pixel

‘Byens Sjæl’ stikker kæp i hjulet på endnu et byggeprojekt

Endnu en bygning med ‘sjæl’ skal bevares — og dermed er fremtiden uvis for planlagt boligbyggeri nær Nørrebro Station.

Nordre Fasanvej 275

Det er ikke fordi, det gule murstenshus i den nordligste ende af Nordre Fasanvej gør meget væsen af sig, som det ligger der mellem et bastant betonbyggeri og et grafittiovermalet byhus.

Alligevel fangede både det lille hus i nummer 275 og dets nabo i nummer 273 opmærksomheden hos den dommerkomité, der i 2022 stod bag listen over bygninger i København, der udgør 'Byens Sjæl'.

Bag listen stod Københavns Kommune, og blandt i alt 217 byggerier nomineret af byens beboere udpegede dommekomitéen i sidste ende i alt 50 bygninger, der af den ene eller anden grund udgør 'Byens Sjæl' anno 2022.

Ved samme lejlighed lavede dommerne også en liste med yderligere 50 bygninger, der var 'påskønnede', og på dén liste kunne man finde både Nordre Fasanvej 273 og 275. 

Og nu føjer det ene af de to huse sig så også til listen over bygninger med ‘sjæl’, der ender med at sætte en — i hvert fald delvis — stopper for et potentielt nybyggeri. 

Planer må gentænkes

Senest fik en boligforening i Hannovergade nær Amager Centeret nej til at nedrive et baghus og bygge nyt, fordi ejendommen var kommet med på ‘Byens Sjæl’-listen.

Og i slutningen af 2022 blokerede ‘Byens Sjæl’ for et storstilet og stærkt fremskredent byggeprojekt på Wilders Plads på Christianshavn.

I begge tilfælde mente et flertal blandt byens politikere, at man ikke kunne give tilladelse til nedrivning af ældre bygninger, der var kommet med på en liste, som man selv havde fået udarbejdet — også selv om der var delte meninger om kvaliteten af de ældre bygninger.  

Nu gentager historien sig så nær Nørrebro Station, hvor ejeren af ejendommene på Nordre Fasanvej 273 og 275 må gentænke sine planer om at bygge private ungdomsboliger i et nyt fire etager højt forhus og et nyt baghus på to etager.

Denne gang ender ‘sjælen’ dog ikke med at blokere fuldstændig for projektet. 

Påskønnet, men ikke så meget

Da politikerne i Teknik- og Miljøudvalget på et møde i marts skulle tage stilling til sagen, valgte man igen at nedlægge forbud mod nedrivning af et byggeri der var med i 'Byens Sjæl'.

Denne gang valgte et flertal dog, at forbuddet kun skulle omfatte det lille hus i nummer 275, som blev opført i 1889 og i en periode husede et børneasyl.

Ejendommen i nummer 273 er oprindelig opført i 1894 og for den blev der ikke nedlagt forbud mod nedrivning — dog primært for at undgå senere problemer for kommunen, da forvaltningen vurderede, at der i så fald ville være "risiko for", at man senere blev tvunget til selv at overtage ejendommen. 

Nummer 273 er i ekstremt dårlig stand både udvendigt og indvendigt — så dårlig at der i sommeren 2023 blev nedlagt forbud mod beboelse i forhuset, blandt andet fordi de sanitære forhold ikke lever op til nutidens standarder. 

Alt dette er medvirkende til, at ejendommen muligvis falder ind under en særlig paragraf i planloven, der kan medføre, at kommunen så at sige kommer til at ‘hænge på regningen’, hvis man forbyder nedrivning.

Og derfor skal Nordre Fasanvej 275 fortsat stå, mens nummer 273 gerne må rives ned, selv om begge ejendomme altså er med på listen 'påskønnede' byggerier. 

Grænser for dogmatik

Alt efter hvem man spørger, kan sagen ses som endnu et tilfælde af, at en bygherre kan få sin vilje ved blot at lade stå til og lade sin ejendom forfalde, indtil den er umulig at redde. Eller som et tiltrængt eksempel på, at fornuften delvist sejrede i kampen mod overfladisk bevaringsiver.

De to nedslidte halbygninger på Wilders Plads — der altså blev bevaret fordi de blev erklæret som en del af ‘Byens Sjæl’ — står nu blot og forfalder yderligere, efter at nedrivnings- og byggeplanerne måtte opgives.

De Radikales Christopher Røhl har over for Politiken påpeget, at ‘Byens Sjæl’ er endt med blot at handle om bevaring af ‘byens skal’. Og herværende magasins redaktør har i en kommentar kritiseret, at en liste, som er udarbejdet af en lille lukket kreds på baggrund af blot et par hundrede nomineringer, nu bliver brugt som en form for helligt lovskrift blandt kommunens politikere.

Om ikke andet viser den aktuelle sag fra Nørrebro, at der trods alt er grænser for, hvor dogmatisk politikerne vil lægge deres beslutninger op ad ‘Byens Sjæl’-listerne. Og den går tilsyneladende dér, hvor kommunen skal have penge op ad lommen.

Det er indtil videre uvist, om ejeren af de to ejendomme nu vil gentænke sit byggeprojekt eller helt opgive det. Bliver det opgivet, kan byens skatteydere alligevel ende med at komme til at betale for nedrivningsforbuddet.

Da kommunen har forbudt nedrivning — og dermed også nyt byggeri, hvor nummer 275 står i dag — kan ejeren nemlig ifølge Planlovens §49 kræve, at kommunen overtager ejendommen "mod erstatning".

"Overtagelsessummen vil [...] kunne blive betydelig," skriver embedsværket i et notat, da prisen udregnes som værdien af ejendommen i dens nuværende stand plus den profit, som ejeren kunne have opnået, hvis der ikke var udstedt forbud mod nedrivning. 

Risikoen for at ejeren vil få medhold i et eventuelt krav er dog lavere for nummer 275 end for den meget nedslidte bygning i nummer 273, vurderer forvaltningen — hvilket altså er baggrunden for, at der er givet tilladelse til at rive nummer 273 ned, men ikke nummer 275. 

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

kommentarer

finn.breddam

Det egentlige problem i området er vel nr. 277.

En langsigtet helhedsvurdering kunne tage udgangspunkt i, at 277 på et tidspunkt bliver opgivet - og så kunne alt andet i området, inkl. Nørrebro Station, Lygten Station og det nye kampsportshus, komme til at danne en meningsfuld arkitektonisk helhed sammen med det gamle bymiljø.

(Men det er altså lovligt at lade huse forfalde, af ren egeninteresse. Jeg har ikke noget at sige, der trumfer jura og økonomi)

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling