Byens sjæl findes ikke på en liste over 'Byens Sjæl'
KOMMENTAR: Med liste over 50 kanoniserede bygninger vil Københavns Kommune beskytte "byens sjæl" — men aktuel sag på Christianshavn viser, at effekten kan være den modsatte.
50 bygninger udgør byens sjæl — og de skal nu bevares.
Dét er den helt korte konklusion på øvelsen ved navn "Byens Sjæl", som Københavns Kommune gennemførte i 2022.
Men det er en misforstået måde at sikre en by med sjæl på. Det er en slags urban version af at bevare tvivlsomme Jesus-relikvier i støvede alkover, mens man lader den omgivende kirke sprede sig i alle retninger med præ-fabrikerede betonelementer omkring vindomsuste gader.
Det var fra maj til juni 2022, at byens beboere til Københavns Kommune kunne indsende en nominering af en bygning, der efter deres mening gav byen sjæl. Med lidt skam må vi erkende, at tiltaget gled under radaren på redaktionen — men vi var ikke de eneste, der overså den forestående uddeling af spirituelle udmærkelser til bygningsværker.
I løbet af de knap to måneder modtog Københavns Kommune i alt 218 nomineringer — et relativt behersket antal i en kommune med mere end 600.000 indbyggere. Og i december udpegede et såkaldt "ekspertpanel" så 50 af dem som deres favoritter — og dermed er de nu kommunalt kanoniseret til at rumme "Byens Sjæl".
Blandt de kommunalt udpegede "eksperter" i byens sjæl fandt man chefen for Københavns Museum og manden bag Tiger-butikkerne Lennart Lajboschitz — men det måske mest sigende panelmedlem var digteren Søren Ulrik Thomsen.
Thomsen er 66 år gammel, selverklæret nostalgiker og slumromantiker — og i 2011 skrev Politiken en artikel om ham, hvori de skrev, at "hele hans lille lejlighed på 4. sal emmer af noget, der var engang."
Det var kun få år efter, at Thomsen varmt talte for at opgive planerne om at modernisere Nørreport Station og bevare byrummene som de så ud dengang — med stationsbygningen fanget på en ø mellem tung trafik på Nørre Voldgades vejbaner. "Nørreport er et livsbekræftende kaos," sagde Thomsen dengang, også til Politiken.
Sådan gik det dog som bekendt ikke — og dét er de færreste nok kede af i dag. Men skæbnen for den nye, kommunale kanon bliver formentlig anderledes protektionistisk.
Planer skrottet
Livsbekræftende har dommerpanelet også fundet de 50 bygninger, der altså nu har papir på, at de udgør "Byens Sjæl". Men at den nye liste nu kan komme til at resultere i det stik modsatte, fik vi et eksempel på, inden printerblækket var tørt på Københavns Kommunes pressemeddelelse om resultaterne fra den 12. december.
Et lille flertal af byens politikere har nemlig tilsyneladende besluttet sig for at tage øvelsen alvorligt. De 50 bygninger på listen er nu skrevet på politikernes huskeliste med henblik på at give dem en endnu udefineret særstatus, når Københavns Kommune til næste år skal udarbejede en ny 'kommuneplan' — et dokument der opfriskes hvert femte år og udstikker den overordnede retning for byens udvikling.
Og netop derfor blev ellers fremskredne og populære byggeplaner på Christianshavn skrottet af politikerne den 21. december — kun ni dage efter erklæringen om "Byens Sjæl". Med på listen over de sjælfulde bygningsværker var nemlig Wilders Plads 11A — en bygning der var udpeget til at vige pladsen for det nye byggeri.
Marcus Vesterager (S) udtalte ved den lejlighed til Politiken, at det ville være forkert, hvis politikerne først bad borgerne om at udpege bevaringsværdige bygninger, og derefter gav tilladelse til at rive dem ned.
Det har Vesterager umiddelbart en ganske fin pointe i, men har "borgerne" virkelig gjort det?
Kommunen har modtaget et par hundrede nomineringer, som folk kan have haft vidt forskellige grunde til at indsende — lige fra frygt for at flere etager på en ny genbo ville tage sollyset ved køkkenbordet, til barndomsminder om så dejligt at have leget med glasperler i solen på fortovet engang i 50'erne.
Herefter har en meget lille gruppe mennesker — inklusive altså slumromantikeren Thomsen — peget på 50 af dem, og vupkum, kommunen har nu en liste over, hvad borgerne mener, der skal bevares?
Nej, det har den ikke.
Famlende overborgmester
'Byens Sjæl' blev søsat af den nye overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen (S), der virker ganske famlende, når det kommer til byens fysiske udvikling.
Før valget meldte hun stort — og visionært, mente mange — ud, at antallet af P-pladser på gaden skulle reduceres med en tredjedel inden udgangen af 2025. Da Socialdemokratiet (igen) tog overborgmesterposten, dedikerede vi her på magasinet en hel side til projektet, så vi kunne tælle ned til den nye fremtid.
Det kunne vi dog have sparet os, for allerede den 1. september — efter blot otte måneder som overborgmester — opgav Hæstorp Andersen sit eget valgløfte som "urealistisk".
Da vi på magasinet spurgte, om overborgmesteren ville deltage i vores mangeårige serie Top & Flop — hvor nøglepersoner peger på tidligere fiaskoer og succeser i byens udvikling — lød svaret, at borgmesteren først ønskede at finde sine "egne linjer og fokusområder" i forhold til byudviklingen.
Det kan man kun have sympati for, men det peger på en overborgmester, der ikke helt ved, hvilket ben hun skal stå på, når det drejer som om byens form.
Formentlig af samme grund søsatte hun altså "Byens Sjæl". Men det er ikke i den slags dogmatiske lister, at hun skal finde svar på sine spørgsmål — eller retningen for byens udvikling.
Mere liv
Det nu skrottede projekt på Christianshavn var et usædvanligt godt projekt, som selv det ofte kritiske lokaludvalg bød velkommen, da man mente, det kunne bringe mere liv til området ved Wilders Plads.
Det eksisterende byggeri på Wilders Plads 11A er derimod en faldefærdig og trist bygning opført med sundhedsskadelige materialer. Den giver måske Søren Ulrik Thomsen og det øvrige dommerpanel noget af det eftertragtede "kaos", men den er betydeligt mere slum, end den er romantik — mere sjælløs end sjælfuld.
På vej var et fint nybyggeri der var meget respektfuldt over for omgivelserne, men i stedet får en gammel, sur lagerbygning nu lov at stå. Ejeren — der ville opføre det nye byggeri — har ingen intentioner om at renovere den, formentlig fordi det ikke kan svare sig økonomisk.
Den gamle bygning er overladt til egen skæbne, og der kommer ikke nyt liv til det fine hjørne lige ved kanalen.
Er dét "sjæl"? Eller var det nærmere det nye byggeri, der kunne have bidraget med noget ny sjæl til et sted, som mangler det i dag?
Det er svært at være uenig i, at flere af de 50 bygningsværker (se herunder) har kvaliteter — og de vil uden tvivl ikke være i farezonen for at blive revet ned. Men at saliggøre hele listen og udelukke udskiftninger, uanset hvad der vil komme i stedet, beskytter ikke byens ånd. Det kan tværtimod forhindre, at ny ånd bliver skabt.
De københavnske politikere bør her træde ud af alkoven med relikvier og i stedet koncentrere sig om, at alt det nye, der bliver skabt udenom det gamle, ikke kun har krop men også, ja, sjæl.
Mere om dét i en ny kommentar inden længe.
—
Dette er den 1. kommentar i en lille serie med fokus på "Byens Sjæl" — og hvordan den skabes.
Hvor intet andet er angivet, er foto af Magasinet KBH.
Få adgang som medlem eller abonnent
Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.
Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.
Allerede medlem? Log ind her!
Byens borgere - er det ikke blot nogle få enhedslistefolk og flippere. Vi man virkelig lade dem få hånds og halsret over byens udvikling? Jeg husker i"gamle dage", hvor intet lod sig gøre i byen, fordi det gik ud af over byens sjæl med det resultat, at byens gik til i ligegyldighed og sociale tilfælde.