordhavn og Frederiksstaden via Langelinie.

I løbet af det sidste års tid har fagfolk kigget på en mulig placering af forbindelsen, og p.t. hedder anbefalingen altså Langelinie ved Kastellet. Først skal byens politikere dog finde en løsning på den trafikale udfordring, en ny bro over den nordlige del af havneløbet vil skabe for den sejlende trafik. Og derfor kan broen måske ende med at blive til en tunnel.

Totalrenoveringen af Langeliniekaj vil starte til efteråret og vil efter planen blive afsluttet når juleboderne starter salget af brændte mandler i slutningen af 2024.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

kommentarer

Henrik Leth 1
Hat betalt men han ikke læse artiklerne. Kan ikke finde kontakt oplysninger.
pro1306
Spørgsmål: skal krydstogtskibene ikke flyttes til de nye terminaler i Nordhavn?
Kim Hermansen
Jeg erkender at det ikke var for nyligt jeg sidst var på den yderste ende af Langeliniekajen. Men isene ude for enden husker jeg godt - og så husker jeg det som at de blev spist på den yderste moles spids, siddende på en bænk ved det lille havnefyr, tæt ved Hellabådenes anløbsplads. Hellebådene var de små og betalbare både, som i 50ersene og en del år senere (hvor længe?) forbandt Svanemøllens lystbådehavn med en af de indre kanaler, vist Nyhavn eller lige ved, med anløbspladser flere steder undervejs. Altså nærmest en slags havnesporvogn før havnesporvognen... Findes det lille fyr stadig? Ved nogen mere om de gamle Hellebåde og deres historie?
bo schmidt

vedligehold af fællesværdier, er altid godt og positivt.

det er også positivt, at skibene kan få landstrøm.
Peter Bindslev
Hvad med hegnet ud mod vandet, bliver det taget ned?

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling