pixel

Asfalt-spots i solen

Foretrækker du stenbroen frem for promenadeparken? Her er otte hangouts når sommerstemningen skal være urban

kbh magasin

Der er parktyperne der vil på græs og have noget grønt og noget blåt i øjnene.

Der er torvtyperne der vil have caféborde, fadøl og tjekke hinanden bag de nye solbriller.

Og så er der de uforbederlige asfaltjungledyr der chiller bedst på gadens hænge ud-steder omgivet af høje bygninger frem for flade plæner og piblende springvand.

De senere år har København fået flere nye indbydende urbane hangouts hvor storbypulsen slår i takt med boomboxens rytme, streetbasketspillernes gummisåler og skateboards der smælder mod underlaget. Er du en sucker for stenbrostemning og den hypnotiske effekt af andres fysiske gadeudfoldelse, får du her guiden til otte streetede asfaltspots hvor du kan dele en sixpack, en slice eller en sodavandsis i solen.

1. Enghave Plads Vest: Lidt (og slidt) men godt

Stik vest for den grønlandske samling omkring springvandet og kastanjen, ligger et lille og slidt, men populært skaterspot proppet med små hjemmeflækkede ramper og forhindringer.

Man sidder let i vejen på de få bænke, men så er der brostensbakken og granitdyrene (pas på frøen, den spytter vand!). Oven på gadebordtennisbordet kan man også hænge ud hvis ingen spiller.

Københavns smukkeste (men mindst streetede) boldbur er stort og rundt og svøbt i levende grønt.URBAN_WEB_KORT_1.jpgHOOD Ydre VesterbroSIDEN 1995PIT STOPS Hjemegn for den originale Ricco’s Kaffebar. Ud over Istedgades konglomerat af shawarmasteder og døgnkiosker, er der overbevisende take away hos Madglad og autentisk italiensk hos La Mensa di Benito.

2. Charlotte Ammundsens Plads: Lommen fuld af diamanter

Nansensgade_cmyk.jpg Som om Nansensgade ikke var cool nok i forvejen, fik kvarteret sidste år lige et nyk ekstra med den gadesmarte multiplads foran Kulturhuset Indre By.

Den aflange lomme har en sænket basketbane i centrum, og dens brede trappe og halvmur inviterer instinktivt til sid-nedning. Modsat muren skyder glatte hvide flader op af den sorte asfalt som et landskab af diamantklipper som skaterne kan lide at bruge som ramper, og som små klatreaber kan lide at bestige og rutsje ned ad igen.

Halvdelen af de latinamerikanske fabeldyr på gavlene er desværre malet over, men man kan stadig skimte ”Jeg kender faktisk Iben Hjejle”-graffitien. Sol om dagen og oplyst om aftenen.URBAN_WEB_KORT_2.jpgHOOD Indre BySIDEN 2008PIT STOPS Nansensgade kommer bogstavelig talt hele verden rundt, og det nærmeste hjørne er italiensk med pizzeriaet La Fioritta og istrumfen Mama Che Gelato. Kulturhuset kører udeservering på selve pladsen.

3. Havneparkens Bongspot: En inner city-kajplads

Islands_Brygge_cmyk.jpg Rullebrædder har haft et hjem på Bryggen siden 90’erne, men efter ombygningen er ’Bongspottet’ for alvor smeltet sammen med resten af Havneparken.

Med sin placering lige ud for Havnebadet, leverer det både den populære solstemning fra kajen og et skud urban asfaltfeel til at opveje al den udsigt.

Trods en enkelt kurv, som ellers er alt man skal bruge til en ægte gang 3-mod-3, er den sænkede plads først og fremmest skaternes turf med masser af forhindringer og en kvartrampe der hærges af såvel purunge purke som byens ældgamle konger.

Hænge ud-mulighederne i Bongspottets periferi er mange og i to geled, takket være de dejligt bredde stenblokke der omkredser Havneparken.URBAN_WEB_KORT_3.jpgHOOD Islands BryggeSIDEN 2009PIT STOPS Bryggen 11 og Il Pane di Mauro nås inden for 100 meter og er blandt byens bedste til henholdsvis hjemmelavet gelato og pizza-slices. Lige overfor bor altid solide The Bagel Co. og sushistedet Hatoba.

4. Nørrebro Skatepark: Oplyst stenbro-landskab

Norrebroparken_cmyk.jpg Selv om Nørrebroparken er en bypark med tryk på by, kan det jo godt blive for grønt for nogle. Men på striben mellem parken og Nørrebrogade, ligger et delvist overdækket skate-landskab der særligt i aftenens projektørlys oser af asfaltjungle.

Desværre må man som udhængende ikke-udøvende enten sidde og fylde på forhindringerne eller på det ubekvemme gelænder lige op ad den piskende trafik på cykelruten. Men det går også en durumrulles tid til et sol-afbræk fra Nørrebrogades vrimmel.URBAN_WEB_KORT_4.jpgHOOD Ydre NørrebroSIDEN 2007PIT STOPS Nørrebrogade er her shawarma, shawarma, shawarma. Men også pizza-sandwich fra Casa Mia, eller kaffe og kage Hos Munch. Og så er der øko-is hos Isværket i Stefansgade.

5. Ravnsborggades multiplads: Design-boldbur med galleri

Ravnsborggade_cmyk.jpg Kun et lille smut nede ad Sankt Hans Gade ligger det perfekte læ for mylderet på Sankt Hans Torv. Hjørnet af antikgaden Ravnsborggade er nemlig en labert designet boldbane, indhegnet af nøgne gavle, lavt stakit og klinker.

Sid på stenbænkene eller op ad husmuren på skatehøjen. Soltimerne og intimsfæren er måske til at overse, men til gengæld har multipladsen sit eget gadegalleri – en indbygget projektormast blæser hip kunst op på et lærred af gavl.URBAN_WEB_KORT_5.jpgHOOD Indre NørrebroSIDEN 2006PIT STOPS Oppe hos alle de andre på torvet kan der tankes drikke i Kaffeplantagen, rugbrødssandwich og salater i Smag, og dessert hos isduellanterne Paradis og Frost Factory.

6. Midt på Sønder Boulevard: Hangouts på stribe

Sdr_Boulevard_2_cmyk.jpg Efter den brede midterrabat har fået en bylivs-ondulering, er Vesterbros in-steder begyndt at poppe op på den før så hengemte og bildominerede Sønder Boulevard. Det samme er folk der ikke længere bare er på vej til et mere spændende sted.

Det er hyggeligt på den ret urbane måde at indtage boldbure eller kaffe med trafik til begge sider. Især stykket mellem Dybbølsgade og Ny Carlsbergvej har gode bud på dit nye favorit-spot alt efter om det er trædæk, sten eller gårdbænke du vil hænge på, og basket, fodbold eller gadebordtennis du vil glo på.

Ungerne henrykkes på byens måske sejeste lille legeplads med sænket skib, drivtømmer, fake sandklitter og havblåt underlag.URBAN_WEB_KORT_6.jpgHOOD Ydre VesterbroSIDEN 2007PIT STOPS Krydset ved Dybbølsgade er den rene bonanza med ekstremt øl-velassorterede Kihoskh, ansete Itzi Pitzi Pizza, is- og kaffepusheren Ispresso og indisk take away hos Kokken & Karry. Plus en bager og en travkiosk.

7. Israels Plads Syd: Farvel til en klassiker

Israels-_Pl_cmyk.jpg Det er ved at være sidste chance for at indsnuse noget af byens mest klassiske asfaltromantik.

Det enorme boldbur på den sydlige del af Israels Plads har for generationer af kids, hustlers og elitespillere været hjertet i byens streetbasketsubkultur. Men snart må den rå æstetik vige for en nymodens park med kunst, grønt og øhm, vandfald.

Banerne omringes af hele 30 bænke (ja, vi har talt dem), så der er altid én ledig, og altid noget at kigge på. Pas dog på lørdage – der er tit crowded loppemarked langs Vendersgade.URBAN_WEB_KORT_7.jpgHOOD Indre BySIDEN Fatter var ungPIT STOPS Hele Nørreportområdet er til rådighed. Ikke nødvendigvis en anbefaling, men godt i tilfælde som Hansen-iskager fra Frederiksborggades Is, chimichanga fra Taco Shop, og mokka fra Dolores.

8. Rampen på Prags Boulevard: Street ved Kløvermarken

Prags_Boulevard_cmyk.jpg Indrømmet, fra et hænge ud-perspektiv ligger det lille skate-spot i den forkerte ende af byparksindrettede Prags Boulevard.

Oppe hvor Amagerbrogade møder Holmbladsgade, havde været sjovere end helt nede ved Kløvermarken, men undervejs får man så hele Amager-forlægget til Sønder Boulevards lange smalle aktivitetsstribe med.

Lidt mere forblæst, lidt mere hundetoilet, men både blomsterhave, scene, boldbure, streetbordtennis og design – 100 skriggule lampepæle plus 700 grønne jernstole.URBAN_WEB_KORT_8.jpgHOOD AmagerbroSIDEN 2005PIT STOPS Vi er nede ved den døde ende af Holmbladsgade, så der er en lille kilometer til de fine pizzaer fra Piccolo Mondo og en stor kilometer til den lokale Ricco’s.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling