pixel

Københavnske butikker står tomme

Det er mindst et par årtier siden, der har været så mange tomme butikker i København.

Butik til leje København

København har ikke haft en større andel af tomme butikslokaler i de 17 år som Ejendomstorvet har samlet data. Seks procent af byens butikslokaler er p.t. udbudt til leje, oplyser portalen for erhvervsejendomme. 

Spadserende i Indre By har måske allerede fornemmet situationen for hovedstadens butiksmarked, når de er gået forbi den ene butik til leje efter den anden.

Seks procent lyder måske ikke af så meget, og faktisk nærmer København sig nu blot gennemsnittet for hele landet. Men i det seneste årti har det københavnske butiksmarked været i konstant vækst og betydeligt mere aktivt end i provinsen. 

Sidstnævnte er én af grundene til, at man nu ser et stigende antal tomme butikker i gaderne. Fordi der har været et boom i detail-handelen, er der blevet udviklet og åbnet flere og flere nye butikslokaler, og nu er udbuddet tilsyneladende ved at løbe fra efterspørgslen.

Dét er så småt ved at sætte sig spor i huslejen for byens butikker, som Ejendomstorvet oplyser er faldet med 21% pr. kvadratmeter i forhold til 2018.

Erhvervsmanden August Lund — der bl.a. er medejer af madvirksomheden Cofoco — mener dog slet ikke, at dét er nok. 

"Lejen for [detailhandelen] skal markant ned. Mit bud er, at [prisen på] en stueetagemeter skal 20-40% ned," skriver Lund på sin LinkedIn-profil og fortsætter:

"Udlejere kan vælge at give denne rabat nu og medvirke til at redde pressede lejere, eller se frem til konkurser."

Ændringer i butiksbilledet

Den fortsat stigende handel på nettet er også en del af forklaringen på det skiftende gadebillede — og Corona-krisen kan have været det sidste skub til butikker, der i forvejen var på kanten af, om de kunne skabe en rentabel forretning.

I 2016 var kun 2,3% af de københavnske butikskvadratmeter udbudt til leje, mens tallet altså i dag er 6%.

Der svirrer løbende rygter om, at Amazon skulle være næsten klar til et nordisk indtog — i første omgang formentlig med en svensk version af deres platform.    

Dét vil formentlig yderligere sætte de butikshandlende under pres, men kan også ende med at bidrage til at ændre sammensætningen af butiksbilledet.

Ejendomstorvet oplyser, at udlejere er blevet mere villige til at kigge på vilkårene, når der laves nye lejekontrakter med vordende butiksdrivere. Opsigelsesvarslerne reduceres, eller huslejen gøres omsætningsbestemt, så udlejeren tager noget af risikoen.

Fortsætter dén tendens, kunne det potentielt resultere i flere mindre specialforretninger, der i dag kan have svært ved at skabe tilstrækkelig omsætning til at dække de fortsat relativt høje huslejer.

Emner

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling