pixel

Kønne kommunale kæledægger

Øer af træ og en rullende messingfacade er blandt årets smukkeste nykommere, synes kommunen selv.

kbh magasin

Fakta

Københavns Kommunes Bygningspræmiering

Siden 1902 har Københavns Kommune uddelt priser til særligt skønt byggeri eller særligt gode byrum, der er kommet til byen i løbet af året.

Bygningspræmieringen i 2013 er uddelt til projekter, der blev givet ibrugtagningstilladelse til i 2012, eller som er taget i brug inden 1. maj 2013.

Bedømmelsesudvalget består af Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg, stadsarkitekten samt repræsentanter fra Center for Byggeri, Akademisk Arkitektforening og Ingeniørforeningen Danmark.

Se også vinderne fra 2012

Endnu et år med nye bygninger og byrum er så småt ved at gå på hæld i København, og traditionen tro gør kommunen selv status over alt det nytilkomne med sin bygningspræmiering.

Hæderen er i mere end et århundrede blevet uddelt til årets gode og smukke byggerier i Københavns Kommune. I bedømmelsen lægges der vægt på, at arkitekturen tager udgangspunkt i stedets særlige karakter og bidrager til oplevelsen af København som en by med kvalitet i bymiljøet.

En flok markante nye byrum snupper halvdelen af diplomerne i 2013 – men Superkilen er lidt overraskende ikke i blandt dem, selvom den tredelte park på Nørrebro ellers har været byens helt store arkitekturprissluger i år.

De seks prismodtagere i 2013 er i stedet:

Øerne i Ørestad

Arkitekt: ORT, Open Research TeamBygherre: By & Havn

Tre nye mødesteder er skudt op i kanalen langs Ørestads Boulevard, udformet som runde øer i gyldent træ. "Simpelthen et enkelt, poetisk og smukt projekt," lyder rosen fra kommunen.

Du kan her på magKBH se meget mere om Øerne i Ørestad.

dsc_7384__0.jpg

Trollbeads Domicil

Arkitekt: BBPBygherre: Lise Aagaard Copenhagen

I Toldbodgade er en grå bygning fra 60'erne blevet beklædt med messing, der bevæger sig, alt efter behovet for solafskærmning. Det har ændret et anonymt kontordomicil til et forvandlingskuglehus, som kommunen mener er "et kompromisløst projekt, som har krævet mod (...) og stort talent (...) at gennemføre."

Du kan her på magKBH se meget mere om Toldbodgade 13.

toldbodgade13-aaben-lukket__0.jpg

Børnekulturhuset Ama’r

Arkitekt: Dorte Mandrup Arkitekter, Nøhr & SigsgaardBygherre: Københavns Kommune

Det forvoksede legehus på Øresundsvej har skæve vinkler, bratte niveauforskelle og småskøre vinduer. Københavns Kommune klapper sig sig på skulderen for "et hus, der virker overbevisende både ude og inde samtidig med, at det omsætter børns drømme og ønsker til virkelighed".

Du kan her på magKBH se meget mere om Børnekulturhuset Ama’r.

boernekulturhusamar__jenslindhe.jpg

Vester Voldgade

Arkitekt: CobeLandskab: GHB LandskabsarkitekterBygherre: Københavns Kommune

Vester Voldgade og dens små byrum undervejs er omlagt til en rolig promenade som alternativ til hidsige H. C. Andersens Boulevard. Hvis kommunen selv skal sige det, så er det en trafiksanering, der "på stilfærdig og elegant vis skaber forbindelser og får flere københavnere og turister til at opholde sig mere i byen".

Du kan her på magKBH se meget mere om den nye Vester Voldgade.

dsc_2802_crop_0.jpg

Fornyelse af Fælledparken

Arkitekter: MLRP, Nordarch, MonstrumLandskab: GHB Landskabsarkitekter, Bisgaard Landskabsarkitekter, Skov & LandskabBygherre: Københavns Kommune

Københavns mest besøgte park er over de seneste år renoveret, fornyet og forbedret med en stribe små og store projekter. Kommunen føler selv, den har klaret opgaven med "god sammenhæng mellem parken som helhed og de enkelte anlæg, som hver for sig er perler".

Du kan her på magKBH se meget mere om Skateparken, Tårnlegepladsen, Spejlhuset Løbehjulsbanen og Vandlegepladsen.

magkbh_vandleg_faelledpark_bentl_06__0.jpg

Restaurering af Dannerhuset

Arkitekt: Varmings Tegnestue, Praksis ArkitekterLandskab: SchønherrBygherre: Danner

Nansensgades fredede bygning fra 1873 er ombygget til en mere tidssvarende ramme for organisationen Danner, der tilbyder rådgivning og midlertidige boliger til voldsramte kvinder og deres børn. "Et fornemt eksempel på at kulturarv både kan bevares og udvikles med ydmyghed og respekt for det originale," lyder det kommunale skudsmål.

dannerhuset.jpg

Også Frederiksberg Kommune har en årlig bygningspræmiering til de smukkeste nykommere, og den gik tidligere på efteråret til to projekter:

Retten på Frederiksberg

Arkitekt: 3XNBygherre: Bygningsstyrelsen

På Howitzvej dømmes der efter reglerne i en ny uregelmæssig ramme, når domstolstilbygningen med sine krumme kurver og skarpe vinkler afstemmer sig efter bevaringsværdige træer, naboernes sigtelinier og fredede genboer. Frederiksberg Kommune synes, at det er "et forbilledligt og smukt eksempel på en tilpasning af et nutidigt og moderne byggeri i en følsom sammenhæng."

Du kan her på magKBH se meget mere om Retten på Frederiksberg.

dsc_1503.jpg

Fornyelse af Søndermarken

Landskab: GHB LandskabsarkitekterBygherre: Slots- og Ejendomsstyrelsen

En række mindre nyskabelser i Søndermarken understøtter parkens muligheder for naturoplevelser, kulturhistorie og motion – gerne på én gang. Projekt Liv & Lys har "på fornem vis løftet Søndermarken til en ny æra som moderne historisk bypark," applauderer Frederiksberg Kommune.

Du kan her på magKBH se meget mere om Søndermarkens interaktive løberute.

soendermarken_loeb_1.jpg

Tak fordi du læste artiklen til ende — vi håber, du kunne lide den.

 

Vi hopper lige til sagen: På Magasinet KBH følger vi tæt udviklingen af København. Intentionen er at give dig brugbare informationer, og gennem debat at bidrage til at skabe et bedre København.

Men der er mange omkostninger forbundet med at lave et digitalt magasin, og derfor har kun medlemmer pr. 7. juni 2019 adgang til langt størstedelen vores indhold.

Vi kan kun overleve med støtte fra vores læsere.

Hvis du har glæde af Magasinet KBH, så håber vi meget, at du vil blive medlem. Medlemskaber starter ved kun 20 kroner om måneden — mindre end prisen på en kop kaffe. Men de gør hele forskellen for os, og giver adgang for dig.

Bliv medlem

PS. Som medlem slipper du også for at se flere af de her opfordringer til medlemskab, og alle reklamer forsvinder, hvis du vælger et lidt større medlemskab.

Mest læste

kommentarer

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
København
Byens parkeringspladser udnyttet til midlertidige studieboliger – uden at fjerne bilerne.

seneste
byens rum

close logo

Fra 7. juni 2019 kræver det medlemskab at læse med

Bliv medlem af Magasinet KBH — fra kun 20,-/md.